I Kina er ligheden mellem kønnene ikke sikret, selv om den er skrevet ind i forfatningen. I de seneste år har kinesiske feminister været udsat for censur og kvindefjendske angreb. Kinas #MeToo-bevægelse startede i 2018, da en student på universitetet i Beijing offentligt anklagede sin professor for seksuelle overgreb.

af Yong-hui Hong

Den kinesiske tennisstjerne Peng Shuai anklagede i 2021 tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli for seksuelle overgreb – og fik sin SoMe-konto lukket. Foto: Flickr.com

 

På det tidspunkt støttede Huang Xueqin og andre #MeToo-aktivister studenten. Kredsen af sympatisører bredte sig over hele landet, og det var gnisten der antændte en spirende #MeToo-bevægelse i Kina. Derefter startede Huang Xueqin flere kampagner for at støtte mange #MeToo-ofre, men samtidig måtte hun selv gennemgå store lidelser.

 

I Kina er det af speciel politisk betydning at fordømme seksuel vold under det Kinesiske Kommunistpartis diktatoriske ledelse. Midt i en fjendtlig konfrontation med USA er #MeToo, der oprindelig stammer fra USA, i endnu højere grad blevet et mål. Xi Jinpings regime tolererer ingen afvigende synspunkter eller krav. Xi Jinping har gennem de sidste ti år centraliseret magten og styrket grebet om Kommunistpartiet i modsætning til den tidligere kinesiske præsident, Hu Jintao, der tolererede en vis grad af ”frihed” og ”demokrati”.

 

På Kommunistpartiets 20. kongres blev Hu Jintao, der sad ved siden af Xi Jinping, uventet eskorteret ned fra scenen under den afsluttende ceremoni, selv om han så ud til at tøve med at forlade første række i begivenhederne. Hændelsen er symbolsk for, hvordan Xi Jinping er blevet Kinas mest autoritære leder siden Mao Zedong. Siden sin tiltrædelse som generalsekretær for Kommunistpartiet har Xi Jinping lagt vægt på ”national sikkerhed” med en hårdhændet tilgang til at få lukket munden på kritiske røster blandt det kinesiske folk.

 

Loven om seksuelle overgreb fungerer ikke

I august i år afviste en kinesisk domstol en appel i en principiel sag om seksuelle overgreb. Det var et nederlag for #MeToo-bevægelsen i landet.

 

Zhou Xiaoxuan, bedre kendt som ”Xianzi”, blev frontfiguren for Kinas #MeToo-bevægelse i 2018. Hun anklagede offentligt den kendte vært på det kinesiske stats-TV, Zhu Jun, for at have forgrebet sig på hende i hendes omklædningsrum fire år tidligere, da hun som 21-årig praktikant arbejdede der. I december 2020 holdt den lokale folkedomstol i Haidian en formel vidneafhøring i sagen mod Zhu Jun om seksuelle overgreb. Mere end 100 var mødt op ved retsbygningen for at bakke op. I mellemtiden kæmpede de kinesiske myndigheder for at slå ned på anklagerne. Reportere fra udenlandske medier blev slæbt bort af politiet, og censorer på internettet begyndte at blokere hashtags og nøgleord, der havde med #MeToo-bevægelsen at gøre, på de sociale medier. Derefter blev tilhængernes konti på de sociale medier lukket.

 

I 2021 kom de første anklager mod en fremtrædende regeringsembedsmand siden #MeToo-bevægelsens start i 2018. Da den kinesiske tennisstjerne Peng Shuai anklagede den tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli for seksuelle overgreb, blev hendes konti på de sociale medier også slettet. Hendes opslag forsvandt fra Weibo i løbet af 20 minutter, og de kinesiske myndigheder har blokeret for online diskussion af anklagerne om seksuelle overgreb. Efter anklagen forsvandt Peng Shuai og vendte så tilbage. #MeToo-bevægelsen i landet er snublet siden 2018, da en bølge af kvinder fremsatte anklager om seksuelle overgreb, og en ny lov mod seksuel krænkelse, der blev vedtaget i 2020, er ikke blevet implementeret.

