Det bliver børnene, de ældre, mennesker med handicap og andre, som har brug for kommunernes velfærd, som rammes af den aftale, Kommunernes Landsforening indgik den 8. juni med regeringen om kommunernes økonomi i 2023. Det siger Per Clausen, som repræsenterer Enhedslisten i KL’s bestyrelse.

af Per Clausen

[Aftalen kan læses her]

 

“På serviceområdet mangler der mindst 1,5 milliard kroner, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes i 2023. På anlægsområdet bliver det umuligt at finde de nødvendige midler til at investere i vuggestuer, børnehaver, skoler og andre institutioner samt plejehjem, når kommunernes anlægsramme skæres ned, samtidig med at priserne stiger voldsomt. Derfor siger Enhedslisten nej til denne aftale.”

 

“Reelt handler det om, at velfærden skal betale for den massive oprustning, som er flertal i folketinget har aftalt. Når pengene er brugt til krudt og kugler, kan de ikke bruges til velfærd. Den prioritering er jeg grundlæggende uenig i,” siger Per Clausen.

 

“Konsekvensen bliver også, at presset på de offentligt ansatte stiger. Det bliver mindre attraktivt at arbejde i den offentlige sektor og det bliver endnu sværere at rekruttere den nødvendige arbejdskraft.”

 

“Regeringen og flertallet i KLs bestyrelse argumenterer for, at vi skal holde igen med det offentlige forbrug for at begrænse inflationen. Det giver heller ikke nogen mening. For det første er inflationen ikke drevet af stor efterspørgsel i Danmark, men af en række forhold, vi ikke er herrer over. For det andet er det et politisk valg, at det er det offentlige forbrug, som skal nedbringes. Vi kunne i stedet beskatte de meste velhavende danskere og de virksomheder, som har tjent gode penge på den nuværende udvikling, hårdere. Så ville der også være råd til at investere i velfærd – i stedet for at afvikle den.”

 

(Kommentaren er sakset fra Facebook)

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com