content-picture.php

En gruppe beboere har besluttet at gå rettens vej for at stoppe de tvangsflytninger, der skal få boligområdet Nøjsomhed i Helsingør ud af ghettolisten. Stigende arbejdsløshed som følge af coronakrisen vil stemple flere bebyggelser som ”ghettoer”.

af Svend Vestergaard Jensen

Boligområdet Nøjsomhed i Helsingør kom på “ghettolisten i 2018. Områdets beboere er kommet i konflikt med kommunen og med boligforeningen Boliggården, som Nøjsomhed hører under, fordi man har valgt at tvangsflytte 96 familier for at undgå, at Nøjsomhed bliver en “hård ghetto”. Planen er at de 96 boliger skal omdannes til tilgængelighedsboliger, dvs. boliger til mennesker med funktions-nedsættelser. I efteråret 2019 besluttede en gruppe beboere at forsøge at stoppe tvangsflytningerne gennem retssystemet.

 

“25 familier går samlet rettens vej. Deres indsigelser blev indgivet i marts i år. Og retssagen forventes at tage et år, hvis den da ikke bliver forsinket på grund af coronakrisen,” fortæller Mohammed Othman, som er medlem af beboergruppen.

 

“Generelt er vi uenige i lovgivningen. Den er uretfærdig, kriterierne er urimelige – ikke mindst den måde, man måler på. Retten til selv at vælge, hvor man vil bo, er vigtig. Vi skal ikke bare kræve, at denne parallelsamfundspakke suspenderes her under coronakrisen. Den skal helt væk,” siger han.

 

Andelen af ikke-vestlige beboere i et givent boligområde må ikke være over 50 procent, siger et af kriterierne for at komme på “ghetto-listen”. Mohammed Othman anklager boligforeningen for etnisk diskrimination:

 

“Det er kommet frem, at man har kigget på statistikker om etnicitet, da man udvalgte de opgange, hvor man vil udskifte beboerne. Det er direkte diskrimination. Advokaten tager det med i retten, og har fået aktindsigt i denne skelnen i etnicitet i boligområdet.”

 

Almen Modstand

Den såkaldte ghettoliste lever videre, trods regeringsskiftet i sidste sommer, nyt Folketing og nu coronakrise. Det svinger lidt frem og tilbage, hvilke boligområder, der er på listen, der har fået og får stemplet “ghetto”. Indenfor listen er der ikke mindst, hvad der kaldes “hårde ghettoer”, og hvad de skal udsættes for af forskellige tvangsforanstaltninger fra myndighederne. Coronakrisen sætter “ghettopakken” i relief.

 

Det accepterer beboerne ikke bare. Det foregår ikke uden modstand. Protesterne skabte for et par år siden bevægelsen Almen Modstand, med lokale grupper rundt om i landet. Fatma Tounsi, der er aktiv i Almen Modstand i København, siger til Socialistisk Information:

 

“Flere af de såkaldte udsatte boligområder risikerer nu at komme på listen – udover dem, der er der i forvejen. Arbejdsløsheden, som er et af ghettokriterierne, buldrer afsted i disse coronatider. Og det er især risikabelt i de almene boligområder, hvor der bor rigtig mange mennesker. Også mennesker, der ikke nødvendigvis har faste jobs, men jobs i sektorer som serviceerhverv, fx hotel- og restaurationsbranchen. Antallet af ufaglærte er også relativt højt i de såkaldte udsatte boligområder. Når de mister deres jobs, falder deres indkomst jo selvklart – plus at de nu tæller med i de arbejdsløses rækker. De kan ikke bare finde en anden bolig, der er til at betale”.

 

Accelererer i en coronatid

Et alment boligområde skal opfylde to ud af fire kriterier for at blive et udsat boligområde. Arbejdsløsheden må blandt andet ikke overstige 40 procent målt over de seneste to år, og den gennemsnitlige indkomst for beboerne må ikke være mindre end 55 procent af den gennemsnitlige indkomst i regionen. Og med hensyn til uddannelsesniveau i aldersgruppen fra 30-59 årige, der kun har grunduddannelse, så må denne gruppe ikke være over 60 procent af samtlige beboere i et givent boligområde.

 

Fatma Tounsi:

“Hvad den nuværende situation vil komme til at betyde, kan ingen overskue. Fx har beboere i Lundtoftegade gjort et stort stykke arbejde med at komme ud af “ghetto-listen” ved at indsamle folks uddannelseskompetancer, deres eksamensbeviser – også fra deres eventuelle oprindelseslande, så de kan bevise, at mange ligger over grunduddannelsesniveauet. Vi kender ikke resultatet endnu. Folk gør det, de kan – også at få flere i jobs. De to kriterier – arbejdsløsheden og uddannelsesniveauet i et område – kan være med til, at et boligområde havner på en såkaldt hård ghettoliste”

 

Det ghettopolitiske flertal

I 2019 var der i alt 40 udsatte boligområder i Danmark, og 28 områder blev kategoriseret som hårde ghettoer. Konsekvensen af at blive en hård ghetto vil være, at der skal nedrives eller renoveres for at dette område og andre igen ville kunne komme af listen. som i Nøjsomheds tilfælde, op til 300 familieboliger i området,

 

Konsekvenserne af coronakrisen kan betyde flere boligområder nu med øget arbejdsløshed, lave indkomster og lav uddannelse kommer på “ghetto-listen”. Boligminister Kaare Dybvad Bek har ikke i coronakrisen ønsket at dispensere fra “ghetto-listen”, fra parallelsamfundspakken, som den kaldes. Denne pakke blev vedtaget af de tidligere regeringspartnere samt Socialdemokratiet og SF. Uden for forliget stod Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten. Det ghettopolitiske flertal synes indtil videre at stå fast, trods øget utryghed og uvished for tusindvis af mennesker rundt om i boligkvartererne i denne coronatid.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com