”Våben eller velfærd” var emnet for temadebatten, der skulle indlede årets Arbejderhistorisk Festival på Nørrebro i København. Tre politikere fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten skulle debattere et aktuelt, meget varmt emne - vel et valgtema om noget.

af Svend Vestergaard Jensen

Foto: Socialdemokratisk valgplakat fra 1928

 

Den russiske invasion af Ukraine og den efterfølgende krig har flyttet rundt på mange historiske og sikkerhedspolitiske brikker, herunder NATOs rolle og funktion. Hvad kommer det til at betyde for et land som Danmark? Hvad kommer der til at betyde for et velfærdssystem som vores? Hvordan kommer forsvars- og sikkerhedspolitik i fremtiden til at præge samfundet? Hvad er svarene? Det var nogle af de spørgsmål, de indbudte politikere skulle tage afsæt i.

 

Ungsocialdemokrater mod NATO

Men denne valgdebat blev aflyst – ja, fordi der var udskrevet valg! Politikerne skulle ud i valgkampen. Enhedslistens Eva Flyvholm, der ikke stiller op på grund af partiets rotationsregler, var den eneste af de tre, der meldte sig klar til en debat. Så et af foredragene om eftermiddagen blev flyttet til den store festsal på Arbejdermuseet som erstatning.

 

Interessen for det aktuelle debatemne måtte artiklens forfatter erstatte med et historisk foredrag om unge socialdemokrater mod NATO. Både Socialdemokratiet og ungdomsorganisationen, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, har haft stærke antimilitaristiske perioder. Det var en del af partiets grundlag indtil Første Verdenskrig. Siden var DSU modstander af NATO og USA’s aggressive støtte til militærdiktaturer i perioden fra 1967 til 1990, og USA’s krig i Vietnam.

 

DSU ville for årtier siden gøre sig uafhængig af moderpartiet. DSU var mod NATO i lang tid. “Krig mod krigen” var de unge socialdemokraters politik. Et større skift sker i midten af 1990’erne, hvor DSU ændrer holdning til at være for NATO. Moderpartiet havde siden 1949 været ivrig tilhænger, da NATO blev dannet.

 

I mangel af bedre

Interessant med denne proces i et arbejderparti, et socialistisk parti. Samme proces skete med SF, der nu accepterer såvel NATO som ekstrabevillinger på 18 milliarder kroner til oprustning i Danmark – grundet Ukraine-krigen. Mange vil huske dette parti som et fredsparti med slogans som “Afrust vort land” med partistifteren Aksel Larsens portræt. Det er for længst fortid.

 

Men hvad med Enhedslisten, som artiklens forfatter var spændt på at høre i den planlagte debat på Arbejdermuseet? Debatten, der blev aflyst.

 

Partiet har siden sin dannelse i 1989 praktiseret en holdning mod krig og vedtaget et program mod NATO. Afghanistan- og Irak-krigene tog Enhedslisten afstand fra og var med i aktiviteterne mod disse krige.

 

Enhedslisten holdt sig også uden for den brede aftale om at opruste til 2 procent af BNP inden udgangen af 2033, men siden partiets årsmøde i år har der været usikkerhed omkring holdningen til NATO. I den aktuelle valgkamp har politisk ordfører Mai Villadsen udtalt, at Enhedslisten går ind for afrustning – især i fredstid! Partiet nærmest undgår debatten og ønsker ikke spørgsmålet ind i valgkampen. I de mange valgmaterialer findes er emnet stort set fraværende.

 

Enhedslisten spiller heller ingen rolle i at forsøge på at lave en antikrigs- eller fredsbevægelse eller initiativer, og er fysisk fraværende i de enkelte aktioner, der har været.

 

Glidebane

Der synes at være en historisk glidebane hos partier med rod i arbejderbevægelsen i at skride til højre og sluge militæret og oprustning, som tiden går, når det brænder på i “det nationale forsvar”. Det er sket gennem årtier for arbejderpartierne med rødder i internationale strømninger, siden man i 1914 stemte for krigsbevillinger op til udbruddet af Første Verdenskrig.

 

Det er ikke entydigt, men tendensen er klar – med mindre der vedtages helt andre positioner. Enhedslistens årsmøde vedtog tre mere eller mindre selvmodsigende udtalelser om Ukrainekrigen, NATO og sikkerhedspolitiske alternativer. I fraværet af en fredspolitik, en sikkerhedspolitik, blev partiet taget på sengen af den russiske invasion af Ukraine. Man kan kun håbe, at partiet finder sit (gode) ben at stå på, når den brede partidiskussion om sikkerhedspolitik, som også er besluttet, finder sin afslutning.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com