Man kan sige meget om Trump - men hans ærlighed om egne betændte motiver er befriende. Som når han f.eks. begrunder sine trusler om at bruge økonomisk og militær tvang til at sikre USA’s overtagelse over kontrollen af Panamakanalen og Grønland med ordene:  ”Vi har brug for dem for økonomisk sikkerhed”.

af SAPs Forretningsudvalg

Læsetid: 7 minutter

 

Illustration: Svend Vestergaard Jensen

 

Kan Trumps bramfrie grådighed og trusler hjælpe med at spænde ben for den aftale om Trump-baser i Danmark, der ellers er på vej til at blive vedtaget?

 

Trump er selvfølgelig også optaget af Grønlands og de grønlandske farvandes oplagte funktion som fremskudt post for USA i en krig mod Rusland og/eller Kina via Arktis. Men han ved godt, at Danmark, der kontrollerer Grønlands sikkerheds- og forsvarspolitik, allerede er 100% indforstået med at Grønland skal spille denne rolle – endda med en stor dansk medfinansiering af løjerne.

 

Så det egentlige motiv til ligefrem at ville indlemme Grønland i USA er, som Trump selv indrømmer det,  givetvis økonomisk: Ønsket om at få økonomisk kontrol over landets naturressourcer. Bl.a. at få fingre i den råstof-guldgrubbe af fossile brændstoffer, uran, sjældne jordarter mv., der nu til dels er gemt under isen, men som i takt med klimaforandringerne – og med USA’s skruppelløse miljøpolitik som ramme – hurtigt kan gøres tilgængelig for udplyndring. Og dermed gavne den ”økonomiske sikkerhed” for den amerikanske industri.

 

Alliancepartnere mod mørkets kræfter?

Det er mao. et klassisk imperialistisk rov, Donald Trump ganske åbent og ærligt proklamerer at ville foretage. Fuldstændig som når Putin utvivlsom også er på imperialistisk rov, når han vil snuppe det ligeledes råstofrige Ukraine. Dog er der selvfølgelig den forskel, at Ukraine heller ikke som militær forpost var under Ruslands kontrol i de senere år.

 

Nu er vi jo nogen, der altid har fået kvalme af de fine ord om, at Danmarks militære samarbejde med USA og NATO handler om at forsvare demokrati, frihed og en verdensorden baseret på folkeretten imod ”de mørke kræfter”. Selvfølgelig fordi det åbenlyst ikke, hverken for USA, NATO eller Danmark, har handlet om smukke værdier. Men derimod om at sikre vestens imperialistiske interesser, især på bekostning af det globale syd. Man skal gøre sig blind og døv for ikke at indse hykleriet, når demokratiets påståede forsvarere støtter og giver ordner til åbenlyse diktaturer i Egypten, Saudi Arabien, Tyrkiet og utallige andre steder. Og når folkerettens påståede forsvarere yder massiv støtte til det israelske apartheidstyres ugerninger – lige nu et igangværende folkemord.

 

Men hvis ikke det alt sammen havde så forfærdelige konsekvenser for så mange mennesker, ville det jo være hylende sjovt, at det nu ved skæbnens ironi pludselig er Danmark, der skal ”smage sin egen medicin”! Danmark, der skal føle den vestlige omsorg for den retsbaserede verdensorden på egen krop, når USA nu truer med at snuppe ”vores” arktiske godbid fra os…

 

Fra dansk til amerikansk imperialisme

Og nej – det er jo så netop ikke rigtigt ”på egen krop”. Det er jo Grønland og grønlænderne, det handler om.

 

Det danske koloniherredømme over Grønland er både historisk og stadig i dag skammeligt. Det er er klart, at det er grønlænderne alene, der kan og skal tage stilling til, hvilken tilknytning de vil have – eller ikke have – til hhv. USA og Danmark. Og Danmarks fornemste opgaver burde være at sikre et selvstændigt Grønland et økonomisk fundament – og at sikre et selvstændigt Grønland mulighed for at holde sig ude af de imperialistiske magters våbenkapløb, helst i et samlet demilitariseret og neutralt Arktis.

 

Den rolle agter Danmark lige nu absolut ikke at spille. Tvært imod er den danske NATO-magts kontrol over Grønlands sikkerhedspolitik en garant for total grønlandsk underlæggelse under USA’s aggressive oprustningspolitik. Forsvarsaftalen fra 1951 er et tag-selv-bord for USA’s militær, der til stadighed har “ret til fri adgang og færden mellem forsvarsområder overalt i Grønland”. Ligesom danske politikere ikke holder sig for gode til at true med reduktion af Grønlands bloktilskud, hvis Grønland tager selvstændigheden for vidt.

