Aktivister kæmper mod anlæg af 230 km gasledning gennem Danmark til Polen. Politikerne vender det døve øre til.

af Åge Skovrind

Denne sommer blev der afholdt en aktionscamp på Sydsjælland med 60 deltagere. Der har også været flere lokale aktioner, hvor aktivister blandt andet har lænket sig fast til gravemaskinerne.

 

Vi har talt med Rune Popp – en af dem, der arbejder på at brede modstanden ud. Han er med i en nystartet lokalgruppe i Østjylland. Der er også grupper i Trekantområdet og i København.

 

”For et par måneder siden begyndte vi at koordinere modstanden på landsplan. Vi har oprettet hjemmesiden balticpipe.net og holder det tredje landsmøde – online, på torsdag. Det er en løs koordinering uden bestyrelse, men hvor alle dem, som er med, respekterer hinanden,” fortæller han.

 

”Formålet er at få et overblik over, hvilke events der er i gang rundt omkring og snakke om kommende fælles aktiviteter. For eksempel skal vi være til stede ved Klimafolkemødet i Middelfart 3-5. september og forsøge at få Dan Jørgensen i tale.”

 

Demokratisk kortslutning

Et af problemerne med det gigantiske anlægsprojekt er nemlig, at det aldrig har været diskuteret i Folketinget, selvom det koster op mod 14 milliarder kroner, spiller en central og negativ rolle i forhold til målsætningen om at nedbringe udledningen af klimagasser, og vil have store konsekvenser for miljø og natur.

 

Projektet er alene vedtaget af Energinet (en statsejet virksomhed), da det ifølge virksomheden er nødvendigt for at sikre forsyningssikkerheden i Danmark. Gasrøret skal efter planen forbindes med de norske gasfelter i Nordsøen og pumpe 3-4 gange det årlige danske gasforbrug til Polen. Efter projektets vedtagelse hos Energinet i 2018 blev partierne orienteret i energiudvalget og slutteligt vedtaget med et stempel af de to klimaministre Lars Chr. Lilleholt og Dan Jørgensen.

 

For Rune Popp er det primært klimaspørgsmålet, der er grunden til, at han blev aktivist mod Baltic Pipe.

 

”Vi skal bremse CO2-udledningen, hvor vi kan, og så går det her projekt jo i den helt forkerte retning. Men efter at jeg er blevet engageret ser jeg også de demokratiske aspekter som vigtige. Det er styret gennem en konstruktion med Energinet, hvor det er uden for politisk kontrol.”

 

Der har været indslag på TVSyd og TV2Øst om vores aktioner, men ingen landspolitikere ønsker at stille op til debat, fortæller han.

 

Borgerforslag

Siden 5. maj har man kunnet støtte et borgerforslag mod Baltic Pipe, som lige nu har tæt på 10.000 støtter. Hvis 50.000 borgere støtter borgerforslaget inden den 1. november, kan det blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

 

Forslagsstillerne anfører blandt andet, at ”forudsætningerne for Baltic Pipe projektet er ændret siden beslutningen blev taget den 30. november 2018. Et bredt flertal i Folketinget støttede den 6. december 2019 en ny klimalov, som forpligter Danmark til at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030 og til klimaneutralitet inden 2050.”

 

Gasledningen gennem Danmark skal gå fra Blaabjerg på Jyllands vestkyst gennem Fyn til Sjælland, hvor den slutter syd for Faxe. Herfra går ledningen ca. 275 km under vandet til Polen. Gravearbejdet startede i 2020 og forventes færdigt i 2022.

 

Rune Popp er klar over, at det bliver en hård kamp, hvis projektet skal stoppes:

 

”Der er kommet mange nye med i arbejdet på det seneste, så jeg håber, at vi snart får dannet flere lokale grupper, når det går op for folk, hvad der sker. Vi er også i gang med at række ud til andre aktivistnetværk i Norge og Polen. Vi skal være mange flere!”

 

Man kan følge og blive medlem af Facebookgruppen Baltic Pipe i DK, nej tak

 

Rune Popp holder oplæg om Baltic Pipe, når en lokal gruppe arrangerer cafemøde på Middelfart Rådhus onsdag den 26. august kl. 19-21.

 

Energinets hjemmeside om Baltic Pipe

 

Enhedslisten vedtog på sit årsmøde i 2019 en udtalelse mod Baltic Pipe.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com