Možemo! (Vi kan!) vandt 23 ud af 47 pladser i byrådet. Koalitionen består af små venstre-grønne partier, borgerinitiativet Zagreb je NAŠ! ('Zagreb er vores!') og sociale bevægelser, herunder miljøgrupper, LGBTQ+-aktivister og fagforeninger. Sammen har de lovet "at ændre den måde, byen styres på, at give byen politisk tilbage dens indbyggere" (note 1).

 

Den nye borgmester, Tomislav Tomašević, vandt første valgrunde den 16. maj med 45 procent af stemmerne, før han den 30. maj besejrede sin populistiske modstander Miroslav Škoro fra den yderste højrefløj. Tomašević fik over 65 procent af stemmerne i anden runde. Hans popularitet kan forklares med hans mange år med aktivisme, især mod Zagrebs bykriser, som eskalerede under Milan Bandićs tid som borgmester.

 

28-punkts program

Den 18. juni, dagen efter at have dannet en koalition med det nu mindre Socialdemokratiske Parti, offentliggjorde Možemo! sit 28-punktsprogram for byen. Blandt disse var en digital adgang for Zagrebs-indbyggere til at anmelde korruption; at gøre Zagrebs finanser gennemsigtige; at støtte offentlig transport; flere midler til velfærd og almene boliger.

 

Som reaktion på det vellykkede byrådsvalg og første runde af borgmesterkapløbet sagde Tomašević, at Zagreb ikke længere tilhører nogen interessegruppe: "Borgerne sagde, at 'Vi kan!'. Vi kan gøre det grønnere, mere retfærdigt, mere gennemsigtigt, bedre!"

 

Valget betyder, at Zagrebs indbyggere bakker op bag omstillingen til en miljøvenlig hovedstad for Kroatien, hvor der blandt de 28 punkter også er planer for større energieffektivitet, vedvarende energi og flere grønne områder. Den nye administration vil også stoppe salget af byens aktiver, og Tomašević har øremærket en uafhængig revision af byens økonomi og en gennemgående oprydning i byens administration som en topprioritet i denne nye æra.

 

Zagrebs historie

Dette repræsenterer en total kontrast til den gamle politik. Milan Bandić, der døde af et hjerteanfald i slutningen af ​​februar 2021, var borgmester i Zagreb i det meste af dette århundrede - udover et hul fra 2002-05, hvor hans parti fritog ham fra borgmesterhvervet efter en politisk skandale, hvor han undgik politiet efter spirituskørsel. Han blev igen midlertidigt afsat fra borgmesterposten i 2014, efter at være blevet anholdt på anklager vedrørende korruption og misbrug af sit embede forbundet med en offentligt ejet affaldsvirksomhed. På trods af en korruptionssag, der var i gang indtil hans død, og flere yderligere beskyldninger, samt stigende boligudgifter, mens penge blev misbrugt på dyre prestigeprojekter, vandt Bandić seks borgmestervalg, senes i 2017.

 

I 2017 blev Zagreb je NAŠ! (Zagreb for os - ZjN!) grundlagt og vandt 8 procent af stemmerne og fire pladser i byrådet. Mange af partiets medlemmer har i årevis været involveret i aktioner og bevægelser for retten til byen. Disse omfatter besættelser af det offentlige rum, såsom i 2010 mod opførelsen af ​​et indkøbscenter og luksuslejligheder og gentrificeringen af ​​det centrale Zagreb, hvor fredelige protester blev slået ned af politiet.

 

To måneder før valget i maj 2017 marcherede 400 personer fra ZjN! gennem hovedstadens gader med et banner, der proklamerede 'Byen er vores'. Demonstrationen sluttede uden for rådhuset, hvor de oplæste et 25-punkts manifest, en plan udarbejdet i fællesskab.

 

I 2019, ZjN! dannede Možemo! en politisk platform med et lokalt og nationalt udsyn, der ville stille op ved valget til Europa-Parlamentet. Før byrådsvalget i 2021 blev programmet videreudviklet horisontalt af lokale forsamlinger og online-spørgeskemaer, hvor omkring 10.000 mennesker bidrog. En central idé, der fremmes af platformen, er en polycentrisk by, som afviser den form for planlægning, der kun prioriterer byområder.

 

Vinder byen i andet forsøg

En af aktivisterne i ZjN! – Karlo Kralj – har i webmagasinet Minim beskrevet, hvordan fremgangen. hænger tæt sammen med afstandtagen fra den type politik, der har domineret Kroatiens hovedstad de sidste to årtier. Det blev tydeligt ved valget i 2021, hvor Pavičić Vukičević, den tidligere borgmesters arvtager, opstillet for samme parti, fik mindre end 12 procent af stemmerne og endte på tredjepladsen i første valgrunde.

 

Kralj påpeger, hvordan 2020 var et skelsættende år. Zagreb stod over for en række kriser, herunder et alvorligt jordskælv og derefter en oversvømmelse, som begge blev dårligt håndteret af den tidligere administration. COVID-pandemien skabte mere kaos i byens forfaldne og dysfunktionelle infrastruktur, som i sig selv var en konsekvens af mange års forsømmelser og korruption. Det blev muligt for Možemo!  At etablere sig som den vigtigste opposition, da Socialdemokratiet var plaget af indbyrdes stridigheder og ideologisk forvirring. Parlamentsvalget i juli 2020 gav ekstra momentum til fremgangen for partiet, ligesom det også er vigtigt, forklarer Kralj, at Možemo! fik opbakning i hele byen med et program lavet for og af hvert kvarter i hovedstaden.

