Frafaldet er stort på erhvervsskolerne, de tidligere tekniske skoler. Samtidig har skolerne et faldende elevtal, som blandt andet skyldes den manglende praktikpladsgaranti. Kan opbygningen, indholdet og kvaliteten af uddannelserne, også være en forklaring på det store frafald? Socialistisk Information har snakket med Christian Træholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO), og Jannis Tsatsaris, der snart er udlært kok. Begge er aktive i Socialistisk Ungdoms Front, SUF.

af Svend Vestergaard Jensen

På venstrefløjen har vi gennem årtier ofte brugt vendingen ”en skole for livet – ikke erhvervslivet”. Hvad siger I til den som unge aktivister i dag?

Christian Træholt: ”Skolerne er under VK-regeringen blevet endnu mere erhvervsrettede. Den almene dannelse, for nu at bruge dette udtryk, er nedprioriteret. På skolerne burde vi kunne vælge fag, der også ville kunne bruges i andre uddannelser. Og generelt i samfundet, f.eks. HF-lignende fag. At kombinere uddannelserne med andre tilbud er vigtig”.

Jannis Tsatsaris: ”Vejledning for unge, før de kommer på skolerne er for dårlig. Engagementet mangler. Mange unge har hverken lyst til boglige fag eller de fag, de møder på skolerne. Denne ”ånd”, dette manglende engagement, påvirker de andre elever. Mange er frustrerede over at være der. Dertil kommer, at lærerne næsten taler ned til eleverne. De holder derfor igen fokus på, at eleverne her ikke er så kloge som unge på de gymnasiale uddannelser. Noget, der så gentages fra folkeskolen til erhvervsskolerne”.

Christian fortsætter: ”Et andet problem er at eleverne går frem og tilbage mellem arbejde og skolen. Skolen er ansvarlig for at ”putte” noget i hovedet på folk, og skal også vurdere, hvad de kan og hvad de mener. Der skal kunne skelnes mellem diverse niveauer, eleverne har”.

Hvilke krav stiller elevbevægelsen?

Christian: ”Vi stiller krav som elevbevægelse, men vi stiller også krav på de enkelte skoler. Vi bygger lokale råd op, så der kan rykkes lokalt. F.eks. at få den samme dynamik som på de gymnasiale uddannelser, og lade os inspirere herfra. Blandt andet ved at få højere niveauer i enkelte fag, og få mulighed for at stykke en HF-pakke sammen. Der skal være flere rammer”.

Elevdemokrati
Eleverne på de tekniske skoler har ikke de samme demokratiske rettigheder som på de gymnasiale uddannelser eller andre uddannelser. Landssammenslutningen af handelsskoleelever har lavet forslag til nye regler for elevrådsarbejdet. Ideen er, at regler, som minder om gymnasieelevernes, også skal gælde såvel HTX, handels- og erhvervsskolerne.

Det manglende elevdemokrati kommenterer Jannis også: ”På skolerne må eleverne være repræsenteret i skolernes bestyrelse. Det er et problem på de tekniske skoler, især da eleverne kun er der nogle uger ad gangen, F.eks. 25 uger ad gangen, og så er de ikke aktive mere. Kontinuiteten mangler. Det er svært med overdragelse til nye folk”.

Og Christian fortsætter: ”Når eleverne er på skolen, er de i elevorganisationen. Når de er på arbejde – i praktik – er de organiseret i fagforeningen, eksempelvis som tømrer hos 3F. Kræfterne spredes ud”.

Linke til andre uddannelser
Jannis: ”I lande som Finland kan man gå fra fagskolen til universitetet. Det giver på den måde et positivt billede af erhvervsskolerne. Der har her – i Finland – været arbejdet på dette i mange år. Man kan vælge fag på højere niveau og gå videre ad den vej. Det, som folk lærer på erhvervsskolerne, kunne jo bruges i et videre uddannelsesforløb, i stedet for at låse det fast. Hvorfor ikke koble en kok – mit fag – til universitetsniveauet, fødevareuddannelserne, kombinere tingene. Faglige uddannelser skal have det hele med. Det drejer sig om at give muligheden for, at folk kan uddanne sig til det, de gerne vil og ikke hæmme dem i at uddanne sig videre”

Giv dem et løft
Enhedslisten vil i et nyt udspil give erhvervsskolerne et løft. Flere praktikpladser og praktikpladsgaranti spiller stadig en central rolle. Men der skal fokuseres bredere, mener partiet i sit udspil. F.eks. foreslås et basisår, hvor eleverne har et halvt år til at prøve forskellige fag, inden de det sidste halve år får praktisk undervisning indenfor det fagområde, de vælger.

Vejledning og sociale betingelser er også med. Der foreslås en såkaldt ”brikmodel”, der giver mulighed for, at eleverne sammensætter praktikken gennem flere små forløb hos virksomheder. For at sikre nok praktikpladser skal offentligt arbejde udbydes til virksomheder med lærlinge, og alle virksomheder skal som udgangspunkt stå til rådighed for lærlinge.

Enhedslistens oplæg går også imod de mange lærerfri timer, og foreslår dem helt stoppet. Endvidere skal underviserne have pædagogikum, der skal fornys hvert femte år.

Som de to interviewede og Enhedslistens oplæg siger, skal erhvervsskolerne have et løft. Ikke bare for at mindske frafaldet, men også for at styrke uddannelserne og styrke skolernes bredde og image.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com