Forlaget Solidaritet har udgivet en stor bog om Rosa Luxemburg. Det er en fremragende marxistisk klassiker, der fortjener at blive udbredt så meget som muligt.

af Svend Vestergaard Jensen

Titlen er "Rosa Luxemburg – idé og handling" skrevet af Paul Frölich. Den handler ikke blot om hendes liv. Det er en glimrende gennemgang af de teorier og metoder, hun var med til at udvikle på baggrund af den marxistiske tradition og dens dengang dybe forankring i Internationalen og dens venstrefløj. Internationalen er her Anden Internationale, der led sin skæbne med krigsudbruddet i 1914, hvor internationalismen blev ofret til fordel for nationalisme, da arbejderpartierne i parlamenterne stemte for krigsbevillingerne sammen med borgerskabets partier. Modstanden mod krigen skabte en ny og meget aktiv venstrefløj på tværs af grænserne.

Bogen udkom første gang i Paris i 1939, og er senere udkommet på forskellige sprog. Det er første gang, bogen kommer på dansk.

Lidt om forfatteren
Forfatteren, Paul Frölich (1884-1953) havde kæmpet sammen med Rosa Luxemburg. Siden 1921 var Frölich med til at planlægge udgivelsen af Rosa Luxemburgs samlede skrifter. En omtumlet politisk aktivitet forsinkede dette og arbejdet med det omtalte værk: Ekskluderet af Kommunistpartiet i Tyskland (1928), i KZ-lejr, udvandring til flere lande og retur til Tyskland efter 2. Verdenskrig, hvor han meldte sig ind i Socialdemokratiet.

I 1930’erne var Paul Frölich medlem af det venstresocialistiske Sozialistiche Arbeiterpartei Deutschlands. Et parti, der opsamlede forskellige strømninger og personer, og som var med i udviklingen hen imod en ny Internationale – en Fjerde Internationale – efter staliniseringen i Sovjetunionen og med de ødelæggende følger, det fik i Den Kommunistiske Internationale. Det tyske SAP tog ikke skridtet fuldt ud, men tilsluttede sig det løsere "London-bureau", der hurtigt forsvandt med 2. Verdenskrigs udbrud.

Ikke desto mindre omtales og betragtes Paul Frölich som en fremragende marxist i en anden udgivelse i 2010, i serien "Notebooks for Study and Research". Her omtales Paul Frölich blandt andre i overskriften på kapitlet "Those Who Died So That the International Might Live". Selve bogen hedder "The Long March of the Trotskyists" og er skrevet af Pierre Frank og Daniel Bensäid.

Rosas politiske udvikling
Tilbage til bogens hovedperson, Rosa Luxemburg. Hun blev født i Polen i 1870. Oplysninger om hendes barndom er sparsomme. Dog fortalte hun i breve forskellige ting, når hun skulle bryde den altomspændende stilhed gennem hendes fængselsophold. Hun blev tidligt politisk engageret i, hvad der foregik i ikke bare Polen, men også i Tyskland og Rusland. Polen var dengang en del af Zar-Rusland.

Rosa Luxemburg kommer i landflygtighed til Schweiz, senere Tyskland. Alle steder hun kommer, får hun hurtigt kontakt med andre revolutionære. Hun har allerede gjort sig bemærket i de socialistiske kredse.

Adskillge spørgsmål optager hende, og hun blander sig i debatter om
– massekampen/strejken
– det nationale spørgsmål
– reformisme vs. revolution
– revolutionens opgaver og karakter
– partiets rolle
– det marxistiske program
– hvilket slags demokrati

Reformisme-debatten
Som i den samlede arbejderbevægelse var der også i Tyskland revolutionære og reformistiske strømninger side om side. På grund af den tyske stats særlige karakter – den var halvvejs absolutistisk – var enhver aktivitet rettet mod at tilkæmpe sig borgerlige reformer. Det betød, at Socialdemokratiet, SPD, snarere bekæmpede junkernes magt end bourgeoisiets. Det tiltrak også borgerlige kræfter af den årsag. SPD blev omdrejningspunktet og det styrkede reformismen.

Eduard Bernstein var hovedmanden bag teoretiske reformistiske tiltag. Han udtalte de berømte ord i reformisme-debatten: "Det endelige mål – hvad det så end måtte være – betyder ikke noget for mig, bevægelse er alt". Denne debat startede for alvor Luxemburgs teoretiske aktivitet i det tyske parti.

