Læsetid: 5 minutter

Fra demonstrationen foran lufthavnen. Foto: Bevar Jordforbindelsen.

 

De mange borgergrupper var gået sammen om en fælles aktionsdag mod anlægsprojekter som motorveje og boligbyggeri, der lige nu er i gang rundt om i Danmark, der tromler naturen og demokratiet [se forhåndsomtale]

 

I København blev  lufthavnen indtaget af pingviner, der protesterede mod planerne om at udvide lufthavnen. Demonstrationen var arrangeret af Bevar Jordforbindelsen og Rådet for Bæredygtig Trafik.

 

“Pingvinerne” protesterede mod et lovforslag fra regeringen, der giver lufthavnen ubegrænset ret til at udbygge og tillade flere passagerer og flere fly uden at tage hensyn til klimaet. Ifølge planen skulle Udbygningloven have været behandlet i Folketinget inden sommerferien. Det kommer imidlertid ikke til at ske. Folketingets behandling er udskudt til efteråret.

 

Papirarbejdet var simpelthen for dårligt og høringssvarene (i alt 194) for mange og måske for gode. Desværre fortsætter Folketinget ufortrødent behandlingen efter sommerferien, og mens vi stadig skriver 2023, kan lufthavnen have fået grønt lys til at udvide fra 30 millioner årlige passagerer til 40 eller endog 55 millioner årlige passagerer.

 

Leif Mikkelsen

 

Vi bringer herunder den tale, som Nikoline Borgermann fra Scientist Rebellion holdt.

 

****

Mit navn er Nikoline Borgermann, og jeg er aktiv i Scientist Rebellion. Scientist Rebellion er en global bevægelse af forskere og videnskabsfolk, der er dybt frustrerede og dybt bekymrede over den utilstrækkelige handling på klima- og biodiversitetskriserne, og vi bruger civil ulydighed som et redskab til at råbe politikere, medier og helt almindelige mennesker op.

 

Det er så fedt, at I er her i dag! Det gør virkelig noget godt for mit humør. Og samtidig er jeg meget bevidst om, at baggrunden for, at vi står her i dag, desværre er meget mørk.

 

Videnskaben siger det klart og tydeligt: Planeten er i dyb krise. Vi er i en klimanødsituation. Vi er en i biodiversitets-nødsituation.

 

I Danmark kan dét være svært at mærke. Men hvis vi kigger en smule syd for Danmarks grænser, har oversvømmelser allerede slået mennesker ihjel i både Tyskland og Belgien, og tusindvis af mennesker er døde af hedeslag i Sydeuropa. Der er skovbrande, og der er afgrøder, der går tabt, på grund af varme og tørke – også her i Europa.

 

Og hvis vi kigger endnu længere væk, hvis vi kigger på det globale syd, så står det jo voldsomt meget værre til.

 

I Somalia lider befolkningen under ekstrem tørke og mangel på vand og mad. Det samme gælder i Sudan. I Syrien og Afghanistan kæmper man både med tørke og med oversvømmelser. Og i Pakistan, hvor 8 millioner mennesker sidste sommer mistede deres hjem, har 20 millioner mennesker den dag i dag stadig brug for nødhjælp.

 

Det var bare et par eksempler, og det her er kun begyndelsen. For det bliver kun værre herfra.

 

Fremover vil vi se mange flere hedebølger, mange flere oversvømmelser, meget mere tørke, mange flere skovbrande. Vi vil se mange millioner mennesker dø i naturkatastrofer, og endnu flere millioner af mennesker lide under effekterne af naturkatastrofer. Flere end 1 milliard mennesker må flytte fra deres hjem, deres land, deres region, fordi de ikke længere kan overleve der.

 

Vi kommer til at kæmpe om helt basale ressourcer som rent drikkevand, mad, og et sted at bo, hvor der hverken er for varmt, for tørt, for farligt eller oversvømmet. Vores demokrati vil blive maksimalt presset, og fascismen vil spire. Og vi kan godt glemme alt om velfærdssamfundet, når vi skal være mange flere mennesker på meget mindre plads.

 

Det siger jeg ikke, fordi jeg er en alarmistisk rebel. Det siger jeg, fordi videnskaben viser, at det er den vej, det går.

