Alberto Feijóo fejrer valgsejren. Foto: PP

 

Valgresultatet gav ikke den klare sejr til højrefløjen, som meningsmålingerne havde forudset. Ganske vist gik det store konservative Partido Popular frem fra 89 til 137 mandater, men mange af stemmerne kom fra det ultranationalistiske Vox, som uventet måtte notere en tilbagegang på 19 mandater, fra 52 til 33. Et flertal i det spanske Cortes kræver 176 stemmer, og selv om Vox for nylig opgav kravet om at komme med i regering, er det kun et enkelt mandat fra henholdsvis Kanarieøerne og Navarra-regionen, der bakker op om Feijóo – altså ikke et flertal.

 

Valgresultat 23. juli 2023	Procent	Mandater
PP (konservative)	33,05	137▲+48
PSOE (socialdemokrater)	31,70	121▲+1
Vox (yderste højre)	12,39	33▼-19
SUMAR (venstrefløj)	12,31	31▲+31
ERC (catalansk)	1,89	7▼-6
JUNTS (catalansk)	1,60	7▼-1
EH Bildu (baskisk)	1,36	6▲+1
EAJ-PNV (baskisk)	1,12	5▼-1

Sandsynligvis ender det derfor med, at afgående premierminister Pedró Sanchez fra det socialdemokratiske PSOE skal forsøge at skabe flertal for en regering, hvor også det venstreorienterede Sumar forventes at indgå. Men de to partier har endnu færre mandater end de to partier på højrefløjen, og Sanchez bliver derfor afhængig af støtte fra nogle af de nationalistiske partier fra Catalonien, Baskerlandet og Galicien. Det bliver ikke nemt, fordi de stiller krav om mere selvstændighed. Særligt svært bliver det at nå til enighed med det catalanske Junts, hvis leder Carlos Puigdemont er dømt af den spanske stat for at have afholdt den uautoriserede folkeafstemning om Cataloniens selvstændighed i 2017. Han befinder sig nu i eksil i Belgien og har gjort det klart, at partiet ikke vil støtte Sanchez uden indrømmelser.

 

Regeringsforhandlingerne bliver derfor langvarige og mange forventer, at det ender med udskrivelse af nyvalg.

 

To-partisystem

Valgresultatet betyder, at Spanien på en måde vendt tilbage til det to-partisystem, som herskede i årtier efter Franco-diktaturets fald.

 

Valgets store sejrherre var Partido Popular (PP). Det kørte, med støtte fra størstedelen af medierne, en kampagne om, at ”nu er det tid” - til at begrave ”sanchismen” og organiserede en kulturkrig mod socialdemokratisk lovgivning, som har støttet transpersoner, bøsser og kvinder. Fremgangen for det højreradikale og fremmedfjendske Vox har ført til, at partiet har overtaget nogle af deres reaktionære holdninger.

 

Samtidig frygtede PP, at deres samarbejde med Vox på lokalt niveau kunne give bagslag og lancerede derfor en kampagne for at samle højrefløjens stemmer omkring PP. I stigende grad var parolen: Hvis du ikke vil have os til at samarbejde med Vox, så stem på os.”

 

Socialdemokraterne i PSOE vandt en million flere stemmer og et ekstra mandat i forhold til 2019. For Sanchez var det risikabelt at udskrive valget så hurtigt efter det sviende nederlag i lokalvalgene i maj, hvor partiet mistede seks af de otte autonome regioner, hvor de sad på magten: Valencia, Aragón, Extremadura, Balearerne, La Rioja og Kanarieøerne.

 

De kraftige opfordringer til at stoppe Francos arvtagere i Vox fik uden tvivl mobiliseret mange af de sædvanlige sofavælgere på venstrefløjen og forklarer, hvorfor stemmedeltagelsen nåede op på 70,4 procent – 4,2 procent mere end i 2019.

 

I et valg, der for mange stod som et valg mellem Sanchez og Feijóo (og Vox), valgte hundredtusinder af vælgere i Catalonien, Baskerlandet og Navarra, at stemme på PSOE i stedet for, som de plejer, på et af de nationalistiske partier.

 

Venstrefløjen

På venstrefløjen mistede Sumar 700,000 stemmer og 7 af de 38 mandater, som venstrefløjen til venstre for PSOE vandt i 2029.

 

Det var et skuffende resultat for dem, som håbede på, at Sumar under ledelse af den afgående og populære arbejdsmister Yolanda Díaz Pérez kunne genvinde den styrke, som Unidas Podemos havde, dengang Vox endnu ikke var dukket op (72 mandater i 2015).

 

Men resultatet er ikke så dårligt, hvis man sammenligner med det skuffende valg for kandidaterne fra Podemos ved lokalvalget den 28. maj. Her mistede partiet anført af Pablo Iglesias alle sine 10 pladser i Madrids regionale parlament, alle 8 pladser i Valencias parlament, fire af fem mandater i parlamentet i Aragonien og tre af de fire i parlamentet i Asturien.

 

Dannelsen af Sumar som en ny platform (hvor Podemos ikke længere indtager den ledende rolle), har formentlig stoppet den nedgang, som Iglesias’ tropper oplevede den 28. maj.

 

Selv om det skulle lykkes Sanchez at danne regering, skal man dog ikke forvente en kursændring i forhold til, hvad man har set fra den hidtidige regering. PSOE står nu styrket, mens Sumar, der har vist sig parat til flere indrømmelser til Sánchez, fremstår med en svagere position end tidligere. Hvis den politik fortsætter, kan man kun frygte, at den hidtidige højredrejning i samfundet vil fortsætte, med den skærpende omstændighed, at højrekræfterne nu har flere institutionelle ressourcer end tidligere - inklusive et senat med et absolut flertal af PP -.

Som altid bliver det afgørende at sætte folkelig mobilisering i centrum og kæmpe for krav, der rækker ud over de parlamentariske rammer.