I 77 år har imperialister forsøgt at udslette og fordrive det palæstinensiske folk og de har udnyttet det forfærdelige folkedrab på jøderne under Anden Verdenskrig til at retfærdiggøre både fordrivelse, etnisk udrensning og folkedrab. Siden oktober 2023 har Israel forsøgt at udslette palæstinensisk liv i Gaza, at genskabe Nakba fra 1948, og yderligere har landet sat sig for at gennemføre et folkedrab uden sidestykke i det 21. århundrede. I mellemtiden intensiverer bosættere deres angreb på Vestbredden, palæstinensere inden for den grønne linje står over for større diskrimination end før, og Israel har udført militære angreb mod Libanon, Syrien og Iran.

Den direkte deltagelse eller omfattende medvirken fra de fleste vestlige imperialistiske magter er nu blevet tydelig, Det gælder også de arabiske lande, der “normaliserer” deres forhold til folkedrabsstaten, mens de herskende klasser i mange andre lande fremsætter høflig kritik, men distancerer sig fra enhver reel modstand. Alt dette i navnet på en kvalmende “Israels ret til at forsvare sig selv”, som forsøger at fremstille aggressoren som offer og omvendt.

Modstand i lyset af undertrykkelse

Heldigvis har millioner i store dele af verden mobiliseret for at stille krav om stop for massakrerne og blokaden af Gaza og samtidig sanktioner mod Israel. De er blevet mødt med nådesløs undertrykkelse, herunder forbud, fængsling, politimæssige og retslige angreb samt falske beskyldninger om antisemitisme.

Marchen for Gaza og Soumud-konvojen forsøgte at bryde blokaden af Gaza og bringe hjælp til palæstinenserne. Den undertrykkelse, de blev mødt med i Egypten og Libyen, viste disse regimers forfærdelige medvirken. Tusinder blev slået, intimideret, arresteret og sendt tilbage til deres oprindelseslande med ringe reaktion fra deres regeringer.

Frihedsflotillerne, der havde verdenskendte personligheder ombord, forsøgte også mere symbolsk at bryde blokaden. Det lykkedes dem at kaste yderligere lys over den zionistiske stats totale foragt for international lov, dens foragt for sandheden og for enhver begrænsning af dens jurisdiktion, et symbol på landets ubegrænsede kolonialisme.

I en række lande er det simpelthen forbudt at udtrykke solidaritet og fremsætte krav, som i Algeriet, hvor regeringen hævder at støtte Palæstina, men forhindrer solidaritet i at blive udtrykt.

I USA og andre steder er protester og besættelser blevet forbudt eller voldeligt angrebet af staten. Universitetslærere er blevet fyret for at støtte bevægelsen. Studerende og farvede personer, især alle fra Mellemøsten, har været særlige mål for undertrykkelse.

Kriminalisering af solidaritetsorganisationer er en anden vigtig taktik. Den britiske regering har direkte erklæret aktionsbevægelsen Palestine Action for en terrororganisation, hvis støtte er en strafbar handling – advokater, præster og andre bemærkelsesværdige personer blev alle arresteret ved en umiddelbar protestaktion. Den franske stat har truet med at opløse Urgence Palestine siden april, men har endnu ikke gjort det, måske på grund af en stor international protestkampagne.

I Tyskland står titusindvis af mennesker, der har mobiliseret, over for ubarmhjertig undertrykkelse. Falske beskyldninger om antisemitisme bruges til at forbyde demonstrationer, lukke medier og miskreditere hele bevægelsen. Mens det at bruge antisemitisme som våben er et særligt problem i Tyskland, bruges den mod bevægelsen overalt – inklusive mod jødiske organisationer, der hævder “Ikke i vores navn”.

I staten Israel, hvor et stort flertal af den jødiske befolkning støtter hærens handlinger, er der alligevel en reaktion mod de krigsforbrydelser, der er begået mod palæstinenserne, bosætternes handlinger på Vestbredden og den politik, der føres af Netanyahus højreekstremistiske regering. Det gælder især overfor den kriminelle vilje til at fordrive Gazas befolkning.

Hykleri er udbredt, hvor regeringer angriber og kriminaliserer alle demonstrationer af støtte og solidaritet for den palæstinensiske modstand i enhver begrænset form – såsom råb på en musikfestival – men alligevel nægter at fordømme og indføre sanktioner mod Israel.

Men det er selvfølgelig i Palæstina, at undertrykkelsen er mest intens. På Vestbredden er angrebene intensiveret i de seneste måneder, med daglige angreb fra bosættere mod palæstinensere og ødelæggelse af beboeres hjem. Det er også kommet frem, at Israel har bevæbnet og økonomisk støttet palæstinensiske bander og jihadistgrupper for at underminere modstanden i Gaza indefra.

Massakrerne i Gaza fortsætter; på en måned blev mere end 600 palæstinensere dræbt, mens de ventede på fødevarehjælp. Fødevaredistributionssteder er dødsfælder. Flere undersøgelser peger nu på, at hundredtusindvis af Gaza-borgere er døde i de sidste to år.

Palæstinensisk modstand er en nøgle til den globale situation

Det palæstinensiske folk modsætter sig den anden Nakba og udvisning fra deres territorium med de midler, de har til rådighed. Indtil videre, trods hungersnød, forfærdelige levevilkår og morderiske angreb, står de fast, nægter at lade sig udslette og forsvarer sig selv.

Den internationale solidaritetsbevægelse har bidraget til at afsløre folkedrabets virkelighed og omfang. Den har mobiliseret millioner, og boykot-, afinvesterings- og sanktionskampagnen (BDS) kan sammen med massemobiliseringer isolere dette kriminelle regime, som det er sket før, for eksempel for apartheid Sydafrika.

Denne bevægelse vil ikke stoppe

Det palæstinensiske folks skæbne er tæt forbundet med alle undertrykte folk og kampen mod globale imperialistiske ambitioner. Vi lever i en periode med voksende modsætninger mellem de imperialistiske magter, men også i en periode, der viser begrænsninger. Rusland støttede for eksempel ikke Iran, da Israel iværksatte militære angreb mod landet. De israelske og amerikanske angreb på Libanon, Syrien og Iran samt de arabiske staters medvirken peger på, at de imperialistiske magter, anført af USA, ønsker at styrke deres dominans over hver en centimeter af kloden i en periode med intens økonomisk og økologisk krise. Og Mellemøsten er fortsat en af de mest centrale strategiske slagmarker.

At forhindre en fortsættelse af koloniseringen i Palæstina, at trænge Israel og USA tilbage og at befri Palæstina fra imperialismen er centrale punkter i det globale skift i magtbalancen, som vi skal opbygge for at ændre verden. Derfor opfordrer Fjerde Internationale til en fordoblet indsats for at opbygge en global bevægelse mod folkedrab og for befrielsen af Palæstina, især gennem masse- og arbejderaktioner. Vi vil arbejde for at sikre, at brede mobiliseringer i anledning af den 7. oktober 2025 bidrager til at ændre magtbalancen.

Befri Palæstina, Palæstina vil befri os alle!

Fra Ukraine til Palæstina er besættelse en forbrydelse!

13. juli 2025

Oversat fra Fjerde Internationales hjemmeside af Anne Haarløv