Mens midsommerbålene tændes i Danmark torsdag den 23. juni om aftenen, påbegyndes optællingen af stemmerne fra dagens britiske folkeafstemning om EU. På papiret er valget klart: Hvis man stemmer REMAIN, så forbliver Storbritannien medlem af EU, således som landet har været siden 1972. Hvis man omvendt stemmer LEAVE, så forlader Storbritannien EU-samarbejdet senest efter en traktatfastsat separationsperiode på to år, hvor boet skal fordeles.