Fremstillingen af den borgerlige bloks finanslovsaftale er i medierne ofte præget af fokus på enkeltgrupper, og afspejler ikke den gennemgående linje i finanslovens indgreb. Men når man hæver blikket og ser ned over alle de elementer, der indgår i finansloven, så får man et rystende klart billede af den politik, som regeringen har tænkt sig at føre i de kommende 4 år. Og som den tilsyneladende har opbakning til i den borgerlige koalition – indtil videre.