Netmagasinet Solidaritet

Putin slår ned på krigsmodstandere

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Da Putin den 29. juli blev spurgt om arrestationen af den socialistiske intellektuelle Boris Kagalitsky, svarede han: ”Vi er i 2023, og Rusland er involveret i en væbnet konflikt med en nabo. Og jeg synes, der bør være en bestemt holdning overfor mennesker, som skader os her i landet.”
Af Federico Fuentes
Læsetid: 7 minutter

Den ”skade”, Kagalitsky angiveligt skulle have forårsaget, vedrører et opslag på, hvor han analyserede de militære konsekvenser af et angreb, som havde fundet sted dagen før på Krimbroen. På dette grundlag har han været arresteret siden 25. juli og står til 7 års fængsel, hvis han bliver kendt skyldig i ”retfærdiggørelse af terrorisme”.

 

”Vi husker på,” tilføjede Putin, ”at for at opnå succes også på slagmarken, må alle følge bestemte regler”.

 

Hans kommentar fik nogle russiske anti-krigskanaler på Telegram til at ironisere over, at Kagarlitsky burde have startet et væbnet oprør i stedet for bare at dele sin krigsmodstand (på Telegram o.a.). Det henviser til den særdeles anderledes behandling, Yevgeny Prigozhin fik, da han anklagede Putin for ”forræderi”, efter at Prigozhin stod i spidsen for sine lejesoldater i et kupforsøg i slutningen af juni. Han fik lov til at forblive på fri fod.

 

Selv om Prigozhins kup mislykkedes, udstillede det Putins svaghed og det udløste en krise på hjemmefronten. Samtidig advarer russiske militære ledere og bloggere , der støtter krigen om en svækket moral og alvorlige tab i Ukraine, mens de ukrainske styrker forsætter deres seneste kontraoffensiv.

 

Putin slår ned på modstand og kritik

I ugerne efter Prigozhins oprør reagerede Kreml ved at udrense højtstående militære ledere, ved at fængsle kritiske krigsstøtter samt højre-ekstremisten Igor Girkin og ved at dømme oppositionslederen Alexy Navalny yderligere 19 års fængsel.

 

Krisen på hjemmefronten forklarer også fængslingen af den måske mest fremtrædende – og en af de sidste, der er tilbage blandt offentlige stemmer på venstrefløjen, som taler imod krigen i Rusland.

 

Kagarlitskys arrestation er kun den seneste i en fortløbende optrapning af krigen mod afvigere i Rusland.

 

Siden starten af juni har adskillige venstreorienterede politikere og aktivister fået prædikatet ”udenlandske agenter”, en betegnelse som medfører alvorlige begrænsninger af private og professionelle aktiviteter. Det anser mange som det sidste skridt før arrestation. Disse omfatter medlemmerne af Dumaen i Moskva Yegeny Stupin og Mikhail Timonov og byrådsmedlem Vitaly Bovar og den demokratiske socialist Mihail Lobanov. Han blev også fyret fra sin stilling på universitetet.

 

Samme måned blev anti-krigsaktivisten Ivan Kudryashov idømt 6 års fængsel. Han blev fængslet for et stykke graffiti med ordene ”Fuck krigen” tilbage i september sidste år. Sikkerhedstjenesten FSB torturerede ham, indtil han ”tilstod” at have forberedt et brandattentat på et militært sessionskontor.

 

Putins undertrykkelse har ikke været begrænset af Ruslands grænser: Aktivisterne fra Lev Skoryakin og Alena Krylova fra henholdsvis Venstreblokken og Venstremodstand blev tilbageholdt i Kirgisistan i juni og blev deporteret tilbage til Rusland på Ruslands forlangende - en skæbne, som også venter anarkisten og krigsmodstanderen Alexey Rozhkov.

 

Ifølge Amnesty International har i alt 21.000 personer i Rusland har været udsat for repressalier for krigsmodstand, herunder 2000, som er blevet idømt fængslet i et land, hvor det er ulovligt at kritisere den såkaldte ”særlige militære operation”,.

 

Under disse omstændigheder erklærede ”Russiske Socialister mod Krig” i en udtalelse den 29. juli: ”Kampagnen til forsvar for Kagarlitsky er ikke kun et anliggende for hans pårørende og kolleger eller menneskerettighedsforkæmpere. Modstand mod hvert enkelt nyt angreb er en vigtig politisk aktion, der reducerer sandsynligheden for nye repressalier.”

 

”I denne sag, ville en sådan aktion ikke blot kunne forene venstreorienterede, men også repræsentanter for andre segmenter af den russiske anti-krigsbevægelse og mange tusinde mennesker i hele verden, som har hørt Kagarlitskys navn, læst hans bøger og artikler og skændtes med ham.”

 

Kontroverser

Der er opstået en bred international solidaritetsbevægelse for løsladelse af Kagarlitsky og alle andre politiske fanger. En bevægelse, der rummer personer og organisationer med ofte divergerende synspunkter om Ruslands krig mod Ukraine.