 

Kvindesagsaktivister, der blev fjernet med magt
Opsvinget i #MeToo-bevægelsen har været en trussel mod Kommunistpartiets ledelse, der stadig ikke formår at bryde med den mandlige dominans og patriarkatet. Der har været tilfælde, hvor kinesiske #MeToo-aktivister forsvandt.

 

Efter Peng Shuais forsvinden og genkomst er andre sager om forsvundne kvindesagsaktivister kommet frem i lyset. Peng Shuai kom tilbage, men nogle aktivister er stadig ikke kommet tilbage. I oktober 2017 anmeldte Ph.d.-kandidaten Luo Xixi anonymt, at hendes tidligere Ph.d.-vejleder Chen Xiaowu havde forgrebet sig på sine studenter i årevis, men universitetet reagerede ikke på hendes anmeldelse. I mellemtiden bad hun kvindesagsaktivisten Huang Xueqin om hjælp. De allierede sig og udstillede Chen Wiaowus opførsel på Weibo i januar 2018, og det markerede begyndelsen på Kinas #MeToo-bevægelse. Huang Xueqin blev imidlertid arresteret i 2019 for at ”skabe strid og provokere til ballade”. Hun blev midlertidigt løsladt, men blev igen tilbageholdt i september 2021 på anklager om at ”opfordre til at undergrave statsmagten”. Hun er stadig forsvundet.

 

#MeToo-bevægelsen er en potentiel fjende for den overvejende mandligt dominerede ledelse af det Kinesiske Kommunistparti. Siden 1949 er Kommunistpartiet som et marxistisk-leninistisk parti gået ind for ligestilling og har lovet at sætte kvindernes frigørelse på programmet. Ikke desto mindre er den mandlige dominans og patriarkatet dybt forankret i det kinesiske samfunds fortid og nutid.

 

Underrepræsentation af kvinder på vigtige poster
I hele Kommunistpartiet historie siden 1921 har der ikke været udnævnt én eneste kvinde til Politbureauets forretningsudvalg. Jo højere man kommer op i graderne, jo mindre er andelen af kvinder, og ud af Politbureauets 25 medlemmer var der kun én kvinde. I det nye Politbureau, der blev valgt ved den 20. Centralkomités første kongres den 23. oktober 2022, kom der ingen kvinder med.

 

Det er første gang i 20 år at Politbureauet har været uden et kvindeligt medlem. Ved det 19. Centralkomitémøde i 2017, var der kun 10 kvinder ud af de 200 højest rangerende medlemmer af komitéen, og andelen af kvinder udgjorde 4,9 procent under Xi Jinpings regime. Det er en nedgang fra 6,4 procent i den 17. Centralkomité fra 2007 under Hu Jintao.

 

Den kommunistiske regering indførte ”tobarns-politikken” i 2016 og indførte love mod abort i nogle områder. Den faldende andel af kvinder i Centralkomitéen afspejler det mandligt dominerede Xi Jinping-regime, der har overtrådt de kinesiske kvinders ret til selvbestemmelse. Ved Kommunistpartiets 20. nationale kongres, der startede den 16. oktober, var de ”tidligere ledere” på forreste række naturligvis alle sammen mænd.

 

Imens spredte de kinesiske medier den 16. oktober billeder, der symboliserede den aktuelle kvindefjendske ledelse i Kommunistpartiet. Den tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli havde sin første offentlige optræden på kongressens første række, siden Pen Shuai anklagede ham for seksuelle overgreb sidste år. Jude Blanchette, der er forsker på Center for Strategic and International Studies i Washington, sagde: ”Zhang var indbegrebet af den glatte partipamper, som partiet har arbejdet hårdt på at fremelske”. Han tilføjede også: ”Man kan desværre let forestille sig, at den slags overgreb ikke er ualmindelige i et uigennemsigtigt og patriarkalsk system af ukontrolleret magt.”

 

Kvindernes skrøbelige og usikre status stammer helt tilbage fra Kommunistpartiet grundlæggelse.

