Læsetid: 3 minutterDen nationale valutas kursfald synes uden ende. Befolkningens mobiliseringer mod leveomkostningerne bliver flere og flere. De politiske strejker til støtte for oprøret er foreløbig begrænsede, men de politiske strejker for at kræve udbetaling af efterbetalte lønninger (nogle gange op til fire måneder) eller for at fordømme arbejdsvilkårene og kræve lønforhøjelser er daglige foreteelser.
Samtidig fortsætter undertrykkelsen lige så voldsomt som nogensinde. Den 22. februar meddelte regimet for eksempel., at Arash Ahmadi, en 29-årig kurdisk aktivist, der er anklaget for at have myrdet en politibetjent i 2018, blev henrettet. Der afsiges fortsat hårde domme mod demonstranter.
I lyset af dette tager protesten mod regimet mange forskellige, mindre spektakulære, men permanente former. Massedemonstrationer hver fredag i regionen Sistan-Baluchistan og især i Zahedan, natlige slogans i arbejderkvartererne i de store byer, gadeaktioner i Kurdistan… Agitationen stopper ikke.
Kontrarevolutionen er organiseret udefra
Det er i denne sammenhæng, at højrefløjen og den monarkistiske opposition fra udlandet forsøger at aflede “Kvinde, liv, frihed”-bevægelsen med hjælp fra vestlige regeringer. Georgetown University organiserede for nylig en konference med alle lederne af denne borgerlige, autoritære og reaktionære opposition, herunder Reza Pahlavi, søn af den sidste shah.
Reza Pahlavi blev også inviteret til at tale på sikkerhedskonferencen i München, der blev afholdt den 17.-19. februar. På sidelinjen af denne konference afholdt Emmanuel Macron et møde med Masih Alinejad, en ven af Trump. Reza Pahlavi blev også inviteret til at tale i det franske Senat den 20. februar.
Reza Pahlavi fordømte på intet tidspunkt sin fars og det iranske monarkis forbrydelser. På den anden side tøver han ikke med jævnligt at sige, “at det vil være nødvendigt at stole på medlemmer af Revolutionsgarden og Basij for at garantere sikkerheden i den fremtidige overgangsperiode”. De samme folk, som har tortureret, voldtaget og dræbt demonstranter og politiske fanger i 44 år.
Støt uafhængige organisationer og aktivistiske netværk!
I frontlinjen i kampen mod Den Islamiske Republik offentliggjorde omkring 20 uafhængige fagforenings- og civilsamfundsorganisationer, som er til stede i landet, den 15. februar en erklæring og en vigtig platform med krav.
Disse organisationer blev støttet af mange studenter- og universitetsforeninger og af militante netværk i landet.
Denne tekst forbinder demokratiske krav (afskaffelse af dødsstraf, tortur, organisationsfrihed osv.), med feministiske, LGBTQI+-, miljømæssige, sociale, nationale og religiøse mindretals krav.
I erklæringen opfordres der til at beslaglægge regimetoppens ejendom og fordømme den frihedsberøvelse, som iranerne har været udsat for både under monarkiet og i de seneste 44 år. Manifestet kræver bl.a., at der etableres et radikalt demokrati nedefra. Det er en opfordring til at kæmpe for et radikalt projekt for social forandring.
Disse krav er naturligvis uforenelige med det nuværende diktatoriske regime, men de er også uforenelige med det reaktionære, liberale, patriarkalske, storpersiske og autoritære projekt, som Reza Pahlavi og hans medsammensvorne havde. Desuden har de monarkistiske netværk angrebet dette manifest voldsomt.
Det er antikapitalistiske og revolutionære aktivisters pligt at støtte radikale udtryk og kampen mod den islamiske republik. Det er også den radikale venstrefløjs pligt at fordømme stormagternes og de reaktionære kræfters imperialistiske handlinger i Iran.
Resultatet af den nuværende opstand er afgørende for alle folk, der kæmper mod religiøse fundamentalismer, autoritære og diktatoriske stater og imperialistiske magter.
6. marts 2023