Da spændingerne mellem Indien og Pakistan vokser, hænger truslen om en atomar konflikt over Syd-Asien og resten af verden.

af Susan Price

Den 14 februar påtog den pakistansk baserede organisation Jaish-e-Mohammad sig ansvaret for et terrorangreb på en konvoj af køretøjer fra den indiske Centrale Reserve Politistyrke i Pulwama distriktet i Kashmir. Tres betjente blev dræbt eller såret.

 

Herefter foretog Indien et flyangreb d. 26. februar mod påståede træningslejre for terrorister i Pakistan. Dagen efter nedskød det pakistanske luftvåben to indiske jetjagere over Kashmir.

 

Socialister i Pakistan og Indien har hurtigt forholdt sig til truslen om en ny krig. De har fordømt terrorangrebene som udløste denne sidste aggression, og de krigslignende reaktioner fra begge landes regeringer.

 

En fredsdemonstration blev organiseret i Lahore i Pakistan d. 28 februar. Farooq Tariq, talsmand for Awami Workers Party fortalte Green Left Weekly at Pakistans nedskydning af to fly fra det indiske luftvåben havde eskaleret risikoen for en regulær krig.

 

”Tingene kan komme ud af kontrol. To atommagter, der går i krig kan være en trussel mod hele planeten” sagde Tariq.

 

Vi har brug for en international antikrigsbevægelse for at tvinge de to nationer [til at forhindre] at dette vanvid bliver til virkelighed.”

 

Han udtalte at sociale bevægelser i Syd-Asien og FN bør kræve at eskalationerne med trusler og modtrusler ophører.

 

D. 27. februar opfordrede Det Indiske Kommunistparti (marxister-leninister) til et ophør af fjendtlighederne mellem Indien og Pakistan, idet det udtalte at situationen ”endnu engang var nået til et niveau af at være på nippet til en krig”.

 

Det kritiserede den indiske udenrigsminister, Vijay Gokhale, der beskrev Indiens reaktion som en ”forebyggelse” mod terrorangreb, samt Pakistans beslutning om at gøre gengæld.

 

”Vi, det indiske folk, ønsker ikke et nyt Pulwama [terrorangreb]. Vi vil heller ikke have en ny krig mellem Indien og Pakistan.

 

”Vi opfordrer derfor regeringerne i Indien og Pakistan til at udvise tilbageholdenhed, stop situationen fra at eskalere og forøg de diplomatiske anstrengelser for at forhindre terrorisme og krig og sikre varig fred langs den Indisk-Pakistanske grænse.”

 

”Vi appellerer til de fredselskende befolkninger i begge lande til at afvise den konkurrerende nationalistiske ophidselse i deres respektive medier og styrke mulighederne for fred.”

 

Det forventes at der bliver afholdt valg i Indien i april eller maj, og mange tror at Narenda Modis regering øger talen om krig for at oppiske støtte til hans genvalg.

 

I en fælles udtalelse fra Jammu Kashmir Awami Workers Party, Radical Socialist (Indien), Pakistan Trade Unions Defence Campaign og Haqooq Kalq Movement Pakistan (menneskerettighedsbevægelse) fra d. 23. februar fordømmes terrorangrebet i Pulwama.

 

Den opfordrer Indien til at frigive alt bevismaterialet som handler om Pulwama angrebet og den Pakistanske regering til at gribe ind overfor Jaish-e-Mohammed.

 

Grupperne fordømmer også Modis brug af angrebet til at oppiske en krigsstemning, idet de udtaler at uanset hvor forkasteligt terrorangrebet var, bør det ikke blive brugt som en affyringsrampe for krig.

 

”Når Modi regeringen erklærer at angrebet i Pulwama netop er en sådan krigshandling er det ikke blot forkert men også i politisk forstand yderst farligt, idet det øger den militær-politiske risiko så meget mere”, siges det i udtalelsen.

 

Den opfordrer også til at nedtrappe militariseringen af Kashmir, hvor mere end 650.000 Indiske tropper er udstationerede, skønt den Indiske regering selv skønner at antallet af militante kun udgør nogle få hundrede.

 

”Denne massive tilstedeværelse af tropper er først of fremmest nødvendig for at holde øje med og underkue den almindelige befolkning, hvis fremmedgørelse og vrede mod New Delhi nu er bredere og dybere udspredt end nogensinde før,” siger grupperne.

 

”Vejen til at reducere og til sidst eliminere angreb som det i Pulwama går ikke gennem krigeriske trusler eller ”kirurgisk præcise angreb” på den anden side af grænsen, og slet ikke gennem at øge militære spændinger og handlinger mellem de to atombevæbnede naboer…

 

”Løsningen på konflikten om Kashmir ligger hos Kashmirs egen befolkning, ikke hos Indien og Pakistan. Folket i Kashmir på begge sider [af grænsen] må være dem der afgør Kashmirs skæbne.”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com