Hun skrev i den debat en bog, der også findes på dansk, "Socialreform eller revolution". Og stillede spørgsmålet – reform eller revolution? eller snarere spørgsmålet forholdet mellem reform og revolution.

Hovedværket
Analysen af kapitalismens udvikling optog Rosa Luxemburg konstant. I hendes mange skriverier analyserede hun den, og hvad der logiske fulgte af imperialismen. Muligheden for at de imperialistiske magter tørner sammen i kamp om opdelingen af verden.

Hendes værktøj var den marxske forskningsmetode. Lige som Karl Marx opfattede historien som en proces, hvor klassekræfterne kæmper for deres interesser og mod hinanden, og deres fremtrædelsesform er skabt ved udviklingen af de objektive økonomiske forhold. Marxismen var for hende ikke en teoretisk skabelon, hvor alle spørgsmål var besvaret en gang for alle.

Men der var ingen vaklen i hendes overbevisning om, at socialismen både var uundgåelig og en historisk nødvendighed.

En af hendes pointer i hovedværket "Kapitalens akkumulation", der udkom i 1913, var, at jo mere kapitalisterne trængte ind på de "ikke-kapitalistiske områder", desto mere satte de gang i akkumulationsprocessen. Luxemburg opridsede tre faser i kapitalismens udvikling: Kapitalens kamp mod naturalieøkonomien, der allerede begyndte med kapitalens opståen i det feudale miljø og dens fremstød ud over egne geografiske grænser. Kamp mod den enkelte vareproduktion og til sidst kapitalistisk konkurrencekamp på verdensmarkedet om de steder, der endnu repræsenterede muligheder for akkumulation. Alt tages i anvendelse i den økonomiske omvæltning for at realisere markedet for merværdi.
 

Hendes teorier i "Kapitalens akkumulation" blev ivrigt diskuteret i den internationale socialistiske bevægelse. Formålet med bogen var at komme bag kapitalinteresserne i enhver international konflikt og afdække konsekvenserne. Denne bog findes også på dansk.

Verdenskrigen
Bogen blev skrevet i en periode, hvor der var lagt op til en konfrontation mellem forskellige landes regeringer og kapitalinteresser. Og mange af de politiske diskussioner handlede om, hvad der skulle gøres, hvis krigen brød ud.

Men krigen blev en realitet. Rosas tyske socialdemokrati kapitulerede. Det betød dets overgang til den imperialistiske lejr, Internationalens sammenbrud, en hel verdens sammenbrud. Det betød en helt ny virkelighed for venstrefløjen rundt om. En venstrefløj, som så under meget vanskelige forhold måtte organisere initiativer mod krigen, blandt andet Zimmerwald-konferencen i 1915. Den indledte den internationale bevægelse mod krigspolitikken og for en ny Internationale.

Rosa Luxemburg anså en spaltning fra krigssocialisterne – dem der støttede krigen – for uundgåelig, nationalt og internationalt. Men så længe der i partiet stadig var en vis bevægelsesfrihed og stadig var mulighed for udfoldelse, måtte det udnyttes. Den store opgave var så at vinde dele af partiet og så mange medlemmer som muligt, så man atter kunne føre en politik, hvis rettesnor var international.

Rosa mente, at det afgørende opgør i partiet ville finde sted efter krigens afslutning, når soldaterne var kommer hjem fra fronten. Men for hende blev det politiske arbejde under krigen besværliggjort af fængslinger. Hun skulle af magthaverne begraves levende under krigen. Det blev det årelange fængselsophold, der med en kort afbrydelse faktisk varede, indtil hun blev befriet af revolutionen i november 1918.

Revolution i Rusland
Rosa Luxemburg fulgte intenst fra sin pure ungdom udviklingen i Rusland. Polen, hvor hun voksede op, var under det zaristiske Rusland. Hun fulgte revolutionens op- og nedture og blandede sig i "partiet" – forstået som de partier, hun knyttede an til i de forskellige lande og som var en del af Internationalen.

I Rusland så hun massestrejken, som hun teoretiserede omkring "…..massestrejken, siden som den russiske revolution viser os det, er ikke et snedigt udtænkt middel med sigte på at forstærke virkningen af den proletariske kamp, den er derimod den proletariske kamps måde at manifestere sig i revolutionen"
 

Hvilke opgaver stod den russiske revolution overfor? Hvilken karakter havde den? Og Luxemburg forstod revolutionens karakter. At den ikke vil stoppe ved de borgerlige opgaver, men nødvendigvis fortsætte, gøres uafbrudt, permanent, dvs. socialistisk i sit indhold. Og at den – revolutionen – var dømt til et katastrofalt nederlag, hvis ikke en international proletarisk revolution bakkede den op i tide. 