 

Og derfor er jeg pissebekymret over fremtiden. Det er ikke en verden, jeg har lyst til at leve i. Og det knuser mit hjerte at tænke på, at mine tre små niecer og alle andre børn skal vokse op i den verden.

 

Og det værste ved det hele er, at det her er old news. Vi har vidst det her i mere end et halvt århundrede. Og vi har stadig kurs mod afgrunden, og vi har stadig foden på speederen i stedet for på bremsen.

 

Og det er den her lufthavn jo et rigtigt godt eksempel på.

 

Flyvning er den mest effektive måde at stege planeten på. Det er den hurtigste måde at brænde fossile brændsler af og udlede CO2 på. Hvordan kan man overhovedet overveje at udvide kapaciteten af Københavns lufthavn, når vi står i en klimanødsituation?

 

Luftfarten er også et rigtig godt eksempel på, at klimakrisen hænger uløseligt sammen med ulighed.

 

1 procent af verdens befolkning er årsag til 50 procent af udledningerne fra flyvning.

 

80 procent af verdens befolkning har aldrig sat deres fod i et fly.

 

De rigeste lande står for størstedelen af udledningerne, mens de fattige lande er dem, der rammes hårdest af klimaforandringer. Vores luksus er vitterligt andre menneskers død og ødelæggelse.

 

Luftfarten er også et godt eksempel på en tredje ting: Politisk greenwashing og politisk løgnagtighed.

 

Kan I huske nytårstalen sidste år, hvor Mette Frederiksen sagde, at alle indenrigsfly i 2030 vil flyve på grønt brændstof?

 

Hvad fanden er det for en prioritet at have, at indenrigsflyvningen skal være på grønne brændsler, når 97 procent af vores flyudledninger kommer fra udenrigsflyvning?

 

Hvad fanden er det for noget at bilde os ind, at vi bare kan flyve videre, for der kommer en grøn løsning lige om lidt?

 

Historien om Danmarks fremtidige grønne indenrigsflyvninger gik verden rundt, så regeringen fik igen stemplet sig selv som et grønt foregangsland. Og det er fandme løgn. Vi er ikke et grønt foregangsland. Et grønt foregangsland tager ansvar for alle sine udledninger. Et grønt foregangsland fælder ikke skov i Amazonas, for at der kan dyrkes sojafoder til slagtesvin. Et grønt foregangsland fælder ikke skov i Polen og brænder det af og kalder det “vedvarende energi”. Et grønt foregangsland arbejder ikke imod et EU-forslag om at genoprette natur på 20 procent af vores land- og vandarealer inden 2030. Og et grønt foregangsland tillader ikke projekter som Lynetteholmen, udvidelse af Aarhus havn eller udvidelsen af Københavns Lufthavn, når vi ved, at de her projekter gør uoprettelig skade på de økosystemer, som vi allesammen er fuldstændigt afhængige af!

 

Hvis der er én ting, der er sikker, så er det, at vi ikke bare kan læne os tilbage og vente på, at dem, som vi har stemt ind i Folketinget, de gør det rigtige. Vi kan ikke forvente, at dem som har økonomiske og politiske interesser i klimaskadelige aktiviteter, de stopper af sig selv. For det gør de ikke. Så havde vi slet ikke stået her i dag.

 

De stopper kun, hvis vi insisterer på, at de skal stoppe. Og det hjælper ikke at insistere hjemme fra sofaen. Vi skal insistere lige op i ansigtet på dem og det, der skal stoppes.

 

Så derfor står vi her i dag. Og derfor er det så vanvittigt vigtigt, at I valgte at bruge jeres lørdag eftermiddag lige netop her.

 

Tusind tak til jer for det. Og bliv endelig ved! Ikke kun i forbindelse med Københavns Lufthavn, men i det hele taget. Trop op, brug jeres kroppe og brug jeres stemmer til at vise modstand.

 

Videnskaben er klar og tydelig: Vi står i en klimanødsituation, vi står i en biodiversitetsnødsituation, og der er brug for, at helt almindelige mennesker laver fredeligt oprør mod systemet!

 

Der er brug for os alle sammen, hvis den her skude skal vendes. Og det skal den fandme!

 

Så tusind tak for at være med til det!