Læsetid: 3 minutterFoto: 5652482 © Frenk And Danielle Kaufmann | Dreamstime.com
De mister nemlig deres ret til tillægspension m.v. og kommer derved økonomisk i lommen på samleveren, som forventes at lægge en skærv til gengæld for det gode samliv. Alternativet er enten at afbryde samlivet, formelt og reelt – eller bare at lade som om, og derved gøre sig skyldig i alvorligt socialbedrageri.
Hvis man skulle tro mange avisoverskrifter, var 2023 året, hvor ”forsørgerpligten for pensionister blev afskaffet”. Men også i år må mange – især kvinder – bekymret spørge deres samlever, om vedkommende nu igen har tjent mere end forventet. I så fald vil vedkommende – altså den ”fattigste” part – nemlig automatisk blive fratrukket en del af sin tillægspension og evt. også ældrecheck og tillægsprocent!
Kvindeundertrykkelse
Lovændringen om ægtefællemodregningen handlede nemlig kun om, at arbejdsindtægter, understøttelse eller efterløn ikke længere blev modregnet i folke-, senior- og invalidepensioner. Hvis samleveren derimod ikke er en lønmodtager, men bare en pensionist, der har en bedre arbejdsmarkedspension, bliver begge samlevere modregnet præcis lige meget i deres tillægspension m.v.
Da mænd gennemsnitligt har en pensionsopsparing, der er 35 procent større end kvinders, vil denne indlysende uretfærdighed i høj grad ramme kønnene skævt. Det vil hyppigst – helt i tråd med den traditionelle kvindeundertrykkelse – være kvinder, der får deres i forvejen dårligere pension yderligere forringet, fordi de formodes at lade sig ydmygende forsørge af deres lidt mere pensionsstærke samlever.
Netop dette kønsundertrykkende aspekt virker nok stærkt provokerende på rødstrømpegenerationen af kvinder, der nu er i pensionsalderen. Dem, der i 70’erne førte mange kampe, blandt andet om ligeløn, må nu i pensionsalderen stadig ud og slås imod at blive placeret i den ydmygende rolle som ”forsørget hustru”.
Intet under, at mange pensionister vælger at leve som enlige – hvad enten det nu er formelt eller reelt.
Samlivs-straf
Og det er der andre stærke grunde til end ovennævnte ægtefællemodregning. Selve folkepensionen afhænger nemlig også af, om du betragtes som ”samlevende” eller ”enlig”. Og ”samlevende” kan man skam blive på mange måder:
– Hvis du bor sammen med din kæreste (her med den tilføjelse, at en ”kæreste” er en, man ifølge dansk ret kan gifte sig med!)
– Hvis du bor sammen med en anden voksen, som du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
– Eller hvis du bor alene, men har fælles husførelse med en anden voksen, der bor et andet sted, f.eks. din kæreste.
Reglerne for bofællesskaber ser ud til at være uklare – men det skal vel i hvert fald kunne bevises, at man ikke nyder godt af ”fælles husførelse” i samlivslignende omfang…
Og vogt dig: Adskillige kommuner har udvist stor nidkærhed i forsøgene på at afsløre socialbedrageri, når det handler om samliv eller ej. Blandt andet ved at studere Facebook-opslag og herved dokumentere ”fælles husførelse”, hvis nogen f.eks. bor hver sit sted, men poster billeder hvor de spiser sammen, deler en bil eller tager på rejser sammen…
Fællesskabsfjendske og ensomhedsfremmende regler
Og den økonomiske straf for samliv er hård: Folkepensionens grundbeløb (på 6928 kr. pr.måned før skat i 2024) er uændret, men tillægspensionens maksimumsbeløb bliver stort set halveret: fra 8016 til 4102 kr./md. Når vi taler om indkomster i denne størrelsesorden, gør de 4000 kr. en betydelig forskel.
Hvis samleveren så oven i købet skulle have en bedre pensionsordning, så den ovennævnte forsørgelses-beskæring sætter ind – ja, så kan samlivet blive en vældig dyr fornøjelse, hvad den økonomiske selvstændighed angår.
Der er for så vidt ingen tvivl om, at man kan spare lidt penge ved at bo sammen med andre. Det kan man som studerende og lønarbejder såvel som pensionist. Men det er da ikke en rimelig grund til, at lige præcis pensionister skal straffes økonomisk for at etablere fællesskaber med andre mennesker – uanset hvilken form eller årsag, fællesskaberne har. Alle mennesker burde have retten til, at deres økonomiske situation bliver vurderet for dem som et selvstændigt individ. Punktum.
Afskaffelsen af de fællesskabsfjendske og specielt kvindediskriminerende regler for pensionister burde være en sag, som ikke bare Ældresagen rejste. Det burde også være en sag for alle de fagforeninger, der jo forhåbentlig i forvejen interesserer sig for de pensionsforhold, som venter deres medlemmer efter arbejdslivet. Sagen er så stor, at det nok kan blive afgørende at have fagbevægelsens styrke i ryggen, hvis den skal vindes. En organisation som Faglige Seniorer kunne måske her spille en aktiv rolle.
Selv om en ny sejr på dette område ikke lige ser ud til at være på trapperne, viser erfaringerne, at et vedvarende pres kan føre til noget. Forsørgerpligten for samlevende kontanthjælpsmodtagere, der ikke var ægtefæller, blev afskaffet i 2016 – og her i 2023 var det så pensionister med samlevere på arbejdsmarkedet, der vandt. Næste skridt må være, at alle får ret til økonomisk selvstændighed.
Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 11. januar 2024
Ja det er sådan at der i Danmark er skat på kærlighed.
Har jeg valgt ikke at gifte mig med min samlever er der en grund for mig.
Ikke fælles børn Der skal arve os særskilt. Det betyder dog ikke jeg ikke kan holde af min kæreste,
Jeg undgår ensomhed og har glæde i mit liv.
men har nu som pensionist ikke råd til at dele tilværelsen med ham..