Selvom Rosa ikke havde noget nært forhold til Lev Trotskij, var hun enig med ham fra den første russiske revolution i 1905 og frem til og med oktoberrevolutionen, i dens form og indhold.

Råd eller parlament
Selvom Rosa Luxemburg fuldt og helt støttede revolutionen i oktober 1917, var hun kritisk overfor den og dens ledelses håndtering af forskellige forhold, f.eks. stillingstagen til den forfatningsgivende forsamling og til demokratiet. Luxemburg argumenterede ud fra bolsjevikkernes gamle standpunkt, som var lig med parolen: Al magt til rådene! Og samtidig krav om indkaldelse af en konstituerende forsamling.

Hun var uforstående overfor den vending, som bolsjevikkerne tog med opløsningen af parlamentet efter revolutionen. Hun besvarede det i stedet på denne måde: Opløsning og nyvalg. Altså råd og parlament på en gang!

Hendes kritik af den russiske revolution var en diskussion mellem socialister indenfor samme internationale bevægelse, Internationalen, som nu bevægede sig fra den Anden til den Tredje Internationale.

Det er interessant at følge Rosa Luxemburgs holdning hen imod den tyske revolution måneder senere. Her ændrede hun holdning på dette punkt, da hun afviste andre socialisters parole: Råd og parlament.

I den tyske situation afviste hun parolen, da den samlede reaktion ville flokkes om det pure demokrati. De mest indædte modstandere af den almindelige valgret sværmede nu for: Lige ret til alle. Pludselig var de vendt om for at redde skindet.

Rosa opstillede i situationen: "Det spørgsmål som historien har sat på dagsordenen lyder sådan: borgerligt demokrati eller socialistisk demokrati".

Hendes illusioner om parlamentarismen udtrykte hun sådan: "Det er total vanvid at tro på at kapitalisterne godvilligt ville rette sig efter parlamentarisk vedtagelse om socialisme, at de stille og roligt ville opgive besiddelser, profit og retten til udbytning"
Rosa brugte de sidste et par måneder af sit liv på at udvikle et program for den tyske revolution.

Læs bogen
Men den tyske arbejderbevægelses venstrefløj var organisatorisk svag, da revolutionen kom i kølevandet på verdenskrigens afslutning. I kampens hede måtte opgaven være hurtigt at danne et handlekraftigt parti. Spartakusforbundets ledelse – som venstrefløjen kaldte sig – indkaldte derfor sin egen landsdækkende kongres ved nytårsskiftet 1918/19. Dens første aktivitet var at grundlægge Kommunistische Partei Deutschlands (Spartakusbund) og få andre revolutionære grupper til at tilslutte sig dette.

Kampen kostede Rosa Luxemburg livet et par uger efter sammen med en række andre revolutionære, blandt dem Karl Liebknecht. Kontrarevolutionen slog til, fascistiske lejesoldater – forløberen til en fascistisk bevægelse i Tyskland myrdede Rosa Luxemburg.

Bogen "Rosa Luxemburg – idé og handling" er en fremragende marxistisk klassiker, der nu foreligger på dansk. Den må udbredes så meget som muligt.

Som en tilhænger af Fjerde Internationale i USA, Paul Le Blanc, historieprofessor i Pittsburg, Pennsylvania, har sagt om bogen:

"På mange måder den allerbedste biografi om Luxemburg, da den har en grundig gennemgang af hendes liv og ideer, fortalt af en kammerat, der kendte hende og arbejdede sammen med hende. Samtidig er den en indsigtsfuld diskussion af hendes forhold til de perspektiver, der repræsenteres af Marx, Engels, Lenin og Trotskij".

Den er rigt illustreret og forsynet med masser af noter, bibliografi om Rosa Luxemburg, stort personregister, register om partier og blade. Informationer, der letter læsningen, og som er ført helt op til i dag.

Hermed de varmeste anbefalinger om at læse et imponerende og omfangsrigt værk til billig pris!

Paul Frölich:
Rosa Luxemburg – idé og handling
Forlaget Solidaritet
512 sider
Pris 200 kr.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com