Som om det ikke var nok, så kommer dertil, at politik og principperne for et retssamfund vrides, trækkes og rykkes rundt i fra flere forskellige sider.

For eksempel har to historieprofessorer – Morten Heiberg og Rasmus Mariager – foldet sig ud. De to har en fortid i den ti år lange udredning af PET’s (Politiets Efterretningstjenestes) opereren under Den kolde Krig, som den såkaldte PET-kommission afdækkede i 16 bind i 2009.

Professorerne har i den aktuelle sag forklaret, at kontrol med efterretningstjenesterne nok ikke skal tages særlig alvorligt, for det er jo trods alt ikke kontrolorganet, der skal bestemme regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik.Det er regeringen, som bestemmer, hvad efterretningstjenesterne for henholdsvis politiet og forsvaret må og skal gøre. Den logiske følge må således være, at det ikke nytter noget at indføre kontrolorganer (fx Tilsynet med Efterretningstjenesterne), for når alt kommer til alt, så må tjenesterne gøre præcis hvad regeringen beslutter, de må gøre.

Retsprincipper som USA’s ’black sites’ eller stalinismen
Det er jo et synspunkt, man kan have – altså, at regeringens politik ikke skal ses efter i forhold til overholdelse af love, regler og principper. Og særdeles interessant, at synspunktet fremføres af disse personer, der netop havde til opgave at afdække PET’s eventuelle brud på love, regler og principper i en tidligere periode (bl.a. overvågningen af SAP’s lovlige politiske virke i 1980’erne ved hjælp af hemmelige agenter).

Denne holdning bringer mindelser om den amerikanske efterretningstjenesters såkaldte ’black sites’, som de fik etableret rundt omkring i verden i kølvandet på 9/11-terrorangrebene og den efterfølgende kamp mod terrorisme. Her trådte enhver kontrol, ethvert retsprincip og enhver indsigt med rettigheder ud af kraft i en højere sags tjeneste, sådan som den var (er?) vedtaget af den amerikanske regering.

Ser man lidt længere tilbage i historien – hvad der vel ikke er for meget at forvente fra to historieprofessorer – får man blandt andet øje på Stalins terrorregime i 1930erne. Her blev principper også tilsidesat, folk blev dømt til straffelejre og til døden, fordi den stalinistiske ledelse i Sovjetunionen fandt det rigtigt og politisk formålstjenligt. Og indsigt med de stalinistiske efterretningstjenester var – ja, en by i Rusland.

Skråplanet er stejlt, hvis man følger den logik, som de to professorer lægger for dagen. Lukker man et øjeblik øjnene for virkeligheden og tænker på, hvad de tos vinkel på kontrol med de tjenester, som vi her i landet har tildelt vidtrækkende beføjelser til at overvåge og gøre indgreb over for befolkningen, kan føre til, så bør det få enhver til at mærke koldsveden løbe ned ad nakken.

Et eksempel: Regeringen bliver i en tænkt situation stillet over for et valg, som vil indebære, at vores princip om, at der ikke kan idømmes dødsdomme efter straffeloven i Danmark, må tilsidesættes. Derfor pålægges efterretningstjenesterne at udføre henrettelsen. Det vil være ulovligt, javel, men ikke desto mindre regeringens politik. Her må den logiske konsekvens af professorernes indstilling være: Det skal kontrolorganet ikke kunne kritisere, for det er ikke dets opgave at føre politik, det er regeringens. Værsågod, der må skylles, så retskamelen kan sluges.

I den aktuelle FE-sag har mange spekuleret på, hvad der er op og ned i substans og forløb i sagen. Antallet af personer, der reelt ved, hvad der er sket, kan nok tælles på ganske få hænder. Det har imidlertid ikke hindret talløse kommentarer i at blomstre i medierne og har ført til en vis form for ’sandsynlighedsjournalistik’, der alt efter tilbøjelighed og sympatier af personlig og professionel karakter, udlægger sagens tekst. Det gælder for professorerne, og det gælder selvfølgelig også denne kommentar. Men vores konklusion er den modsatte af deres: Vi vil have ’bright sites’ og langt mere kontrol med både regeringen og dens magtapparater, ikke mindre. Her er der desværre næppe megen hjælp at hente hos den nuværende regering – med en justitsminister, der fx er varm fortaler for masseovervågning. Så det er helt op til alle os andre at råbe op!

SAP’s Forretningsudvalg, den 2.februar 2022