content-picture.php

I anledning af udviklingen i Algeriet har vi i denne uge valgt at bringe en udtalelse fra PST - Algeriets Socialistiske Arbejderparti, tilknyttet Fjerde Internationale - som ugens kommentar.

af Socialistisk Arbejderparti, Algeriet

Arbejdere, unge, kvinder og de samlede folkelige masser har netop, efter mere end 40 dages strejker og hidtil usete massedemonstrationer, vundet en værdifuld og historisk første sejr ved den 2. april 2019 at have tvunget Bouteflika til at gå af. Bouteflika har været legemliggørelsen af et oligarkisk, autoritært, kvasimonarkistisk liberalt regime, underlagt fremmede imperiemagters interesser.

 

Ud over de gigantiske demonstrationer i alle landets byer var det generalstrejken, som indledtes den 10. marts, der forstærkede regimets krise og uddybede revnerne i dets magt. Strejken bredte sig over flere sektorer og samlede arbejdere fra blandt andet olie- og gasfelterne mod syd, luft- og jernbanetransporten, havnesektoren, uddannelses- og sundhedssektoren, det administrative apparat og skattemyndighederne, selvstændige og småhandlende. Følgelig måtte Bouteflika den 11. marts opgive at søge en femte præsidentperiode, selvom han stadig ønskede at forlænge den fjerde.

 

Under denne krise, der truer hele systemet, har lederen af generalstaben, Gaid Salah, tilskyndet af den liberale opposition, indsat sig selv i en ny rolle som en ‘systemets retfærdige redningsmand’. Bouteflika, som Salah få dage før havde kaldt fakhamatouhou (Hans Excellence), var blevet en trussel mod hele regimet. For at redde systemet var Salah på den ene side nødt til at komme af med Bouteflika hurtigst muligt og på den anden side angribe et par oligarker fra den præsidentielle indercirkel, symbolerne på korruption og undertrykkelse, for dermed at tilfredsstille det folkelige oprør og stoppe Hirak’en (bevægelsen). Ydermere indførte hæren straks en “legal løsning inden for rammerne af forfatningen”, som kan sikre systemets kontinuitet gennem en kontrolleret overgangsperiode. Dermed udelukkes ethvert andet politisk alternativ. Endelig er det medie-propagandistiske apparat blevet sat i sving med at forfabrikere “folkelig opbakning” til hæren og til generalstabens leder, som, i sit seneste truende kommuniké d. 2. april, erklærer, at den ikke længere anerkender præsidenten, og de facto proklamerer implementeringen af et statskup.

 

For PST er hærens indtræden i den politiske krise langt fra at være en løsning, den indleder en overgang med magtanvendelse. Undertrykkelsen og arrestationerne af demonstranter ved Algiers Postkontor onsdag d. 3. april står i modsætning til de flotte ord om “Folkets Hirak’s beundringsværdige vingesus”, som har præget hærens komunikéer.

 

For PST udfordrer det folkelige oprør mod regimet, der startede d. 22. februar, hele systemet, dets institutioner og dets forfatning. Ingen overfladiske rettelser, ingen kneb med overgange, ingen ‘forsynets mand’ kan erstatte folkets vilje, kilden til enhver demokratisk legitimitet.

 

For PST er det kun valget af en suveræn grundlovgivende forsamling, som er repræsentativ for de demokratiske og sociale forhåbninger hos arbejdere, unge, kvinder og alle undertrykte folk i vores land, der kan udgøre en virkelig demokratisk løsning på den nuværende krise.

 

For PST er tiden inde for de folkelige masser i Algeriet til at organisere sig selv i fabrikkerne, på universiteterne, i gymnasierne, i nabolag og landsbyer, blandt kvinder og arbejdsløse osv. Samtidig er hovedopgaven at genvinde vores demokratiske friheder, i særdeleshed retten til at ytre sig frit, at organisere sig, at demonstrere, at danne fagforeninger og at strejke.

 

For PST viser denne første sejr mod Bouteflika-regimet vejen. Vores massive mobiliseringer, vores storslåede demonstrationer og vores mange strejker har betalt sig!

 

PST’s nationale sekretariat, Algier, 3. april 2019

single.php