Læsetid: 7 minutter

Men – i stedet for at stoppe de kostbare og meningsløse militære operationer i Ukraine, hvor titusinder af russere dør, i stedet for at bekæmpe fattigdom og udvikle effektive programmer til at støtte børn, moderskab og ansvarligt forældreskab – har den russiske regering sammen med den russisk-ortodokse kirke besluttet med forskellige midler at tvinge russiske kvinder til at få mindst fire børn.

 

I løbet af de seneste år er det mislykkedes for dem at finde ud af, hvordan man kan opmuntre kvinder til at få børn. I stedet har man besluttet at vælge den mest ineffektive og foragtelige vej:  en gradvis begrænsning af retten til abort, ved at gøre det vanskeligere at opnå og ved at true med at fjerne abort fra den offentlige sundhedsforsikring.

 

Dette er de begrænsninger, der allerede er gennemført, og hvad der er foreslået:

 

1. Siden 2011 har russiske hospitaler indført såkaldte ”stilleuger”: Når en kvinde beder om en abort, bliver beslutningen herom udsat en uge for at påvirke hende. Ofte vil ”stilleugen” forsinke aborten – med større risiko for kvindens helbred, da andre metoder, herunder kirurgiske indgreb, bliver nødvendige, hvis deadline bliver overskredet.

 

2, Siden 2013 har Putin forbudt annoncering, der omtaler abort.

 

3, Siden 2016 er der sket en ændring, som mange eksperter finder umenneskelig:  Læger bliver pålagt ”at vise et billede af et foster og dets hjerteslag under en ultralydsscanning” til kvinder, der ønsker en abort.

 

4, Regeringen opmuntrer hospitaler til at sende kvinder til psykolog, før de skal have en abort, eller til at udvikle specielle præ-abort spørgeskemaer, hvor kvinder bliver stillet anklagende og grove spørgsmål. Mange hospitaler uddeler også fordummende og manipulerende foldere med misvisende information om abort og dens konsekvenser. Alt dette har et mål: at tage modet fra kvinderne, skræmme dem og give dem en følelse af skyld. I nogle regioner bliver russiske sundhedsarbejdere uddannet i ”præ-abort rådgivning ud fra traditionelle værdier”. Og kvinder bliver ved konsultationer bedt om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål såsom: ”Er du klar til møde dit barns sjæl efter døden”!

 

5, Patriarken Kirill foreslog et forbud mod abort på private klinikker, da han talte i Forbundsrådet. Han mente, at stigningen i antallet af illegale aborter – som truer med at øge kvinders dødelighed – skulle ignoreres.

 

6, Dumaen har foreslået et forbud med salg af lægemidler til medicinsk abort, som ellers er det sikreste. Hospitaler og apoteker har siden marts oplevet problemer med at få leveret p-piller.

 

7. I sommer foreslog Dumaen en lov, der forbød at dække abort indenfor den obligatoriske sundhedsforsikring.

 

8. Vicestatsminister Tatyana Golikova forslog et forbud mod abort for unge under 18 år uden deres forældres samtykke.

 

9. Den russisk-ortodokse kirke (ROK) har foreslået, at gifte kvinder forpligtes til at få deres mænds samtykke til abort. Antallet af kommentarer om emnet fra repræsentanter fra ROK er generelt steget. F.eks. har den kirkelige leder ved det strategiske luftvåbens hovedkvarter, Mihael Vasilyev foreslået en ”utraditionel” løsning på det problem, at kvinder ikke ønsker at sende deres sønner ud for at dø i en krig. De skal bare undgå aborter og få flere børn, – så vil det ikke være så trist at skilles fra en af dem!

 

10. Statsdumaen overvejer et forslag, der vil forbyde reklame for ”frivillig abort og den freudianske ideologi om barnet”.

 

Men sandheden er, at alle disse forsøg på at begrænse retten til abort ikke bare vil fejle i forsøget på at bringe den russiske regering tættere på sit ønskede demografiske mål. Det er også hævet over enhver tvivl, at det vil tilføje russiske kvinder og dermed det russiske samfund som helhed yderligere skade.

 

Flere undersøgelser har vist, at der ikke er en sammenhæng mellem antallet af aborter og fødselsraten: Takket være prævention og offentlig oplysning er aborttallet i Rusland de sidste 20 år næsten halveret, men det har ikke ført til en stigning i befolkningstallet. Færre aborter betyder ikke flere børn. Russerne ”uddør” ikke på grund af aborter, men på grund af den lave levestandard, fattigdom, deltagelse i militære operationer, en følelse af usikkerhed, og det meningsløse i at lade børn vokse op i deres eget land.

