I mange lande er regeringer og virksomheder dybt involverede i Israels mangeårige militære besættelse, bosætterkolonialisme og apartheid, ligesom de var medskyldige i det sydafrikanske apartheidregime. Israel kan kun opretholde sit undertrykkende regime med støtte fra udlandet.

af Palestinian BDS National Committee

Her er de fem vigtigste ting, DU kan gøre for at støtte den palæstinensiske kamp for frihed, retfærdighed og ligestilling.

 

1. a) Arbejde i progressive netværk for at lægge pres på Folketinget og regeringen, for at de stopper alle former for militært og sikkerhedsmæssigt samarbejde og handel (militær støtte i USA’s tilfælde) med apartheidstaten Israel og lignende forbryderiske regimer over hele verden, b) blacklister alle varer/tjenesteydelser fra firmaer, som arbejder i Israels ulovlige koloniale bosættelser, og c) kræver en FN-undersøgelse af Israels aparheidpolitik.

 

2. Mobilisere et pres i dit lokalsamfund, fagforening, forening, kirke, sociale netværk, studentergruppe, byråd, kulturcenter eller andre organisationer, for at de erklærer sig som aparheidfri zone og indstiller alle forbindelser med apartheidstaten Israel og virksomheder, som tager del i dets undertrykkelses system.

 

3. Boykotte produkter/tjenesteydelser fra, og/eller mobilsiere for at trække sig ud af, israelske og internationale virksomheder og banker, som er medskyldige i Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som for eksempel Elbit Systems, HP, G4S/Allied Universal, AXA, CAF, PUMA, Caterpillar, Hyundai Heavy Industries, JCB, Volvo, Barclays Bank, Alstom, Motorola Solutions, og CEMEX.

 

4. Indstille alle akademiske, kulturelle, sportslige og turistmæssige engagementer i Israel, eller som er støttet/sponsoreret af Israel (eller dets lobbygrupper og medskyldige institutioner).

 

5. Deltage i en BDS-kampagne eller en strategisk Palæstina-solidaritetsgruppe i din nærhed for at kunne handle effektivt og kollektivt.

 

Målret din vrede og mobilisér for at afvikle apartheid og alle former for racisme og undertrykkelse.

 

11. maj 2021

 

Ovenstående tekst blev først offentliggjort af den palæstinensiske BDS-komite. Oversat af Åge Skovrind. For mere information og deltagelse i BDS-bevægelsen, se bdsmovement.net.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com