Hundredåret for den socialistiske revolution i Rusland er ikke dét gode afsæt for socialistisk agitation, man kunne ønske sig. For det, der startede som et succesfuldt og visionært folkeligt oprør mod krig, sult og undertrykkelse, endte ret hurtigt i en gennembureaukratiseret diktaturstat. En diktaturstat, der endnu i dag, hundrede år efter revolutionen og snart 30 år efter statens endelige sammenbrud, bliver brugt som desværre slagkraftigt skyts mod al snak om socialisme: ”Er det dét, I vil ha’?”.