 

Blandt de, der har støttet, er de britiske politikere Jeremy Corbyn og John Mc Donnell, den svejtsiske parlamentariker Stefania Prezioso, europaparlamentarikeren Miguel Urban Crepso og de brasilianske parlamentsmedlemmer Fernanda Melchionna og Samia Bomfin og den puertoricanske senator Rafael Bernabe, Pussy Riot medlem Nadya Tolokonnikova og akademikere som Slavoj Zizek, Etienne Balibar, Simon Pirani og mange flere.

 

Dog har Kagarlitskys sag vakt kontroverser blandt visse dele af venstrefløjen på grund af forskellige standpunkter, han har haft i forhold til Ruslands militære indgreb i Ukraine.

 

Tilbage i 2014 støttede han Ruslands anneksion af Krim og dets militære støtte til pro-russiske løsrivelsesbevægelser i Donbas, som han anså for progressive og ”anti-imperialistiske”.

 

Den ukrainske socialist Andriy Movchan bemærker, at denne holdning førte til at Kagarlitsky blev ”en jævnlig gæst på stats- tv ”sammen med hans ”nye miljø”, som blev ”domineret af personer, der var forbundet med Ruslands såkaldte ”patriotiske venstrefløj”, som ofte indebar konservative og imperialistiske synspunkter.”

 

I 2022 talte Kagarlitsky derimod mod Ruslands storstilede invasion.

 

På selve dagen for invasionen hjalp Kagarlitsky med at arrangere et venstreorienteret møde mod krigen, som utvetydigt fordømte Putins ”aggression mod vores brødre og søstre i Ukraine” og opfordrede russiske borgere til ”at stå i spidsen for en anti-krigs agitation sammen med vores naboer, familier, kolleger og andre borgere i Rusland”.

 

Han udfoldede sit synspunkt i et interview for Analysis.news – et synspunkt, han har gentaget under krigen. Kagarlitsky udtalte: ”I 2014 var jeg kritisk overfor den ukrainske interventionspolitik i Donbas… Denne gang er det omvendt… denne gang er det Putin og hans følgere, som startede krigen og er ansvarlige herfor. På den ene eller den anden måde må de straffes for det.”

 

Movchan skriver, at som et resultat af dette skift: ”har Kagarlitskys Rabkor You Tube kanal og hjemmeside offentliggjort anti-krigs indhold med marxistiske synsvinkler fra invasionen start. Og andre venstreorientere og endog liberale krigsmodstandere er begyndt at dukke op i Kagarlitskys live-streaming – folk som i debatten for 8 år siden var på den modsatte side end ham.”

 

Af denne grund har nogle, som i større eller mindre grad har taget Ruslands parti i krigen – og entusiastisk støttede Kagarlitsky i 2014 - forblevet tavse om hans arrestation. Modsat har nogle støtter af Ukraine argumenteret for, at han ikke er værdig til solidaritet, og at hans sag blot er en ”distraktion”.

 

På baggrund af denne kontravers udtalte redaktionen på det russiske anti-krigs medie Posle: ”(Kagarlitskys) omfattende bogudgivelser og hans offentlige taler havde en særdeles stor indflydelse på adskillige generationer på den russiske venstrefløj, og det er grunden til, at hans ansvar for visse vurderinger forblev så stort.”

 

”I 2014 støttede Kagarlitsky aktivt anneksionen af Krim og oprettelsen af de såkaldte ”folkerepublikker” i det østlige Ukraine. Denne støtte spillede uheldigvis en rolle i at desorientere dele af den russiske venstrefløj”.

 

”Disse, ligesom mange andre øjeblikke i Kagarlitskys aktiviteter, er fuldstændig uacceptable for redaktionen af Posle. Vores fundamentale uenigheder er ikke forsvundet, og vi vil bestemt diskutere dem med Boris – men først når han er på fri fod”.

 

En anti-krigsbevægelse er nødvendig

For Posle er ”fængslingen af Kagarlitsky en del af en ny omfattende undertrykkelses-kampagne fra myndighedernes side med det formål fuldstændigt at rense det politiske rum for kritik af krigen… det er blevet tydeligt, at repressionen er nået et nyt niveau, og at antallet af aktivister i den umiddelbare farezone er vokset betydeligt”.

 

På denne baggrund argumenterer de for en international kampagne til støtte for Kagarlitsky og alle politiske fanger.

 

Da han er fængslet for sin anti-krigsholdning, skriver Movchan, at: ”alene af denne grund fortjener (Kagarlitsky) international solidaritet”.

 

Han tilføjer imidlertid et vigtigt yderligere argument: ”Uden en anti-krigsbevægelse i Rusland selv vil det være svært, måske umuligt, at få en ende på krigen i Ukraine.

 

”Det russiske samfund er selvfølgelig langt fra ideelt, men kun fra dette uperfekte samfund, med dets uperfekte folk, med deres uperfekte livsforløb, kan der skabes en modstand mod krigen og regeringen.

 

”Enhver, som forsinker denne bevægelse, er skadelig. I de sidste 18 måneder har Kagarlitsky bragt den nærmere”.

 

7. august 2023

 

Oversat fra Green Left af Leif Mikkelsen