Foto: José Antonio Kast, kandidaten fra den yderste højrefløj, vandt overbevisende over Jeanette Jara.

 

Kasts overraskende sejrstale slog en moderat tone an, hvor han opfordrede til national enhed, undgik angreb på politiske modstandere og sågar roste Jara for “hendes mod… overfor en meget vanskelig udfordring…og [at hun] kæmpede til det sidste.” Han sagde også, at folk havde stemt for forandring og antydede et større ryk væk fra den nuværende regerings politik.

 

Han har modtaget lykønskninger for sin sejr fra en del stærkt højreorienterede personligheder, inklusiv Argentinas præsident Javier Milei. Milei postede et kort over Latinamerika på X, hvor Chile slutter sig til Argentina, Bolivia, Ecuador, Paraguay og Peru, som alle er regeret af højrefløjen.

 

Hvordan bevægede Chile sig fra euforien over Gabriel Borics triumf i 2021, hvor han vandt over Kast med 10 procentpoints, til en stærkt højreorienteret sejr.

 

For det første kan vi pege på fiasko for Boric med at sikre en ny grundlov til erstatning for den fra Pinochets diktatur (1980), som fungerede med nogle tilføjelser fra Coalition of Parties for Democracy (CPPD) efter 1990.

 

Det folkelige oprør som førte Boric til sejr, havde allerede godkendt en folkeafstemning om ændringer. At sikre en ny grundlov som kunne gøre noget ved  uligheden i indkomstfordelingen, sundhed, uddannelse og pensioner var dens hovedopgave.

 

Men da det endelige forslag blev sendt til afstemning den 4. september 2022, blev det meget klart afvist af 62 mod 38 procent.

 

Den allestedsnærværende højrefløj havde ført en hård kampagne imod den nye grundlov, og deres sejr gjorde det muligt for et flertal af højreorienterede politikere at udvikle deres forslag - som også blev godt og grundigt nedstemt i en afstemning i december 2023.

 

På det tidspunkt var chilenerne videre fra grundlovsbekymringer til smør-på-brødet, post-pandemiske emner, som arbejdsløshed, inflation og masseindvandring og beredskab. Selvfølgelig lå spørgsmålene om ulighed, sundhed, uddannelse og pension og boblede i baggrunden  - altid nærværende.

 

“Falder fra hinanden" - en falsk fortælling

Det forandrede politiske klima havde mindsket optimismen og meget af  tilliden til Borics regering, hvis popularitet gik støt ned ad bakke, på trods af regeringens forsøg på at adressere de centrale spørgsmål. Boric havde endda relative succes, når det gjaldt økonomien, der er stabilt for opadgående, mens inflationen er godt og vel under kontrol, og beskæftigelsesminister Jara er lykkedes med en forhøjelse af minimumslønnen, reduceret arbejdstiden og en implementeret en pensionsreform.

 

Højrefløjens fortælling om et Chile, der “falder fra hinanden” blev dagligt fremført af de overvejende højreorienterede medier. Fortællingen voksede sig stærk med de fortsatte angreb på økonomisk kompetence og manglende evne til at holde “illegal indvandring” i ave - og kriminalitet, især voldelig kriminalitet.

 

Obligatorisk stemme

For det andet blev det i 2025 gjort obligatorisk at afgive sin stemme. De fleste analytikere er enige om, at disse ekstra “tvungne vælgere”, der normalt ikke er interesseret eller engageret i politik, for det meste udtrykte utilfredshed med regeringen og stemte på Jaras (beskæftigelsesminister i Borics regering og medlem af kommunistpartiet) modstandere.

 

Disse vælgere er hverken højre- eller venstreorienterede, de leder efter politikere, der tilbyder løsninger, som giver dem flere penge på lommen og sikkerhed på gaderne og i deres hjem.

 

I valgets første runde den 16. november, hvor otte kandidater stillede op, vandt Jeanette Jara 26,58 procent, mens top-tre blandt de højreorienterede partier vandt flertallet. José Antonio Kast, en 59-årig advokat og leder af det højreekstreme og populistiske Republikanske Parti vandt 23,92%

 

Medregnet Kast, vandt top-tre af de højreorienterede kandidater over 50 procent af stemmerne, mens kandidaten fra Folkets Parti vandt næsten 20 procent. Selvom Jara arbejdede for at vinde Folkepartiets stemmer, stemte de fleste for Kast i den afgørende anden runde.

 

Det var tredje gang, Kast stillede op til præsidentvalg. Sidste gang slog Boric ham med en margin på 10 procentpoints. Kasts far kom til Chile i 1951 fra Tyskland, hvor han havde været officer i hæren og medlem af nazistpartiet. Hans bror var en vigtig minister i Pinochet regimet.

