Netmagasinet Solidaritet

Oktober-revolutionen
{{brizy_dc_image_alt entityId=

2000 hørte Trotskij tale

Af Frede Jakobsen
Den 27. november for 90 år siden blev der i København holdt et møde, hvor den russiske revolutionsleder Leo Trotskij talte. Det blev holdt trods hyl og skrig fra både kongefamilien og kapitalisternes Berlingske Tidende og fra stalinisterne i DKP.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Hvad står der tilbage af Lenin?

Af Charlie Jackson
Lenin blev født for 150 år siden. Vi må modstå forsøg på at gøre Lenin til en helgen. Men leninismen tilbyder helt aktuelle og grundlæggende lærdomme om, hvad det vil sige at lave praktisk politik i et kapitalistisk samfund.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Sovjetternes strategiske rolle i klassekampen

Af Peter Saxtrup
Uafhængigt af, hvad man mener om den russiske revolution og udviklingen i det russiske samfund, der fulgte, så var de selvorganiserede arbejderråd – sovjetterne – et nybrud. Diskussionen om revolutionens 100 år har for det meste behændigt undgået at beskæftige sig med dette spørgsmål.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Kvindernes rolle i den russiske revolution

Af Jette Kromann
Efter min opfattelse er oktoberrevolutionen den vigtigste begivenhed i historien. Det er det første forsøg på at starte en international revolutionær proces, der begynder med flertallets samfundsmagt under arbejderklassens ledelse, og som afsluttes med afskaffelse af al udbytning og undertrykkelse internationalt - og med slut på al statsmagt og ender med kommunisme.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Trotskij var min morfar

Af Esteban Volkov, Wladek Flakin
Estaban Volkov var 13 år gammel, da mordere forsøgte at myrde ham, fordi hans morfar var Leon Trotskij. Nu er han 91 år og holder mindet om Trotskij i live på et museum i Mexico City.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Oktoberrevolutionen og det “national-koloniale spørgsmål”

Af Bill Fletcher
Mange af overvejelserne omkring erfaringerne med Oktoberrevolutionen og Sovjetunionen har og vil fokusere på økonomi, demokrati og i en vis udstrækning udenrigspolitik. Men der er et ofte overset kapitel i denne historie, som var af stor betydning for størstedelen af det, vi i dag omtaler som det "globale Syd", nemlig det national-koloniale spørgsmål.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Den russiske revolution 100 år

Af Mikael Hertoft
Har vi – nutidens venstrefløj, Enhedslisten, noget til fælles med dem, der ledte revolutionen? Kan nutidens revolutionære lære noget af Lenin? Oplæg om den russiske revolution i Enhedslistens Internationale Udvalg.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Kan vi lære noget af den russiske revolution?

Af SAPs Forretningsudvalg
Hundredåret for den socialistiske revolution i Rusland er ikke dét gode afsæt for socialistisk agitation, man kunne ønske sig. For det, der startede som et succesfuldt og visionært folkeligt oprør mod krig, sult og undertrykkelse, endte ret hurtigt i en gennembureaukratiseret diktaturstat. En diktaturstat, der endnu i dag, hundrede år efter revolutionen og snart 30 år efter statens endelige sammenbrud, bliver brugt som desværre slagkraftigt skyts mod al snak om socialisme: ”Er det dét, I vil ha’?”.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Revolution i Rusland – og dens nederlag

Af Svend Vestergaard Jensen
Verdenshistoriens største mytteri - som en historiker skrev. Oprør fra neden, en social revolution. Eller statskup gennemført af diktatoriske mænd? Mange bemærkninger er faldet om den russiske revolution gennem de 100 år, der er gået siden da. "Den Russiske Revolution og Borgerkrig - da arbejderne tog magten" tilhører den første kategori, altså at det var en ægte social revolution.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Marxismen i Trotskijs ”Resultater og perspektiver”

Af Micael Löwy
Vi bringer i vores serie om 100-året for den russiske revolution denne tekst af Michel Löwy. Den er skrevet som forord til en genudgivelse af essayet "Resultater og perspektiver" af Lev Trotskij, som oprindeligt udkom året efter den russiske revolution i 1905, der ofte omtales som ”generalprøven” for begivenhederne i 1917.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Hvad Oktober 1917 kom til at betyde

Af Paul Le Blanc
Paul le Blanc præsenterede den 13. maj sit bidrag til en ny antologi om den russiske revolution fra forlaget Solidaritet.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Fra Oktober til i dag

Af Åge Skovrind
Medens mange socialister var til Enhedslistens årsmøde, samledes en mindre skare - heriblandt et par af årsmødets internationale gæster, 400 meter derfra til en bogreception i Solidaritetshuset. Her talte Paul le Blanc, en af bidragyderne til bogen "1917 - revolution og kontrarevolution i Rusland".
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Oktober-revolutionen i tale og på skrift

Af Åge Skovrind
Forlaget Solidaritet holder reception med Paul le Blanc, en af bidragsyderne til ny antologi om den russiske revolution.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Da den revolutionære marxisme ændrede verdenshistorien

Af Jørgen Holst
I disse dage, for præcis 100 år siden, formåede kun ganske få personer at gennemskue, forstå og gribe ind i de vigtigste politiske mekanismer i den revolutionære proces i Rusland og dermed bidrage til at dreje historiens hjul i en bestemt retning. Dette nødvendige indgreb skulle vise sig at få enorm betydning i Rusland, for hele Europas og dermed for hele verdens udvikling.
{{brizy_dc_image_alt entityId=

Revolution på familiefronten

Af Åge Skovrind
Revolutionen i 1917 var en social revolution på alle leder og kanter - også på familieområdet.
  • 1
  • 2