Revolutionære socialister fra Wales og England mødtes den 30-31. januar og tog et stort skridt fremad i opbygningen af en ny organisation - Anti-Capitalist Resistance (ACR)

af Ian Parker

Mødet var udtryk for en samling og en kulmination på en proces, som har fundet sted gennem det seneste år. Den omfatter Mutiny – en lille gruppe, som diskuterer grundlæggende dokumenter og udvikler analyser, og hvor medlemmerne deltager i forskellige kampagner – og Socialist Resistance (tilknyttet Fjerde Internationale) samt nye og gamle kammerater, som søger et alternativ, en alternativ vej for fælles organisering. Vi ved, at der er brug for nytænkning, ikke kun for at udvikle et politisk alternativ, som giver revolutionær marxistisk politik fornyet energi, men også i den måde, vi arbejder på, ved at lære fra forskellige befrielsesbevægelser og forskellige traditioner på den yderste venstrefløj.

 

De to dage havde til formål at finde ud af, hvor langt vi er nået og at understrege, at vores internationalisme ikke handler om at blafre abstrakt fra den ene solidaritetskampagne til den anden, men at den indebærer en dybere proces, hvor vi forbinder vores kampe med andre kampe over hele verden og værdsætter den kulturelle forskellighed hos arbejderklassen her. Vores arbejderklasse i det såkaldte United Kingdom er mangesidet, international i sin egenskab og må være internationalistisk for at realisere sit potentiale som en progressiv kraft, så vi sammen formår at tage kontrol med vores liv. Det betyder, at denne nye Anti-Capitalist Resistance (ACR) organiserer sig selv i England og Wales, i solidaritet med revolutionære kammeraters selvstændige organisering i Skotland, og at vi vil arbejde for at skabe en revolutionær bevægelse i Wales. En ACR Nord-gruppe er allerede oprettet og har planlagt en offentlig møderække med aktivister fra Skotland, Wales og Nord.

 

Lørdagen var en åben og offentlig begivenhed med overskriften ”Fra modstand til systemforandring: Perspektiver for 2021, en skolingsdag for anti-kapitalister”. Oplægsholderne var Gilbert Achcar, Ana Cristina Carvalhaes og Phil Hearse, som diskuterede perspektiver for den arabiske verden, Latinamerika og den britiske stat. Disse oplæg udgjorde den første session om ”den internationale krise og den revolutionære venstrefløj”. Nogle af indlederne talte for længe – vi burde have lært noget om begrænsningerne i møder på Zoom – men omkring 100 kammerater var med til at diskutere og komme omkring centrale spørgsmål , som har betydning for alle aspekter af vores arbejde her.

 

Den anden session havde fokus på den umiddelbare politiske udfordring, vi står overfor nu: Storbritannien efter Corbyn – hvad nu for socialister? Gæstetalerne Michael Chessum, Seema Syeda og Simon Hannah, lagde op til en livlig diskussion, som førte frem til opgaven med at udvikle en organisation, der er gearet til revolutionæres fremtidige opgaver.

 

Diskussionen kom ind på vores internationalistiske perspektiv: kritisk over for EU – uden at falde i hak med de konservatives fremmedfjendske løfter om at ”tage kontrollen tilbage”, ”økosocialistisk” og feministisk – altid med den undertrykte og aldrig med undertrykkeren.

 

Søndag var en lukket begivenhed, selvfølgelig med færre deltagere, men på sin vis mere ambitiøs. Det var en ”medlemskonference” med det formål at danne Anti-Capitalist Resistance.

 

Denne dag var afgørende og ville være en test på, om den kammeratlige – nogle gange skarpe, men altid respektfulde diskussion, som allerede havde fundet sted gennem det seneste år, også kunne bære de organisatoriske spørgsmål, som for ofte har skabt splittelse blandt revolutionære.

 

Men inden vi startede på arbejdet om søndagen, formulerede vi hurtigt en solidaritetshilsen til den Russiske Socialistiske Bevægelse – kammerater fra hele Rusland, som demonstrerede i denne bidende kolde weekend: ”ACR sender fra denne konference sine kammeratlige hilsener og solidaritet til den Russiske Socialistiske Bevægelse og andre progressive kræfter, som demonstrerer mod Putins regime i dag, søndag den 31. januar, og er udsat for politivold og anholdelser.”

 

Der var detaljerede diskussioner og afstemninger om dokumenter og ændringsforslag om den inden- og udenlandske situation og om dokumentet ”ACR, hvad vi står for”. Og – ja, det lyder helt ærligt virkelig kedeligt – dagen sluttede med diskussion og afstemning om vedtægter, valg af en ledelse og kontroludvalg. Men det var faktisk ikke kedeligt, og både ligesom med den intense koncentration og håndteringen af uenigheder, så var der her en energi og en vilje til at gå videre til næste fase i processen. Det var for eksempel vigtigt at definere os selv som en organisation, der står for revolutionært demokrati, ikke en oppefra-og-ned-karikatur af ”demokratisk centralisme”, men noget, der kan spille sammen med erfaringerne hos de udbyttede og undertrykte.

 

Et gruppearbejde midt på dagen satte lys på en af de virkelige styrker ved den nye organisation. Der er en aktiv kvindegruppe i ACR, som har mødtes regelmæssigt, og en faglig gruppe af kammerater, som diskuterer strategi. Der var også grupper om økologi – den største gruppe, hvilket viser, hvor alvorligt vi betragter økosocialisme som en del af revolutionær politik, og en gruppe om Nul Covid (Zero Covid) – en kampagne, som ACR har arbejdet sammen om. Vigtige kampagner for ACR bliver Nul Covid og dette års FN-klimakonference COP 26 [som foregår i Skotland, o.a.].

 

Det er muligt: En ny organisation, som virkelig tager et opgør med den fordummende sekteriske måde at arbejde på, som splitter os og holder os tilbage, og som har demoraliseret så mange på venstrefløjen efter nederlaget for de radikale håb, som blev skabt under Jeremy Corbyns lederskab af Labour. ACR er et alternativ, men kammerater, som arbejder selvstændigt, er også i aktiv solidaritet med kammerater, som stadig er aktive i Labourpartiet. Der vil komme en lang række forsvarskampe og angreb, hvor vi vil stå sammen, nogle ACR-kammerater aktive i Labour, nogle vil også være med i Left Unity som et projekt for en ”bred venstrefløj”, hvor også revolutionære deltager – muligvis som et supplement, men i sin politiske ambition væsensforskellig fra ACR. Og selvfølgelig vil medlemmer af Socialist Resistance fortsat arbejd ei solidaritet med Fjerde Internationale. Disse forskellige tilhørsforhold er ikke forhindringer, men vil være vores styrke, hvis vi faktisk kan arbejde sammen som revolutionære marxister.

 

Denne to-dages konference var ikke perfekt, hverken i form eller indhold, men de kompromisser vi indgik, og vil indgå, bliver del af en dialektisk lærings- og aktivitetsproces, en praksis. Det bliver praksis, som er nøglen, og Socialist Resistance er parat til at gå ind i dette og – blandt andet – nu arbejde frem mod næste skridt i processen, som bliver den grundlæggende konference senere i år. Historier fra den første dag og dokumenter fra søndagens program kan læses her i det seneste nyhedsbrev fra ACR.

 

Oversat fra Socialist Resistance af Åge Skovrind

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com