Der bliver i disse dage snakket meget om Etisk Råds anbefaling om at hæve grænsen for den fri abort i Danmark fra 12 til 18 uger. Samtidig er der igen gang i debatten om den totale mangel på fri abort i Færøerne og nyheden om grønlandske kvinder, der stævner den danske stat for ufrivilligt at have fået opsat spiral. Alle disse sager handler grundlæggende om retten til egen krop og liv og den fortsatte koloniale magt, som Danmark udøver over Grønland og Færøerne.

af SAPs Forretningsudvalg

Læsetid: 3 minutter

Foto: Nick Youngson – CC BY-SA 3.0 – Alpha Stock Images

 

Centralt for de tre tilfælde er retten til selv at bestemme, hvornår, hvordan, eller om man sætter børn i verden. I alle tilfælde er det dog også åbenlyst, at staten har en interesse. I Grønland var og er tvungen prævention en del af et kolonialistisk mindset, hvor de ”laverestående” oprindelige folk reddes fra sig selv af de bedrevidende, ”højere udviklede”, men også en del af et meget direkte forsøg på befolkningskontrol. Sammen med ”forsøgene” med at kidnappe grønlandske børn og gøre dem danske, er tvungen prævention et led i et kulturelt folkemord.

 

Det er klart, at der i en sag som denne må betales en økonomisk erstatning fra staten. Men en erstatning er ikke komplet, hvis den ikke også tager konsekvenserne af disse sager med i regnskabet, f.eks. langvarige traumer.

 

Kampen for fri abort i Færøerne

Det samme gælder for den færøske kamp for retten til abort. Den færøske lovgivning er et direkte levn af den danske abortlov fra 1956. Men hvis vi samtidig skal tage den anti-kolonialistiske kamp seriøst, kan den danske stat heller ikke direkte kræve, at det færøske lagting sætter aborten fri. I stedet må vi som græsrødder støtte op om de kræfter i Færøerne, som kæmper deres ret til abort, både med ord, penge og ressourcer.

 

Dog kunne den danske stat bidrage ved at tilbyde færinger, som søger at få en abort, gratis adgang til det danske sundhedssystem – herunder dækning af rejseomkostninger og tabte lønninger. Og dette bør ikke begrænses til kun Færøerne, men også gælde f.eks. Polen, som også oplever aggressive restriktioner på abort fra deres højre-nationalistiske regering. Det har Enhedslisten tidligere foreslået, og det er noget, vi kun kan bakke op om, ligesom vi også bakker op om partiets forslag om at øge grænsen for abort i Danmark til 22 uger og at gøre det til en beslutning for den enkelte gravide og deres læge.

 

Prævention og retten til at bestemme over egen krop

Men kampen for at forbedre (især) kvinders levevilkår hverken starter eller stopper med fri abort. Det er fuldstændig afgørende, at personer, der ikke ønsker at blive gravide, har fri adgang til den prævention, de ønsker, om det er p-piller, spiral eller kirurgiske indgreb. Det kræver også en anden tilgang indenfor lægefeltet, som sikrer, at det sker med udgangspunkt i og med hensyn til personen selv – ikke potentielle fremtidige kærester eller børn, som det ofte er tilfældet i dag.

 

Personer, der vælger at få børn, skal også have adgang til langt bedre forhold, end det er tilfældet i dag. Bare for at nævne et par eksempler: Bedre barselsforhold og højere løn og bedre arbejdsvilkår for sundhedspersonale, dagpleje- og børnehavepersonale..

 

Alt dette kræver i sig selv politisk vilje til at beskatte de rigeste i samfundet til fordel for kommende generationer. Det er en kerneværdi for os som socialister at sikre gode levevilkår for alle, og hvis vi mener det seriøst, må reproduktive rettigheder ikke starte og stoppe med at hæve abortgrænsen i Danmark. Det handler også om at have et robust velfærdssamfund, om at anerkende og dekonstruere vores koloniale magt, og at sikre kropslig autonomi for alle.

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 5. oktober 2023

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com