Vi skal til afstemning om Danmarks retsforbehold den 3. december. EU-partierne ønsker at afskaffe retsforbeholdet til fordel for en tilvalgsordning. Samtidig står Danmark til at ryge ud af EUs politisamarbejde. Men hvad er op og ned i sagen om retsforbeholdet?

af Mads Hadberg

Hvorfor skal vi nu stemme om retsforbeholdet? Grundlæggende handler det om, at EU-partierne (SF, S, R, V og K) længe har villet fjerne de danske forbehold. Forbeholdene kom på plads, efter danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992, hvorefter Danmark med Edinburgh-aftalen fik etableret 4 forbehold: et rets-, et forsvars-, et euro- og et unionsborgerskabs-forbehold. Forbeholdene har været en hovedpine for EU-partierne, som ønsker at føre Danmark så tæt som muligt på kernen af EU. Muligheden har åbnet sig, da Danmark nu står til at ryge ud af EUs politisamarbejde, Europol.

Hvad stemmer vi om?
Partierne ønsker at lave retsforbeholdet om til en tilvalgsordning. En tilvalgsordning er ikke en direkte afskaffelse af forbeholdet. Danmark tiltræder 22 af 32 retsakter af forskellig karakter, som handler om grænseoverskridende emner, eksempelvis om konkurs, PNR (Personlig Navneregister), Europol, den Europæiske Anklagemyndighed m.fl. Værd at notere er, at med aftalen har EU-partierne fravalgt 10 retsakter, herunder asyl- og indvandringspolitik. Fravalget af asylpolitikken er yderst interessant set i lyset af udviklingen af antallet af flygtninge. Allerede nu har EU-partierne gjort afstemningen til et spørgsmål om bekæmpelse af menneskehandel, pædofili, deltagelse i Europol og bedre vilkår for virksomhederne.

Partierne præsenterer tilvalgsordningen som et tag-selv-bord, hvor man i ro og mag kan til- og fravælge de retsakter, som man vil. Men helt så simpelt er det ikke. Af flere årsager vil et ja til at afskaffe retsforbeholdet være problematisk.

For det første kan man ikke tage et område ”tilbage”, når først man har overdraget beslutningsretten til EU-systemet. For det andet bliver det EU-partierne, som fremover kan bestemme, hvilke retsakter Danmark skal være en del af – også de 10 retsakter, man har undladt i første omgang. Med andre ord så kan de 10 fravalg laves om. Bordet fanger. For det tredje omgår EU-partierne dermed på snedig vis Grundlovens paragraf 20, hvor suverænitet afgives med 5/6 dele i Folketinget eller en folkeafstemning. Dermed får partierne råderet over hele retsområdet og kan med et simpelt flertal afgive suverænitet til EU uden folkeafstemning.

Europol
Én af de væsentligste årsager til, at vi skal stemme om retsforbeholdet vedrører Europol, som er den Europæiske Politienhed, der udfører efterretning inden for grænseoverskridende kriminalitet. Da Lissabon-traktaten (EUs seneste store traktatændring) trådte i kraft i 2009, overgik Europol fra at være mellemstatsligt til at blive overstatsligt samarbejde. Men da Danmark pga. vores retsforbehold er undtaget det overstatslige samarbejde på retsområdet, så vil vi ryge ud af samarbejdet.

EU-partierne har med faren for at ryge ud af Europol set sit snit til at få spørgsmålet om retsforbeholdet bragt frem, selvom man har kendt til konsekvenserne. Skiftende regeringer har undladt at arbejde for en samarbejdsaftale (parallel-aftale) med EU på dette område. En sådan aftale giver Danmark mulighed for at deltage i det overstatslige samarbejde via en mellemstatslig aftale, sådan som tilfældet er i Norge og Schweiz. Og ved at tage Europol som gidsel i sagen har EU-partierne sat danskerne en pistol for panden med frygt og usikkerhed for den danske befolkning.

Derfor nej
Et nej til afskaffelse af retsforbeholdet i december vil sikre en afstand til EUs retspolitik. Kritiske emner som masseovervågning på flyrejsende, en fælles anklagemyndighed og en europæisk arrestordre (udlevering af danske statsborgere til retsforfølgelse i mindre heldige systemer) vil stadig kunne holdes på afstand. Dermed skærmes Danmark for den usunde og udemokratiske EU retspolitik. Et nej vil heller ikke betyde, at Danmark ikke kan være med i Europol. For hvis Danmark ønsker at forblive en del af Europol, så er der intet til hinder for at lave en parallel-aftale, da EU intet har at vinde ved at lade os være en ”ø” uden politimæssigt samarbejde med andre lande.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com