Vi står her igen i dag for sammen at modsætte os kolonial besættelse, etnisk udrensning og folkemord. Imens vi står her, bliver Gza City invaderet og destrueret. På sammme måde som Rafah, Deir El Balah, Al Maghazi, Al Burej Khan Younis og resten af Gazastriben er blevet det før. Det zionistiske udryddelsesapparat har i snart 100 år placeret den palæstinensiske befolkning og geografi i en voldelig og kolonial realitet. En realitet af vedvarende og systematisk militær, fysisk og psykisk kontrol og ekspansiv besættelse af hele Palæstina – fra floden til havet. Efter snart to års uafbrudt udrensning står vi her igen for at sige: Stop folkemordet, bryd blokaden, udryd zionismen.

Invasionen og besættelsen af Gaza City er det sidste led i den tydelige zionistiske plan om at besætte hele Gazastriben, udrense den for dens eksisterende befolkning og bosætte sig på dens jord. En kolonial strategi, som historisk har dannet grundlaget for hele den zionistiske stat i det historiske Palæstina, og som fortsætter ufortrødent med folkemordet nu.

Zionisme  er etnisk udrensning, masseudryddelse og systematisk destruktion. Vi har sagt det før, og vi siger det igen: ord og hypotetiske virkeligheder har ingen relevans i lyset af bomberegn og masseudsultning. Zionismen er ikke, hvad den siger – zionisme er, hvad den gør. Og dens praksis er racistisk, destruktiv og folkemorderisk. Det er den vestlige imperialismes yderste konsekvens.

Vi står her efter snart to år, hvor vi har kunnet vidne folkemordet i Gaza hver eneste dag. Og hvor vi uge efter uge er gået på gaden for at nægte at acceptere, at vi og vores penge skal ende som bomber i den zionistiske udryddelsesmaskine. For i snart to år har de magthavere, som burde repræsentere os, bidraget til folkemordets fortsættelse. De promoverer sig på at være moralsk overlegne beskyttere af internationale lov og menneskerettigheder, men forkaster dem uden at blinke til fordel for økonomiske interesser og imperial magt.

Når Mette Frederiksen udtaler, at situationen er ”helt katastrofal”, uden at implementere en eneste sanktion mod den folkemorderiske stat, så er det en performativ og undvigelsesmanøvre der skal muliggøre den fortsatte danske støtte. Og når Løkke og andre politikere, der i 2 år har nægtet at skride ind overfor besættelsesmagten, nu begynder at ændre retorik med ord som ”historien må ikke dømme os”, så der det intet andet end et krigsforbryderisk forsøg på at vaske hænder.

Systemet har ikke fejlet, når det fortsat muliggør våbenleverancer til og våbenhandler med besættelsesmagten. Systemet virker præcis, som det er intenderet. Den danske stat bidrager til og nyder godt af det imperialistiske udnyttelsesprojekt, som netop har til formål at koncentrere og kontrollere vores alles ressourcer på få menneskers hænder. Og derfor har vi alle et ansvar. Når vores magthavere forsøger at splitte og udnytte os, så må vi kæmpe imod.

Lad os sige det klart og tydeligt. Så længe regeringen ikke med alle politiske midler forsøger at stoppe besættelsesmagtens fremfærd, så længe er de medskyldige i folkemordet i Gaza. Og så længe vores alle sammens pensionskasse, ATP, finansierer, så længe det danske våbenfirma Terma producerer, og så længe den danske virksomhed Mærsk transporterer, lige så længe profiterer danske virksomheder og den danske stat direkte på et folkemord.

Det er umenneskeligt og ydmygende, at magteliten tror, at de kan støtte et folkemord i vores navn og lyve om det. Det er et forsøg på at manipulere og pacificerer os. Men vi lader os ikke kue. Vi, der er gået på gaden i næsten to år, ved, at historien allerede har dømt vores magtelite.

Folkemordet er ikke langt væk. Selvom bomberne falder over Gaza, så står vi midt i det system, der muliggør den systematiske fortsættelse af besættelsen Palæstina. Den zionistiske stat er en manifestering af amerikanske, europæiske, danske koloniale systemer, der historisk og i dag har sørget for at skabe velfærd og rigdom i Vesten på bekostning af udnyttelse, vold og udslettelse i Palæstina. Det zionistiske projekt er grundlæggende og nødvendigt for at opretholde og fodre den økonomiske rigdom, som Vesten nyder godt af, mens palæstinenserne betaler prisen. Magthavere og massemedier billiger og muliggør statsterror og etnisk udrensning netop fordi deres magt og profik afhænger af det.

I en zionistisk virkelighed må vi insistere på palæstinensernes ret til at yde modstand på deres egne betingelser, for den palæstinensiske modstand er grundlæggende for den internationale, kollektive kamp imod imperialisme, kolonisering og kapitalisme. Vores fremtid afhænger af, at vi er i stand til kollektivt at arbejde for en anden og bedre virkelighed. En virkelighed uden zionisme, hvor vi ikke bliver løjet for og tvunget til at finansiere folkemord og etnisk udrensning.

Hvordan Palæstina bliver frit, og hvordan den palæstinensiske fremtid ser ud, er ikke op til hverken os eller Mette Frederiksen at bestemme. Det er irrelevant og misledende at tale om en to-statsløsning. Det bidrager til den koloniale ide om, at vi ved bedre end palæstinenserne selv. Det gør vi ikke! Det er op til palæstinenserne at forme virkeligheden efter zionismen. Men det er op til o alle sammen at kæmpe for en verden, der ikke bygger på udnyttelse og udryddelse. En verden, hvor penge ikke vægter højere end menneskeliv.

Vi kræver fortsat og vedholdende en øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de tusindvis af palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza, og at den danske regering indfører en våbenembargo mod Israel.

Fra floden til havet. Frit Palæstina