Hvorfor lave ny struktur?

Baggrunden for at lave en omstrukturering var, at de oprindelige lokalgrupper ikke fungerede optimalt. Nogle grupper var velfungerende, men der i andre var ganske mange, som lagde deres aktivitet i ledelsen. Samtidig var den geografiske opdeling helt skæv, med medlemmer der var blevet knyttet til grupper på kryds og tværs. Det medførte yderligere forskel i aktivitetsniveau

Så hvordan greb I det an?

Det er faktisk sjældent at vi får samlet alle de aktive til fælles møde, men der blev lagt en del energi i at få ringet rundt og mobiliseret. På selve mødet fik vi så afklaret, hvor folk boede rent geografisk, og det viste sig, at det var muligt at lave de nye lokalgrupper på en fornuftig måde i forhold til dette. Vi har altså nu fem grupper i København Nord, Syd, Øst og Vest samt en SUF-Skov, der er knyttet til området omkring Furesøen.

Dernæst brainstormede vi på, hvad der er fedt ved at have en lokalgruppe – hvad fungerer godt? Hvordan skal vi afholde fysiske møder lokalt? Hvilken type politisk aktivisme skal vi arbejde med? Osv. Det var en god proces, som gav et fint udgangspunkt for den nye struktur.

Er det så blevet omsat til noget aktivitet?

Ja, allerede den følgende uge startede vi en skolestartskampagne, hvor flere af de nye lokalafdelinger var aktive. Vi uddelte flyers på gymnasierne og benyttede de interne mailsystemer de steder, hvor vi i forvejen har medlemmer, for netop at få fat i de unge, som kunne have en interesse i at blive politisk aktive. Vi er bevidste om, at når man starter i gymnasiet, så er man i en periode af sit liv, hvor der sker forandringer, og man er derfor også modtagelig for at blive politisk aktiv. Samtidig så er lektiemængden heller ikke vokset på det tidspunkt, for vi oplever også, at folk senere er mindre tilbøjelige til at blive aktive, simpelthen grundet manglende tid.

Hvordan fulgte I så op på det?

Vi lavede et intromøde til SUF, hvor de nye interesserede var med. Her var der så introduktion til SUF helt generelt, og vi havde et par lærlinge, der introducerede de nye til SUFs faglige arbejde, mens andre holdt oplæg om queer-politik og teori. Vores mål var netop at vise den mangfoldighed af politik, der arbejdes med. Efterfølgende blev der malet bannere, så der også kom lidt basis-aktivisme med.

Dette var en uge efter de nye lokalgrupper var dannet, og det gjorde også, at de nye aktive kunne være med til at påvirke strukturen af disse. Det giver noget, når man kan være med til at definere lokalgruppen fremfor at komme til noget, som har virket i årevis og måske derfor er mindre dynamisk.

Du sagde selv, at to af oplægsholderne var lærlinge, så man bør jo spørge til, hvad I laver på erhvervsskolerne?

Vi er opmærksomme på det, og vi har sådan set ret mange SUF’ere, som går på erhvervsuddannelserne, så vi er repræsenteret på flere uddannelsessteder. Alligevel har det vist sig at være lidt svært at mobilisere der. Vores fokus har været på gymnasierne, hvor vi mere målrettet har arbejdet på at komme ud til mange af disse.

Hvilke politiske emner er det så, der kan mobilisere de unge?

Det er jo forskelligt, men queer-politik er ofte meget populært. De færreste unge queers kommer fra queer-familier, så i SUF finder de ikke bare en politisk platform, men også et socialt fællesskab, hvilket har stor betydning.

Klimapolitik er også kæmpe stort, som rigtigt mange er interesseret i, så det arbejder vi meget med. Dog overses det lidt, da der er mange andre grupper og interesseorganisationer, der arbejder med klimapolitik. I den forstand er det jo “nemt” at være klimaaktivist, både fordi man kan finde aktiviteter i den brede vifte af organisationer, som arbejder med det, men det er også bare nemmere at kalde sig klimaaktivist end socialist eller kommunist.

Hvad er perspektiverne for den kommende tid?

Tidligere har vi i SUF fokuseret på store tidskrævende aktioner. Det har krævet en del ressourcer både at planlægge og gennemføre, men har jo også haft elementer af civil ulydighed, hvor man bliver konfronteret af politiet. Det er naturligvis fedt at lave, men vi er opmærksomme på, at vores nye medlemmer skal have en god indføring i aktivismen. Det betyder, at vi sørger for at have flere mindre aktioner, der måske bare involverer at sætte klistermærker op eller på anden vis lave politiske budskaber. Den politiske aktivisme kan have mange udtryk, og vi vil gerne have mange med. Så kan folk med tiden få smag for at deltage i de større aktioner.

Tak for interviewet, det lyder til, at I har fået lavet en god struktur, der kan understøtte noget politisk aktivisme i den københavnske ungdom.

Selv tak.