Præsident Trumps krig mod Iran og hans toldkrige mod andre lande har ført til store prisstigninger. Hans republikanske parti har gennemført skattelettelser for de rige og nedskæringer på sundhed og velfærd, og samtidig er det ikke lykkedes Det Demokratiske Parti at mobilisere deres tilhængere til at kæmpe mod Trump. Alt dette har gødet jorden for venstrefløjen i Det Demokratiske Parti, især Democratic Socialists of America (DSA).
Den sejr, som Zohran Mamdani vandt ved borgmestervalget i New York, satte gang i den seneste række sejre, der har ført til øgede spændinger i Det Demokratiske Parti og i DSA, som Zohran Mamdani selv hører til. Ved primærvalgene til kongressen i New York, Colorado, Michigan og Florida, det vil sige på tværs af delstaterne og både i demokratiske og republikanske stater, vandt de over de moderate demokrater, der blev støttet af partiets ledelse. DSA har vundet med krav om skrappere beskatning af de rige, offentlig sygesikring for alle, og at USA holder op med at finansiere det israelske militær. Disse sejre for DSA har haft en enorm indflydelse på den nationale politiske bevidsthed, og ordet ’socialisme’ har nu vundet indpas i den offentlige debat.
Der er demokratiske politikere, der ønsker DSA hen, hvor peberet gror. Det demokratiske establishment gør gældende, at selv om disse obskure venstrefløjsfolk vinder primærvalgene, så vil de ligge alt for langt til venstre, når det gælder de nationale valg, hvor de skal appellere til mere moderate demokratiske vælgere, men også med republikanere og med dem, der endnu ikke har taget stilling. De sidstnævnte udgør nu 43 procent af alle valgberettigede, og skrækscenariet er, at venstrefløjens succes [i primærvalgene] vil betyde, at Republikanerne vinder valget.
DSA’s trussel mod det demokratiske establishment har fået 15 politikere fra Det Demokratiske Partis midte til at udsende et anti-socialistisk manifest, Promise to America (Løfte til Amerika), hvor de forsvarer kapitalismen, politiet og ’finanspolitisk disciplin’. Det er en krigserklæring imod DSA fra Det Demokratiske Partis midterfraktion. Det får selvfølgelig højrefløjen til at vejre morgenluft, for nu er det ikke kun DSA, men hele det Demokratiske Parti, der kan kaldes ’kommunister’, det værste politiske skældsord af alle.
Samtidig med, at DSA er under angreb udefra, er der også intern splid i DSA. Indenfor DSA, som opfatter sig selv som en samling af politiske grupperinger, er der 10-12 grupperinger, der ikke alle sammen støtter partiets valgkampsstrategi, der går ud på at opstille kandidater indenfor Demokraterne. Nogen af dem, der kalder sig selv kommunister eller marxist-leninister, hævder, at hvis man støtter Demokraterne, et kapitalistisk parti, er det uforeneligt med DSA’s politiske målsætning. Nogle af disse grupper går ind for, at det i stedet gælder om at opbygge et revolutionært parti. Der er andre, der har det standpunkt, at nøglen til at forandre samfundet ikke handler om en vælgermæssig succes, men om en slagkraftig arbejderbevægelse og andre brede samfundsbevægelser.
Den person, der står i centrum for disse diskussioner, er Alexandra Ocasio-Cortez, der betragtes som en mulig kandidat, når Det Demokratiske Partis afgør, hvem der skal være partiets kandidat til posten som USA’s præsident. Selv om hun endnu ikke har sagt, at hun vil stille op, har muligheden for det polariseret medlemmerne af DSA. Der er mange DSA-medlemmer, der vil blive begejstrede for at se hende stille op, mens dem, der står på den antiparlamentariske fløj, beskylder hende for at tilhøre Demokraternes midterfløj - også selv om hendes CV i Kongressen ikke peger i den retning. De er bange for, at valgsejre vil trække DSA endnu længere ind i Demokraternes kapitalistiske og korrupte verden. Kritikerne af valgkampsstrategien peger på et reelt problem, for Demokraterne er er et kapitalistisk parti, domineret af de store selskaber. Hvis alternativet er at opstille socialistiske kandidater, er der næppe mange kandidater at hente.
Om valgsejre eller ledsagende forandringer af bevidstheden i landet kan bidrage til fremdrift for den slags bevægelser på arbejdspladserne eller i civilsamfundet, der kan skabe den grundlæggende forandring, der skal til, må fremtiden vise.
31. august 2026
Oversat fra International Viewpont af Niels Overgaard Hansen
Dan La Botz er en af grundlæggerne af ’Teamsters for a Democratic Union’ (TDU). Han er forfatter af ’Rank-and-File Rebellion’: ’Teamsters for a Democratic Union’ (1991). Han er medredaktør af ’New Politics’ og af ’Mexico Labor News and Analysis.