 

Den nye viceborgmester i Zagreb, Danijela Dolenec, blev interviewet af avisen Danas i september 2020, om hvordan den politiske dagsorden i Kroatien og på Balkan var rykket til højre: "Styrkelsen af ​​radikale elementer på højrefløjen stammer ikke kun fra strategien hos Kroatiens regeringsparti, Kroatiens Demokratiske Union (HDZ), med hensyn til at tolerere eller normalisere nationalisme, chauvinisme osv... men er resultatet af en årelang periode, hvor venstreorienterede ideer ikke har været fremsat i det offentlige rum."

 

Možemo! udfyldte et tomrum

Možemo! kan fremstå som et traditionelt politisk parti, men det er struktureret på en anden måde. Det åbner op for, at så mange mennesker som muligt kan deltage i beslutningsprocesser, fremsætte forslag og udtrykke deres meninger via lokale grupper og forsamlinger.

 

Lokale forsamlinger viste sig også at være vitale som reaktion på jordskælvet i 2020. Sammenlignet med traditionelle partier kunne folk deltage uden den forhindring at skulle være medlem af et politisk parti. Politologen Chiara Milan er specialist i sociale bevægelser på Balkan og fremhæver netop dette punkt i en artikel i Jacobin Italia. Hun sammenligner med borgerplatformen Barcelona En Comú, som stod i spidsen for den catalanske hovedstad fra 2015 til 2023. Også her har vi en social bevægelse, hvor en af dens tidligere aktivister endte som borgmester.

 

Hun skriver, "[I Zagreb] kom beslutningen om at prøve den institutionelle vej ud fra en erkendelse om, at kampen i gaderne ikke længere kunne være den eneste løsning, men at det var nødvendigt at gå ind i institutionerne for at transformere dem indefra, men samtidig have tæt kontakt med de bevægelser, der fortsatte med at besjæle gaderne og pladserne."

 

Zagreb je NAŠ! har både opnået indflydelse og fået opbakning fra kommunale platforme i hele Europa, hvor folk har taget byen tilbage – ikke mindst med Barcelona En Comú. Som mange andre steder i Europa, især i Ungarn og Polen, har Kroatien også oplevet en genopblussen af den yderste højrefløj og populistisk politik. Tomašević var ikke kun oppe imod og slog overbevisende en højreekstrem modstander i anden runde af borgmestervalget, men Kroatien er også vidne til eskalerende angreb mod kvinders rettigheder. Dette sker, samtidig med at mange politikere vender det blinde øje til den eskalerende vold mod LGBTQ+-miljøet.

 

Zagrebs tidligere borgmester, Bandić, sendte stærke signaler til støtte for denne vold, blandt andet ved at fjerne Pride-flag og erstatte dem med kristne anti-abort-"Walk for Life"-flag, som symboliserer både et angreb på abortrettigheder og feminisme mere bredt. Derimod har det nye bystyre lovet at bekæmpe kønsbaseret og seksualitetsbaseret vold. Zagreb er nu en del af en trend, hvor feministiske og kommunale platforme vinder byer til folk, som de er flest, hvilket er sket i Grenoble, Amsterdam og Napoli.

 

I både Napoli og Zagreb skal de nyvalgte kommunale succeser nu håndtere tidligere administrationers fejltagelser med affaldshåndtering. I 2017 blev Zagreb je NAŠ! oprindeligt lanceret på Jakusevec losseplads, hvor Tomašević annoncerede: "Kampen om Zagreb begynder på denne bakke." Nu er lukningen af ​​Jakusevec en anden prioritet i programmet for Kroatiens nye bystyre.

 

Støtte fra udlandet

Disse decentraliserede byer i Europa støtter hinanden. Inden byrådsvalget i Zagreb annoncerede Grenobles borgmester sin støtte til Možemo! og meddelte, at Tomašević som fremtidig borgmester ville tilslutte sig bevægelsen af ​​grønne byer i Europa, og at han så frem til at samarbejde med ham. Den prodemokratiske borgmester i Budapest og borgmesteren i Barcelona kom også med støtteudtalelser.

 

Resultatet er også blevet set som en kraftig afvisning af Kroatiens regeringsparti, HDZ, i hovedstaden. Partiet vandt kun seks byrådspladser – en tilbagegang fra 14 og skabte dermed en politisk kløft mellem HDZ's vedvarende styre i regionerne og landets progressive hovedstad. Borgerbevægelsens succes i Zagreb viser, at demokratiske, venstreorienterede græsrodsbevægelser på tværs af Balkan kan lykkes. Bevægelser som Ne Davimo Beograd i Serbien er en dem, man skal lægge mærke til i dette spirende venstre-grønne rum (se note).

 

I forlængelse af de seneste kommunale succeser andre steder i Europa demonstrerer Možemo, at borgerplatforme kan udfordre de unikke kriser, som vi i fællesskab må se os selv overvinde.

 

3. juli 2021

 

Oversat fra Open Democracy af Åge Skovrind

 

Noter:

1) Før valget 2021 blev den socialistiske gruppe, Arbejderfront (Radnička fronta) ekskluderet fra koalitionen. Ved parlamentsvalget 17. april 2024 fik Možemo! med 9,1 procent valgt 10 medlemmer af Kroatiens parlament (Sabor), som har 151 pladser – en fremgang på 6 mandater. Ved EU-Parlamentsvalget 9. juni 2024 fik Možemo! med 5,92 procent af stemmerne valgt 1 af Kroatiens 12 MEP’ere (tilsluttet den grønne gruppe).

 

2) Ne Davimo Beograd [Lad Ikke Beograd Drukne] blev nedlagt i 2023 og efterfulgt af det landsdækkende parti Grøn Venstrefront [Zeleno–levi Front], som ved parlamenstvalget i 2023 indgik i koalitionen Serbien Mod Vold. Den fik 24 procent af stemmerne og 65 mandater ud af 250, hvoraf de 10 gik til Venstrefronten.