Foto: Hmbr, CC BY 2.5, Wikimedia
Premierminister Benjamin Netanyahu fik efterretninger fra ledelsen af efterretningstjenesten i IDF (militæret) om muligheden for et Hamas-angreb. Det er det selvsamme efterretningsorgan, som Netanyahu tweetede om den 29. oktober kl. 01.10, hvor han hævdede, at "under ingen omstændigheder og på intet tidspunkt blev premierminister Netanyahu advaret om Hamas' hensigt om at gå i krig."
Netanyahus forkærlighed for at fordreje sandheden kommer ikke som nogen overraskelse for nogen. Og Haaretz' Chaim Levinson kunne da også rapportere, at chefen for den militære efterretningstjenestes forskningsenhed personligt havde advaret Netanyahu om, at "der er blevet identificeret en mulighed for en perfekt storm – en intern krise, en storstilet optrapning på den palæstinensiske scene og en udfordring fra andre scener – det ville føre til multidimensionelt og vedvarende pres.” Brigadegeneral Amit Sa'ar understregede, at "denne analyse ikke er en fortolkning af virkeligheden, men bygger på en situationsvurdering fra ledelsen, efterretningspersonalet og efterretninger."
Men Netanyahu valgte at ignorere denne dystre professionelle vurdering, og kort efter valgte han at gøre situationen endnu værre: Kun få dage efter at have modtaget brevet besluttede premierministeren at afskedige forsvarsminister Yoav Gallant, efter at sidstnævnte havde advaret om præcis samme fare. Kun fordi offentligheden gik massivt ud for at protestere mod denne absurde handling, som byggede på grundlæggende fejlagtige betragtninger, besluttede Netanyahu at lade Gallant beholde jobbet.
Sa'ar lod det ikke blive ved det ene brev, han sendte til Netanyahu i marts. Han skrev endnu et i juli. Han startede med at advare om, at "krisens forværring har uddybet udhulingen af Israels image, har yderligere undergravet israelske afskrækkelsesmidler og øger sandsynligheden for eskalering." Han understregede, at fra fjendens synspunkt befandt Israel sig på "et af de svageste punkter siden sin oprettelse", og at der blev sagt væsentlige ting "i lukkede og professionelle fora hos sikkerhedsstyrker i Iran, Libanon og Gaza-striben." Dette brev gjorde heller ikke noget indtryk på Netanyahu, som fortsat insisterede på at gå videre med juridiske reformer.
Svaret fra premierministerens kontor med hensyn til disse to breve afspejler den form for manipulation og løgne, der karakteriserer Netanyahus ledelse af staten: "I modsætning til, hvad der er blevet rapporteret, fik premierminister Netanyahu aldrig nogen advarsel om krig." Tværtimod, premierministeren fik alvorstunge advarsler om, hvad der på tragisk vis blev virkelighed et par måneder senere.
Netanyahu er ansvarlig og også skyld i, hvad der skete den forbandede sorte lørdag. Han svigtede sin vigtigste pligt, som er at sikre israelernes sikkerhed. Når krigen er slut, skal han stilles for en statslig undersøgelseskommission og forklare sine fiaskoer. Men det, vi allerede ved, retfærdiggør fuldt ud, at han sættes fra bestillingen og forhindres i fortsat at styre en krig, der i høj grad er konsekvensen af hans inkompetence.
Oversat fra europe-solidaire af Anne Haarløv