 

Hvis man skal nævne en positiv konsekvens af den aktuelle situation, kunne det være, at der lige nu kan spores en vis selvrefleksion hos de danske magthavere – ved udsigten til, at grønlænderne ligefrem kan finde på at foretrække amerikansk frem for dansk overherredømme.

 

Man må dog håbe, at vreden over og ønsket om en hurtig afvikling af den danske undertrykkelse og pinagtige erfaringer med dansk racisme ikke lokker grønlænderne til frivilligt at acceptere et ”tilbud” fra USA, der vil gøre dem til genstand for ny – og på sigt sandsynligvis endnu værre – imperialistisk undertrykkelse og udplyndring. Ligesom man kun kan håbe, at grønlænderne ikke hopper på påstanden om, at NATO-oprustning i Grønland vil skabe sikkerhed for grønlænderne. For sandheden er utvivlsomt den stik modsatte: At oprustningen voldsomt vil øge chancen for at Grønland bliver en krigszone i en stormagtskonflikt.

 

Hul igennem for modstand mod oprustningssamarbejdet med USA?

Der er ikke nogen tvivl om, at Ruslands invasion i Ukraine nu i lang tid har givet massiv folkelig medvind til den vanvittige oprustning, der i øjeblikket er gang i i hele NATO. Med Ukraine som afsæt har vi – senest i nytårstalerne – fået tudet ørerne fulde om truslen fra ”mørkets kræfter”, Iran-Rusland-Kina-Nordkorea, om Putins imperialistiske ambitioner om at erobre det ene europæiske land efter det andet. Og derfor om nødvendigheden af massiv ”oprustning for fred” – sammen med de andre freds- og frihedselskende NATO-lande…

 

Men nu er der i hvert fald tre gode grunde til, at der måske i den danske befolkning vil være lidt mere lydhørhed over for kritik af denne hykleriske fortælling:

 

For det første skriger det til himlen, at NATO-landenes fortsatte massive de facto-opbakning til Israels folkemord og besættelser stritter imod skønmaleriet af USA’s, NATO’s, Danmarks og hele Vestens rolle i verden som forsvarere af menneskerettigheder, folkeret osv.

 

For det andet er det åbenlyst idioti at hævde, at en militæralliance med Donald Trump som de facto-chef udgør et bolværk til forvar for demokrati og folkeret.

 

Og for det tredje har historien om ’USA som vores friheds og demokratis store beskytter’ lidt et meget alvorligt knæk – når USA’s præsident pludselig optræder som en truende fjende, der får statsministeren til tydeligt ikke at turde åbne munden.

 

Nej til Trump-baser i Danmark!

Lige nu er der et oplagt delmål i kampen mod NATO’s oprustning – nemlig en aflysning af den såkaldte ”forsvarssamarbejdsaftale” med USA. Aftalen går nemlig ud på, at USA skal have egne baser i Danmark – foreløbigt tre – ud over den allerede eksisterende Thulebase i Grønland.

 

En aftale, der er uopsigelig i 10 år, og som giver USA fuld jurisdiktion over baserne. Danmark overlader det til USA suverænt at bestemme, hvad de skal bruges til. Selv om Danmark formelt stadig afviser a-våben på dansk jord i fredstid, vil der ikke være nogen form for kontrol med, om USA (mod sædvane) respekterer dette.

 

Baserne betyder bl.a., at Danmark (og Grønland) umiddelbart kan blive hvirvlet ind i en hvilken som helst angrebskrig, som USA måtte få lyst til at føre. Og med tre uberegnelige, for ikke at sige utilregnelige, højreekstremister som hhv. forsvarsminister, udenrigsminister og præsident i USA, er det ikke rart at tænke på, hvad det kan ende med…

 

Især aktivister fra Fredsinitiativet har igennem mere end et år forsøgt at råbe op, bl.a. gennem ”Nej til fremmede tropper på dansk jord”, som kan følges her: https://www.facebook.com/nejtilusabaser (bl.a. et spændende møde i København den 13. januar). Dette har dog ikke kunnet bremse projektet, der lige nu er i høring og forventes førstebehandlet i Folketinget allerede i løbet af februar.

 

Men Trumps Grønlands-trusler giver et fantastisk afsæt for her i sidste øjeblik at sætte fuld skrue på kampen for at stoppe aftalen. Hvor mange synes mon lige nu, at militærbaser i Danmark under suveræn Trump-kontrol er en fin ide?

 

Enhedslisten har allerede benyttet den oplagte mulighed for at kæde Trumps trusler og Trumps baser sammen. Forhåbentlig vil det lykkes at mobilisere en massiv modstand i de kommende uger. Kom og vær med!

 

Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg, den 12. januar 2025

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com