 

Ifølge Alexei Raksha, der er demograf, vil ”fødselsraten i Rusland falde yderligere de næste år og således blive den laveste i 250 år”. (Kilde: Important Stories). Den forudsigelse bygger på de faldende indkomster og den voksende følelse af usikkerhed overfor fremtiden.

 

Sabotagen mod adgangen til fri abort eller abort i det hele taget er en bombe under hele samfundets velfærd:

 

Ved at forbyde abort eller gøre adgangen til fri abort sværere opmuntrer man til udviklingen af et sort marked for sundhedsydelser. Illegale aborter er uregulerede og truer kvinders liv og sundhed. Da abort blev forbudt i Sovjetunionen under Stalin (1936 – 1955), steg kvinders dødelighed markant. Illegale aborter resulterer også oftere i alvorlig sygdom, skader, ufrugtbarhed og i værste fald dødsfald.

 

Den manglende mulighed for at kontrollere deres egne kroppe sætter kvinder i en sårbar position, især i situationer med hustruvold og økonomisk vold. En uønsket graviditet uden mulighed for abort kan tvinge en kvinde til at blive sammen med en partner, der er fysisk farlig for hende.

 

Uplanlagte graviditeter giver flere forladte børn i samfundet: børn, der bliver forladt uden forældreomsorg og uden at få positive erfaringer med et familieliv.

 

Uønskede graviditeter og umuligheden af at få abort gør allerede fattige mennesker fattigere: Den fattigste gruppe mennesker i Rusland er enlige mødre med to eller tre børn. Forskellige data viser, at kvinder, der har fået et barn, ofte får en abort, når de bliver gravide igen. Mange af de kvinder, der blev interviewet, fortalte, at de fik en abort, fordi de ikke havde råd til at få et barn til.

 

Men intet af dette betyder noget for de russiske parlamentarikere: De er kun interesserede i kvinders og børn velfærd, når der er valg. I andre tilfælde gør den russiske regering det til et show. De indfører betegnelser som ”heltemor” om kvinder med mange børn i stedet for at sikre dem social og materiel støtte.

 

Vi russiske kvinder er ikke jeres fødemaskiner, er ikke jeres ejendom. Til alle parlamentarikere, der forsøger at score politiske point på abortspørgsmålet, vil vi sige:

 

Kæmp jeres egne kampe – Fød jeres egne børn!

 

Vi kræver:

 

–         Tilbagerulning af alle diskriminerende ændringer i forhold til kvinders og pigers reproduktive rettigheder.

–         Bevarelse af retten til fri abort på statsklinikker.

–         Bibeholdelse af ikke-statslige klinikkers ret til at tilbyde abort

–         Indførelse af gratis præventionsprogrammer i sundhedssystemet for kvinder i vanskelige livssituationer

–         Fjernelse af repræsentanter for den ortodokse kirke fra afgørelser om kvinders reproduktive rettigheder og kvinders sundhed. Det er kvinder selv – og læger og eksperter – ikke præster, der skal vurdere situationen.

–         Stop med at spilde penge på militarisme. Pengene bør gå til sundhed og til støtte af kvinder og børn.

–

Det er ikke for jer – jeres demografiske tabeller og politiske ambitioners skyld, vi lever, elsker og føder børn. Vi har ret til at vælge og til reproduktiv retfærdighed – til både abort og moderskab. Vi har ret til at bo i en fredelig og fri stat, hvor det ikke er skræmmende at give liv til nye mennesker. Ved at forbyde abort vil I ikke få os til at føde flere børn. Mange gravide kvinder forlader Rusland for at give deres børn statsborgerskab i et andet land. Så længe situationen i landet er, som den er, og menneskerettigheder ikke bliver respekteret, vil I ikke være i stand til at gøre noget som helst ved fødselsraten. I ejer os ikke, og I kan udnytte os: Fødselsraten er samfundets reaktion på landets politik. Russere uddør ikke på grund af aborter, de uddør på grund af jer. Og det er umuligt at løse problemerne i løbet af de to uger, Putin har krævet.

 

Vi anbefaler regeringen at tage nogle få ”stilleuger” til at tænke over den umulige opgave.

 

28. februar 2023

 

Oversat fra International Viewpoint af Bodil Rasmussen.

 

Appellen kan underskrives på den russiske side, hvor den først blev bragt.