Måske har det noget at gøre med oplevelsen af at være dobbelt udstødt i et samfund, hvor det at komme fra arbejderklassen er synonymt med at være taber i kombination med homofobien blandt de nederste? Og at man derfor har en dobbelt historie?

 

Det handler om klasseskam. Det, der er tilbage, når de underste har mistet deres klassebevidsthed og solidaritet. Det handler om identitet, fordi ”intet menneske kan hæve sig op over sin egen interesse for hvem vedkommende selv er…” Og det handler om homofobi og om at vokse op som ”svans” i provinsen.

 

Glenn Beck skriver en slags blanding af digt, prosa og politisk manifest. Skrivestilen minder mig om Vita Andersens ”Tryghedsnarkomaner” eller digteren Lean Nielsens underfundige knækprosa fra Vesterbros underklasse. Glenn Beck er mere politisk manifest.

 

Jeg holder mest af de små historier fra barndommen med ”Mutti”, der har tatoveringer og arbejder som fængselsbetjent eller buschauffør og elsker Bonny Tylor og Sanne Salomonsen. Om faster, der

 

”tilhører den nedre arbejderklasse

det danske ”Trumpland”

de glemte, de afskyede

har også følelser

og stemmeret

min faster bruger sin til at ”fucke tingene op”

(hendes egne ord) …

”… hun er svær at holde af…”

 

Eller om mobning på fodboldbanen og om at blive talt ned til af sundhedsplejersken:

 

”… Min mor er en taber

Hjemme hos os vejer vi for meget

Vi er for korte

Og det smitter…

… Undskyld men gå nu din vej.”

 

Så er der de mere manifestprægede afsnit:

 

”Klasse handler om overskud

Økonomisk overskud

Følelsesmæssigt overskud…”

 

Eller:

”Klasse handler om selvfremstilling

Overskuddet til at fremstille sig selv på en måde, der vækker interesse… ”

 

Det handler om at føle sig usikker og udenfor, ikke have lært ”god smag”, ikke at kende til teater, musik, bøger, ballet, museer … om at føle afmagt fordi man mangler sprog.

 

”Hvis ikke udadvendthed et privilegium, så forklar lige jobmarkedet.”

 

”Klasse handler om sprog/

At namedroppe kan bruges til at træde op på et højere trin og spørge: kan du være med heroppe? ...”

 

Jeg synes dog, at Glenn siger det bedst i de små beskrivelser af familiemedlemmerne, ”der ikke mener de har noget klogt at bidrage med”. De føler sig ikke berettiget til at have en stemme, og tanken om, at de skulle kunne udtrykke deres mening om noget/beskrive deres verden i kronikform, ville forekomme dem absurd.

 

Homofobien i provinsen

”Der hvor jeg kommer fra er køn noget man er, hvis man ikke er grim.”

 

”Hvem er modigst

Den mandlige kunststuderende fra Hellerup som smører neglelak på

når han tager til fernisering

Eller en hvilken som helst homo der knap klarer sig gennem

tilværelsen som ikke-udsprunget

f.eks. i Vestjylland?”

 

 

Glenn Beck er også her bedst, når han skriver små episoder frem: Om at køre i tog og være nødt til at stå af tre stationer før, fordi nogle homofobiske drenge chikanerer, og ingen … ingen griber ind. Der er historien om den kejtede omfavnelse med en dreng på en lejrskole, hvor den anden fortryder og bagefter har travlt med at distancere sig og blive kæreste med en pige. Om at mangle forbilleder at spejle sig i, når man er ung.

 

Om aldrig at kunne slappe af og være sig selv. Om angsten for overgreb i provinsbyen og de følelser, han har ved at læse om overgreb på lgbt+ mennesker i hele verden.

 

Der er små hip til den intellektuelle kulturskribent, der helst vil se og høre den sjove, udadvendte, festglade og farvestrålende bøsse. Til dem, der roser ”homoen” (indsæt navn på politiker) for ikke at være særlig homo”

 

Og til den venstreorienterede, der kritiserer, hvis det, han siger og skriver, ikke er nok queer.

 

”… homoseksulle burde ikke performe deres seksualitet/non-binære burde ikke performe deres kønsidentitet/ingen burde performe deres seksualitet eller kønsidentitet/for at høre til/af samme grund som de heller ikke burde skjule sig/ingen burde performe deres smerte/for at blive set/ingen burde skjule deres smerte/for at blive set.”

 

Det går som en rød tråd gennem bogen, at identitet er afgørende for alle mennesker, men at det både handler om klasse og om køn.

 

”Det er langtfra alle der har lige adgang til at signalere godhed

Kommer storbyens woke-aktivister til at sympatisere med Lolland-Falster klassen

som med andre udsatte grupper

bliver det nogensinde muligt/smart at smykke sig med vennen på kontanthjælp

ligesom med queers og andre andetgjorte?

Er queer en kommercialiseret udgave af punk

hvordan blev queerness kommerciel?

Har det gavnet queerkampen at blive kommercialiseret?”

 

Der er mange tankevækkende udsagn i bogen. Jeg kan identificere mig med rigtig meget af det, som handler om klasse, og det, der handler om køn er godt at få forstand af, hvis man er hetero. God litteratur er det tætteste, du kan komme på at se ind i et andet menneske, og det er som udgangspunkt starten på også at blive bedre til at forstå. Så smut ned og køb Glenn Becks bog eller lån den på biblioteket.

 

Glenn Bech: Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet – Manifest. 329 sider, 250 kr. Gyldendal 2022.