 

Kast har hævdet, at Pinochet - hvis han stadig havde været i live - ville have stemt på ham. Han stillede dog ikke op på sine ekstremt højreorienterede sociale holdninger - såsom total modstand mod abort - men som én, der er klar til at regere effektivt. Faktisk er valget af Kast ikke nødvendigvis et tegn på en større bevægelse til højre i chilensk politik.

 

Landet vil gå fra en progressiv præsident med Boric til en yderligtgående højreekstremist med Kast, men Chile vil helt bestemt ikke “falde fra hinanden” og dets stærke institutioner vil fortsætte med at fungere forholdsvist normalt.

 

Intet flertal i Kongressen

Højrefløjens manglende evne til at sætte sig på Kongressen - der er uafgjort i Senatet og et simpelt højreorienteret flertal i andetkammeret – betyder, at lovgivning skal forhandles. Med den stærke repræsentation, som Folkets Parti har (14 mandater) og deres plan om at være i aktivt opposition er det usandsynligt, at de mere ekstreme tiltag i Kasts program kan komme igennem.

 

Nogle observatører føler, at Kasts administration er dømt til at mislykkes af flere grunde. Kampagneløfter, såsom at sætte en stopper for kriminalitet og deportere over 330.000 indvandrere med uregelmæssigheder i deres papirer, virker umuligt at levere på. Andre mener, at hvis han handler på den pragmatiske måde, han signalerede på natten for sin triumf, fokuserer på kriminalitet, immigration og økonomien, samt bygger videre på den stabilitet og vækst, som Borics regering har leveret, så har han en god chance.

 

Kast har udstedt et krav om, at immigranter uden formel status selv forlader landet, inden han indsættes til marts. Det gælder venezuelanere, peruvianere, colombianere og haitianere og endda bolivianere og argentinere, som har overskredet deres visumtilladelser eller kommer ind via de nordlige grænser.

 

Chile er en magnet på grund sin relativt stabile økonomi. Disse nye immigranter har familie og venner i landet. Kast siger, at han vil bygge en mur - men det bliver ikke nemt - langs den lange og porøse peruvianske og bolivianske grænse.

 

Fejltagelser uundgåelige

Med organiseret kriminalitet, der spreder sig gennem Latinamerika, er Chiles rate for voldelig kriminalitet gået op, selv om den allerede ser ud til at være for nedadgående. Ikke desto mindre føler chilenerne sig mindre trygge og Kasts “uforsonlige plan” tegner en jernnæve-politik. Ifølge et tillæg til New York Times den 13. december 2025, The Crime Wave Reshaping Latin American Politics (Kriminalitetsbølgen, der omdanner latinamerikansk politik) af Emma Bubola, mødtes Kast i sidste måned med sikkerhedsminister under den salvadoranske præsident Nayib Bukeles. Kast og hans team har næsten ingen regeringserfaring, så med mindre prominente medlemmer af de mere traditionelle højreorienterede partier indvilger i at slutte sig til regeringen, er tekniske og politiske fejltagelser nærmest uundgåelige.

 

Kast selv gør en dyd ud af hans manglende evne  og uvillighed til at gå på kompromis. Givet at politik, når man sidder i regering, er et spørgsmål om at kunne opnå et kompromis, er det umuligt at se, hvordan præsident Kast vil være anderledes end andre kandidater. Kan leoparden miste sine pletter.

 

I hvert fald står det stadig mere klart, ud fra Kasts og han nærmeste rådgiveres udtalelser og igangværende møder med traditionelle højreorienterede personligheder og tidligere ministre samt deres rådgivere, at hans første regering, som annonceres i januar, vil trække på hele paletten af højreorienterede.

 

Ulig USA, hvor Trump nyder godt af et lovgivningsmæssigt og udøvende “hattrick” og nærmest total loyalitet fra det republikanske parti, får Kast ikke noget, der ligner den luksus. Politiske aktører, som hverken skylder ham loyalitet eller har en interesse i at se ham lykkes, har betydelig kontrol i Kongressen, så han vil møde stor modstand.

 

Nogle analytikere spår sågar en genopblussen af masseprotesterne bare nogle måneder før præsidentens indsættelse i marts 2026. Det er jeg ikke overbevist om, eftersom Jara og kræfterne bag hendes kampagne har opfordret til ansvarlig opposition indenfor Chiles institutionelle rammer og på lovlig vis.

 

Da det næste valg i form af kommunalvalg og valg af guvernører er planlagt til oktober 2028, har hans administration 30 måneder, før hans præstation i rollen bliver offentligt testet.

 

I mellemtiden er der et stort antal chilenere, der vil vente og se, hvad der sker, men kun en fjerdedel af vælgerne er standhaftige Kast-tilhængere, der går op i, at han får succes. Først på det tidspunkt, mener jeg, kan man tale om en afgørende og endegyldig styrkelse af den yderste højrefløj.

 

20. december 2025

 

Oversat fra Against the Current (USA) af Bodil Olsen