Netmagasinet Solidaritet

Socialistisk Påskeseminar: Generativ AI (GenAI) algoritmer kan ikke lyve, men de kan bullshitte

{{brizy_dc_image_alt entityId=
En algoritme har ingen forståelse af rigtigt og forkert, men svaret bliver fremstillet yderst overbevisende, og deri ligger forskellen på en løgner og en bullshitter.
Af PS-Gruppen
Læsetid: 2 minutter

 

Torsdag den 17. april kl. 14:00 – 16:00

Workshop v. Morten Skov

 

AI har været på alles læber de sidste 10 år, og det er en fascinerede teknologi, men dykker man mere ned i materien, så bliver det tydeligt at der er en række problemer med den. GenAI kræver utroligt store mængder resurser for at kunne udføre denne tryllekunst, og for første gang ser vi en omvæltende teknologi udfordre jobsikkerheden for alle os hæve-sænkebordskrigere.

 

Det er enhver chefs drøm at kunne udskifte trælse ansatte med et stykke medgørligt software, og som kapitalismens hovedsætning siger, så gør det ikke så meget, at det er middelmådigt produkt , bare det kan sælges.

 

Man ser en trend om, at det specielt er den yderste højrefløj, der benytter GenAI til at oversvømme og drukne sociale medier med tvivlsomt indhold, og igen handler det ikke om, at det er godt men godt nok, til at folk begynder at tvivle på, hvilken sandhed de kan stole på. Men højrefløjen har heller aldrig bekymret sig om småting såsom et værdigt liv og rettigheder, så hvordan undgår vi at de vinder denne kamp?

 

Kom med og få et indblik i teknologien og en diskussion, om hvordan venstrefløjen skal agerer i forhold til et begreb der står i diametral modsætning til alt, hvad vi kæmper for!

 

Morten Skov har siddet i arbejdsudvalget for Enhedslisten Ydre Nørrebro siden 2020, og i Enhedslisten Københavns bestyrelse i 2022-2025. Morten bruger nu sin tid i Enhedslistens IT-politisk udvalg og skriver lidt til Solidaritet, mens han overvejer sit næste skridt.

 

Morten startede sit politiske arbejde som talsmand som værnepligtig. Siden dengang har han været AMU repræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, indtil han blev fyret, da de meldte ud til ledelsen, at de ville søge overenskomst (den historie kan man få over en øl). Denne erfaring betød også, at en af de første mails Morten skrev, da han havde startet egen virksomhed, var til Prosa med ønske om at de skulle have overenskomst.

 

Læs mere om Socialistisk Påskeseminar: program, pris og tilmelding

Gå direkte til tilmelding

Se omtale af workshops (opdateres)