Netmagasinet Solidaritet

Demo lørdag 13. april: Merkur Bank må stoppe investeringer i israelske selskaber

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Det er kommet frem, at Merkur Bank, der markedsfører sig som grøn og progressiv andelskasse, tjener penge ved at formidle investeringer for deres kunder i israelske selskaber.
Af Boykot Israel-DK
Læsetid: < 1 minut

Det sker gennem den europæiske investeringsbank Triodos og drejer sig om følgende tre israelske firmaer: Solar Edge, Tipa og Check Point Technologies.

 

Især Check Point Technologies, med hovedsæde i Tel Aviv,  er det værd at holde øje med. Dette firma, Israels fjerdestørste, arbejder tæt sammen med det israelske militær og den israelske sikkerhedsindustri. Endvidere arbejder Check Point Technologies sammen med Israels største våbenproducenter, herunder dronefabrikanten Israel Aerospace Industries (IAI). Der er således stor sandsynlighed for at Merkur Bank, gennem sine skandaløse investeringer i besættelsesmagten Israels selskaber, bliver medansvarlig for folkemordet i Gaza.

 

Det er endvidere kommet frem at Merkur Bank blokerer for overførelser af penge til Palæstina, hvilket er blevet bragt op i Folketinget.

 

Boykot Israel Kampagnen bakker op om utilfredse Merkur-andelshavere, der vil møde frem til Merkur Banks generalforsamling lørdag den 13. april og både inden og under generalforsamlingen kræve kræve stop for investeringer i den israelske stat der pt udfører folkemord og etnisk udrensning i Palæstina.

 

Demonstration: lørdag den 13. april kl. 11:30 -13:15 foran DGI-Byen, Tietgensgade 65, København

 

Boykot Israel!

Stop folkemordet!

Frit Palæstina!

www.boykotisrael.dk

 

Ovenstående er udsendt som pressemeddelelse af Boykot Israel 6. april 2024

Se også organisationens Facebook