Sengepladser i Shanghai Udstillingshal under Covid 19-pandemien i 2022. Foto: 中国新闻网, CC BY 3.0, Wkimedia
Nedlukningen af Shanghai og Jilin på grund af Covid-19 pandemien har til fulde demonstreret den private udnyttelse af statsapparatet, understøttet af den offentlige administration kommercialisering, tiltagende konflikter mellem lokale og statslige embedsmænd og politikere og mellem forskellige fraktioner i regeringerne. Dette scenarie har udfoldet sig på bekostning af befolkningens interesser. F.eks. har embedsmænd og politikere i Jilin i hemmelighed solgt basale dagligvarer, som skulle være uddelt til befolkningen gratis. Nagle har endog videresolgt strategiske værnemidler og kontroludstyr til private aktører.
Alt imens en sådan kommercialisme hersker, er mange blevet tvunget i isolation og har ingen steder at købe ind eller har ikke råd til det. Flere og flere har ikke noget eksistensgrundlag. Dette har i nogle tilfælde ført til desperate plyndringer af dagligvarebutikker og varehuse og har endog fremkaldt belejring af regeringsbygninger, som et signal om den sociale utilfredshed.
I Shanghai er dette alvorlige politiske scenarie blevet særligt tydeligt. Shanghai er Kinas traditionelle finansielle centrum og brohoved for den kinesiske kapitalisme i dag.
Under Jiang Zemins styre (1993-2003) udviklede byen sin egen forretningsmodel præget af et symbiotisk forhold mellem lokale offentlige ledere og private entreprenører.
Som en international metropol har Shanghai mange migrantarbejdere, de udgør mere end 80 procent af byens befolkning. Da der var mangel på dagligvarer, blev migranterne, der i forvejen mangler økonomiske ressourcer, øjeblikkeligt diskrimineret og adskilt fra den lokale befolkning med statens de facto støtte. Migrantarbejderes månedsindkomst er på omkring 5.000 kroner. Under epidemiperioden kunne de imidlertid ikke arbejde, eller deres løn blev sat ned. Da priserne i Shanghai steg og steg, og en vigtige grøntsager som agurker kunne blive solgt for 10 kr. stykket, har mange migrantarbejdere set sig nødsaget til at sove på gaden, idet de var nødt til at vælge mellem at spise eller at pendle hjem fra arbejde og uddannelse.
Situationen i Jilin ligner situationen i Shanghai. Der er beviser for, at den lokale regering tjener penge på dagligvarer og skjuler rapporter om pandemi-situationen. Desuden sker det ofte, at rivaliseringen mellem lokalregeringer og Beijing forhindrer effektive tiltag til fordel for den brede befolkning. Et eksempel: Da det meste af den bureaukratiske fraktion i Shanghai er på kant med den centrale regering, er situationen ikke blevet forbedret væsentligt, siden Statsrådets vice-premierminister besøgte byen, og mange migrantarbejdere kan kun få nødvendig hjælp fra myndighederne i deres hjemby.
Det har ført til, at folk har demonstreret deres utilfredshed på forskellige måder. I Baoshan-distriktet i Shanghai invaderede tusindvis af arbejdere de lokale dagligvarebutikker og kontorer, hvor de fandt tonsvis af fordærvede varer, som var blevet opbevaret og hamstret illegalt. På Fudan Universitet protesterede tusindvis af studenter mod lukningen af universitetet og gennemførte en ikke-voldelig aktion, som blev undertrykt i et samarbejde mellem det kinesiske militær og politi. På Tongji Universitet organiserede studenterne en omfattende protest med krav om adgang til kødforsyninger. Mange flere dele i samfundet har været på gaden for at protestere, men på grund af censur er vi ikke i besiddelse af nok informationer herom.
Networking i Kina foregår hovedsagelig på internettet. Da folk meget nemt kan blive spottet af myndighederne på internettet, taler de om beslægtede emner eller bruger kodeord for at skjule deres hensigter. For eksempel blev udtrykket ”sjove afsavn” et populært kodeord for den lokale situation – det var taget fra en tale af udenrigsministeren. For mere følsomme bemærkninger anvender folk andre internationale platforme såsom xmqq (se note) og Twitter for at kommunikere. Jeg har hørt om enkelte venstreorienterede, som deltog i virkelige kampe, såsom offentlig støtte til arbejderbevægelsen i Dongguan og Guangzhou, men de fleste af dem holder sig til research og virtuelle diskussioner.
Efterhånden som Kommunistpartiets 20. Nationalkongres nærmer sig, vil regeringen anvende mere ekstreme midler for at opretholde den politiske stabilitet. Den hårdeste periode vil nok være fra maj til oktober, især fra den 4. juni til kongressen slutter, fordi Kinas Kommunistiske Parti ikke ønsker at blive mindet om begivenhederne på Den Himmelske Freds Plads 4. Juni 1989.
7. maj 2022
[Ved udgangen af maj måned blev nedlukningen i Shanghai lempet. Samtidig frarådede myndighederne pressen at anvende ordet ”nedlukning”.]
Oversat fra Anti*Capitalist Resistance af Leif Mikkelsen
Note:
Extensible Messaging and Presence Protocol (XMPP) (tidligere Jabber er en åben, XML-baseret protokol til chat i realtid. (Wikipedia).
Jia Kang







