Europa går til højre. Overalt omkring os kan vi se fascistiske bevægelser blive større - i gaden såvel som i parlamentet.
Vi ser det i Tyskland, hvor det højrepopulistiske parti Alternative Für Deutschland stormede frem til parlamentsvalget. Det er et parti, som taler om "remigration" af personer med udenlandsk baggrund, et parti, som ikke mener, at muslimer hører hjemme i Europa, og et parti, som er blevet stemplet af deres efterretningstjeneste som en højreekstremistisk organisation på landsplan. Så er det også et parti, som i 2025 blev det næststørste i Tyskland.
Og vi ser højredrejningen på gaden i England, hvor hundredtusindvis af mennesker deltager i voldelige demonstrationer ved asylcentre. De ønsker at få "England tilbage", de ønsker at deres medborgere bliver smidt ud af landet, og de er ikke bange for at ty til ekstremerne for at opnå deres mål.
De ekstremer, vi ser i Tyskland og i England, er et uhyggeligt udtryk for racisme, der har fået for stort et greb om befolkningen. Det er en konsekvens af racister, der fået for meget magt.
De samme slags mennesker, som går på gaden i England og som higer efter magt i Tyskland, findes også i Danmark - Dansk Folkeparti er på en kæmpestor optur, udlændingepolitikken har aldrig været strammere og i dag er vi samlet imod mennesker, som går på gaden for at sprede deres racistiske had under parolen "remigration".
Men når vi står samlet her i dag, skal vi også huske på, at den racisme, vi kæmper mod, ikke kommer fra et vakuum. Morten Messerschmidt og den nationalistiske organisation, Det Danske Folk, står nemlig på skuldrene af mange års fjendtliggørelse af brune mennesker, muslimer og migranter fra Vestasien - og det er ikke kun det borgerlige Danmark, der bærer skylden for at legitimere racisme og fremmedhad på gaderne i Danmark.
Fremmedhadet bliver legitimeret når vor,es statsminister Mette Frederiksen bruger brune mænd som syndebukke og skræmmebillede, når hun beskriver migranter fra Mellemøsten som en intern trussel i EU, og når hun siger, at for mange muslimer i Danmark ikke opfører sig ordentligt.
Gang på gang puster hun til debatten om kriminelle udlændinge, som skal udvises. Socialdemokratiet går hovedkulds ind i kampen om at være mere racistiske end Dansk Folkeparti.
Fremmedhadet bliver legitimeret, når SF godt kan se pointen i en udvisningsreform, der med stor sandsynlighed bryder med menneskerettighederne, og det bliver legitimeret af SFs støtte til ghettolovgivningen, der på baggrund af fejlbarlige og racistiske kriterier river boliger ned, og sender vores medborgere fra hus og hjem.
Fremmedhadet vokser, når selv Enhedslisten kapitulerer og taler for, at kriminelle udlændinge skal udvises.
Fremmedhadet slår rødder i det danske samfund, når alle partier i Folketinget taler for udvisninger, og vi dermed står helt uden parlamentarisk alternativ til en politik, der knytter sig til "remigration."
Når partierne i folketinget halter, bliver det afgørende, at vi står klar på gaden, når højrefløjen viser sit grimme ansigt, og vigtigt, at vi viser modstand nu, så vi ikke ender i samme situation som i England med voldelige og pogromlignende demonstrationer.
For volden i England voksede ikke ud af ingenting, ligesom racismen i Danmark heller ikke gør det - når debatten bliver begrænset til, hvem og hvor mange man skal udvise, frem for om det overhovedet er legitimt at smide folk ud af det land, de kalder hjem, giver vi plads til det radikale højre, deres racistiske dagsorden og vi legitimerer begreber som "remigration."
I SUF er vi modstandere af alle former for udvisningspolitik. Folk uden dansk statsborgerskab skal ikke straffes med udvisning, for vi synes ikke, at mennesker skal forskelsbehandles på baggrund af deres statsborgerskab, deres ophav, religion eller etnicitet.
Vi står i solidaritet med migranter og alle ofre for Europa og Danmarks dødbringende grænsepolitik - og vi ved, at volden, der foregår ved Europas ydre grænser, intensiveres af racismen herhjemme.
Derfor siger vi:
No borders, no nations, fuck deportations!
