content-picture.php

Skræmmekampagnen fra det europæiske establishment om et kanonvalg for den yderste højrefløj lykkedes ganske godt.

af Dick Nichols

Det bliver mere besværligt at bevare det nyliberale EU’s magtstrukturer nu, hvor to-delingen af magten mellem det Europæiske Folkeparti (EPP) og den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater (S&D ) er forbi, efter at de to partier gik 75 mandater tilbage.

 

Men Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa (ALDE), som bakkes op af den franske præsident Emmanuel Macrons En Marche-gruppe, er delvist kommet til undsætning med en gevinst på 38 mandater – og blev dermed valgets største sejrherre.

 

De Grønne/den Frie Europæiske Alliance (Greens-EFA) gik frem med 17 mandater. Den mere konservative fløj i gruppen kan blive sårbar for pres fra S&D og ALDE om politisk stabilitet.

 

Derimod manglede den euroskeptiske, racistiske og fremmedfjendske højrefløj 77 mandater i at vinde en tredjedel af Parlamentets 751 pladser og dermed opnå det spring fremad i indflydelse på den europæiske politiske scene, som den allerede har fået i Italien.

 

Valgdeltagelsen

Frygten for en fremgang for den yderste højrefløj viste sig ved en hidtil uset fremgang i valgdeltagelsen, som steg med 8,3 procent til 50,9 procent, den højeste siden 1994 og den første stigning efter en tendens til tilsyneladende permanent fald.

 

Den højeste stigning i stemmeprocenten (mellem 13,3 og 21,9 procent) skete i de lande, hvor alarmen om truslen fra den yderste højrefløj er størst, eller hvor konflikten mellem den nationale regering og de europæiske institutioner har været intens, især i Polen, Ungarn, Rumænien, Østrig, Tyskland og den spanske stat.

 

Det er blevet bemærket, at den højere valgdeltagelse kunne ses i middelklasse- og mere velstående forstæder og byer, men at der var få tegn på mobilisering i arbejder- og fattige kvarterer. Hvis det bekræftes, kunne det være en medvirkende forklaring på, hvorfor den anti-euroskeptiske og pro-miljø-stemning ved dette valg især kom til udtryk ved fremgang for de Grønne og liberale, på bekostning af venstrefløjsgruppen (GUE/NGL).

 

Store og små nederlag

EPP’s og S&D’s nederlag var ikke så store som forudset. Trods stor tilbagegang i de centrale EU lande Tyskland, Frankrig og Italien, vandt begge grupper mange nye pladser i to andre stater: EPP i Grækenland og Sverige og S&D i Holland og Spanien.

 

Det spanske socialistparti PSOE er nu med 20 pladser det største parti i S&D-gruppen.

 

De Europæiske Konservative og Reformisters gruppe tabte 15 mandater, først og fremmest på grund af de britiske konservatives selvmord i forbindelse med Brexit, men det blev delvist opvejet af fremgang i Holland og Polen.

 

Den relativt største tilbagegang var hos GUE/NGL, som mistede en fjerdedel af sine parlamentsmedlemmer. Venstrefløjen mistede flere pladser i Tjekkiet, Tyskland, Italien, Holland og Spanien og et enkelt mandat i Irland. Det eneste positive var et enkelt mandat mere i Belgien og Frankrig.

 

Forventede fremgange i Slovenien, Danmark og Frankrig blev ikke til noget.

 

De eneste lande, hvor partier tilknyttet GUE/NGL fik flere stemmer sammenlignet med resultatet i 2014, var i Belgien, Cypern, Sverige, Portugal og Frankrig, men i Frankrig var denne fremgang delt mellem France Insoumise og det franske kommunistparti.

 

[I Danmark fik partier tilknyttet GUE/NGL-gruppen også flere stemmer end sidst, idet Folkebevægelsen i 2014 fik 183.493 stemmer. I 2019 fik FB 102.233 og Enhedslisten 152.358 – altså til sammen væsentligt flere end i 2014, o.a.].

 

Det bedste resultat stod den portugisiske Venstreblok for. De fordoblede deres stemmetal til 9,8 og blev tredjestørst efter det Socialistiske Parti og det Socialdemokratiske Parti (som er tilsluttet EPP).

 

Katastrofe for Podemos

GUE/NGL’s største nederlag var i den spanske stat, hvor valget til Europa-Parlamentet faldt sammen med lokalvalg til byråd og 12 af de 17 regionsråd.

Resultatet for Unidas Podemos kunne dårligt have været værre. Opbakningen til EU-valget, hvor Podemos og Forenet Venstre i 2004 gik til valg hver for sig, faldt fra 18 til 10 procent (fra 11 til 6 mandater).

 

Også i lokalvalgene gik det dårligt for venstrefløjen. Næsten alle de byer, hvor venstrefløjs-koalitioner satte sig på administrationen efter valget i 2015 (blandt andet Madrid og Barcelona), mistede man flertallet. Valencia and Cádiz er de eneste undtagelser.

 

Artiklen er oversat fra Green Left af Åge Skovrind. Den sidste halvdel af artiklen omhandler lokalvalgene i Spanien og er ikke medtaget.

single.php