Under Nordisk Rebellions aktionsuge den 21.-29. august blev 129 anholdt for at protestere mod den norske olieudvinding. Retssagerne er i gang, og én af de tiltalte er Jacob Oscarson. Her er hans forsvarstale den 22. september i Oslo.

af Jacob Oscarson

Jacob Oscarson fastklistret på gaden under Nordic Rebellion i Oslo. Foto: XR.

 

Under Nordisk Rebellions aktionsuge d. 21.-29. august blev 129 anholdt for at protestere mod den norske olieudvinding. Retssagerne er i gang, og én af de tiltalte er Jacob Oscarson. Her er hans forsvarstale den 22. september i Oslo.

 

Jeg hedder Jacob Oscarson, er 48 år og har arbejdet som programmør i ca. 27 år. Jeg vil nu gøre rede for, hvad jeg har gjort.

 

Vi ved allerede alt, hvad vi har brug for at vide om emnet. Men jeg tænkte dog, at jeg vil høre andre vidner, og her påkalder jeg mig 97 procent af verdens klimaforskere. Vi ved allerede meget af, hvad de siger, så det er ikke nødvendigt, at de er fysisk til stede her i dag. De kan blot downloades, for at vi kan høre det, som vi har hørt så mange gange før.

 

Jeg indrømmer, at jeg har begået en civil ulydighed, men jeg vil ikke indrømme, at handlingen var kriminel. Jeg er ikke den første, der gør det.

 

For 116 år siden fik Norge sin frihed fra Sverige. Den svenske Riksdag gav sit mandat til, at militæret kunne sættes ind for at tvinge Norge til at adlyde.

 

I Sverige fandtes en aktivist i arbejderbevægelsen, Zeth Höglund. Jeg har navngivet én af mine sønner efter ham. Zeth Höglund udsendte en pamflet “Ned med våbnene,” og med underparolen: “Fred med Norge.” Til dels på grund af pamfletten rejste der sig en opinion til støtte for norsk selvstændighed, og den var så stærk, at den svenske regering afblæste den militære trussel.

 

Zeth Höglund fik seks måneders fængsel for at have udsendt pamfletten, men lod sig ikke afskrække. Elleve år senere blev han atter dømt, nu ét års fængsel, for at have udsendt endnu en anti-militaristisk pamflet. Denne gang var det dog opinionen, der forhindrede svensk militær indgriben i Første Verdenskrig, ikke Höglund.

 

Indenfor kemien taler man om at en kemisk reaktion, har brug for en katalysator for at komme i gang. Zeth Höglund var en sådan katalysator, thi han igangsatte en menneskelig reaktion for at få et godt og humant samfund.

 

Jeg udførte min handling, fordi jeg håber, at efter at jeg har udført handlingen, så vil opinionen muligvis fortsætte processen med at forhindre det vanvid, som olieudvindingen er.

 

Derfor et jeg ingen kriminel, men budbringer.

 

Jeg har desværre dårligt helbred, og som I ser, så har jeg ar i hovedet. Da jeg var 23, blev jeg ramt af en formodet dødelig hjernesvulst. Jeg gennemgik tre hjerneoperationer, og to strålebehandlinger, og det gør, at jeg sandsynligvis har en kortere livslængde end gennemsnittet. Dette gør, at jeg tænker meget på begrebet “tid”, og hvad jeg kan udrette med den tid, jeg trods alt har.

 

Ind i mellem kniber jeg mig i armen, og håber, at det er et mareridt, når menneskeheden fortsætter med at blande sig i selve atmosfærens kemiske sammensætning. Det er ikke alene dumt, det er også selvmorderisk.

 

Så selvom jeg måske ikke har så meget tid tilbage at leve i, så må jeg vælge den stærkeste form for påvirkning jeg kan: civil ulydighed. Jeg er budbringeren – ikke en kriminel.

 

Dernæst vil jeg kommentere hvad min advokat sagde om den europæiske menneskerettighedskonvention, artikel 11 stk. 2, hvori det hedder, at stater skal afstå fra at slå hårdt ned på protester, der vedrører “presserende sociale behov.”

 

Begrebet “presserende” skal udstrækkes i tid. Forsigtigt regnet har der levet mennesker her i Europa i 55.000 år. Skal det ligestilles med, at menneskes livslængde på 80 år, så betyder det, at der har boet mennesker her i 687,5 år i vores moderne tidsalder.

 

Tiden 1 af 687,5 må vel regnes som “presserende”? Og da har jeg altså kun regnet med, hvor længe man kan påvise den europæiske aktuelle mennesketype. Vi ved jo godt, at mennesket som art, er langt ældre end som så.

 

Det kan tillige sidestilles med en konservativ beregning af, hvornår klimakrisen bliver rigtig alvorlig, hvilket kan ske omkring 2100. Vi har altså 79 år tilbage. Fortsat “presserende”, eller hvad?

 

(Her blev jeg afbrudt af dommeren)

 

Hvis du vil hjælpe på en eller anden måde, er det bedst at engagere sig i klimabevægelsen. Kan du ikke nu, da er det muligt at støtte den økonomisk, bl.a. så vi kan betale vores bøder. Selv klarer jeg det, men det er der mange unge demonstranter, der ikke kan.

 

30. september 2021

 

Oversat fra Internationalen af Arne Lund

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com