 

Usikker status for kvinder siden Kommunistpartiets grundlæggelse
Fra sin grundlæggelse i 1921 voksede det Kinesiske Kommunistparti frem til etableringen af Folkerepublikken Kina under Mao Zedongs ledelse i 1949, og Kommunistpartiet skulle officielt forestille at gå ind for kvindernes ligestilling og sætte kvindernes frigørelse på dagsordenen. Men siden landets grundlæggelse har de kinesiske kvinders stilling være ustabil med hensyn til uddannelse og beskæftigelse.

 

Under Kulturrevolutionen fra 1966 blev kvindernes ligestilling ofte ignoreret, og der blev ikke taget hensyn til deres lavere status. De kinesiske kvinder blev tvunget til at være ”stærke og dygtige krigere”. Men når det kom til stykket, blev mange kvinder sat til at udføre udsigtsløse servicejobs ved siden af deres mandlige modparter, der havde bedre og mere ansvarsfulde arbejdsopgaver.

 

Selv ved det 21. århundredes begyndelse havde de fleste kvinder stadig en lavere status end mændene på grund af de fremherskende patriarkalske relationer mellem kønnene i det kinesiske samfund. Kønsforskellen er specielt tydelig i landområderne. Inden for Kommunistpartiet er der stadig usynlige mure, der forhindrer kvinder i at avancere til de vigtigste poster. I en tale i juli 2019 talte Xi Jinping om betydningen af lighed mellem kønnene, men han sagde også, at de kinesiske kvinder skulle være ”gode hustruer og mødre”. Så sagde han, at ”deres livs mission har tætte forbindelser til deres fremtid og skæbne og til fædrelandets fremtid og skæbne”.

 

Talen viser klart Xi Jinpings mandligt dominerede politik, der overtræder kvindernes ret til selvbestemmelse. I de seneste år har Kommunistpartiet i stigende grad lagt vægt på ”værdien af kvindernes traditionelle roller” i stedet for kvindernes frigørelse. Politikken med hensyn til kvinder blev kun ganske kort og forbigående nævnt to steder i Xi Jinpings næsten to timer lange tale til det Kinesiske Kommunistpartis 20. Kongres, der indledtes om morgenen den 16. oktober. Kommunistpartiet har åbenlyst forladt idéen om lighed mellem kønnene.

 

For en aktiv kvindebevægelse i Kina baseret på international solidaritet
At organisere en ny, bred og forenet kvindebevægelse for at gøre op med den strukturelle diskrimination af kinesiske kvinder, vil være et ekstremt vigtigt skridt på vejen til en demokratisering af Kina, der er ekstremt lukket over for omverdenen. De fleste kvinder i Kina sidder fast i diskrimination og undertrykkelse, hvor ytringsfriheden er ekstremt begrænset. Udvalget af sociale medier, der kan bruges i Kina, er meget begrænset, og adgangen til internettet er strengt censureret og begrænset af Kommunistpartiet.

 

I det mandligt dominerede samfund er det kun et mindretal af kvinderne, der åbent kan udfordre sexismen. Mange af #MeToo-bevægelsens aktivister har ligefrem mistet muligheden for at udtrykke deres meninger, men bevægelsen for at skabe en ny historie i kvindekampen kan ikke bremses. Under hashtagget #FreetheFive-bevægelsen, der blev grundlagt tre år før #MeToo-bevægelsen, fik kinesiske kvinder, der var blevet arresteret for at fejre Kvindernes Internationale Kampdag, opbakning fra asiatiske lande som Indien og Malaysia. Feminister over hele verden tilsluttede sig, og mere end to millioner mennesker skrev under på et krav om deres løsladelse.

 

Vi må fortsætte solidariteten med de kinesiske kvinder, der risikerer deres liv og sikkerhed. Støtte til en ny bølge af feministiske kampe på opfordring af progressive kræfter i landene omkring Kina er en nødvendighed. De stærkes undertrykkelse af de svage er en forbrydelse mod menneskeheden. Kun international solidaritet og gensidig hjælp kan gøre deres begrænsede politiske styrke ubegrænset.

 

26. oktober 2022

 

Oversat fra europe-solidaire af Poul Bjørn Berg

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com