Per Nielsen fra Roskilde havde foreslået, at der i fortsættelse af ”Vores mål er, at Danmark skal stå uden for NATO ” skulle stå ”Enhedslisten arbejder for” [en ny sikkerhedsarkitektur på nordisk, europæisk og internationalt plan…]. Hovedbestyrelsens havde foreslået fortsættelsen ”Men det forudsætter” [en ny sikkerhedsarkitektur…]. Ændringsforslaget fra Per Nielsen faldt ved stemmelighed 133-133 og dermed er Enhedslistens mål om at komme ud af NATO nu blevet afhængig af en ikke nærmere beskrevet ny sikkerhedsarkitektur i en uvis fremtid.
I modsætning til andre partier er Enhedslistens årsmøder et sted, hvor de delegerede, valgt af medlemmerne på møder i de lokale afdelinger, har en reel indflydelse på partiets kurs og ikke kun kommer for at hylde ledelsen. Selv om der er en udbredt opfattelse af, at den reelle styring i stigende grad sker fra Christiansborg, og selvom enhver vedtagelse er afhængig af, at ledelsen fører den ud i livet, er årsmøderne stadig et forum for livlig og kritisk debat, hvor adskillige af ledelsens forslag bliver stemt ned eller vedtaget med meget snævre flertal. Det skete også på dette årsmøde, som blev afholdt i pinsen. Alene det, at en tredjedel af de delegerede stemte imod Hovedbestyrelsens (herefter HB) beretning viser, at der eksisterer et kritisk mindretal.
Medlemsdebatten, som udeblev
Debatten om NATO fyldte kun en god halv time, men var en debat, som delte vandene. En del gik på talerstolen for at argumentere imod, at Enhedslisten skal være med i en imperialistisk alliance domineret af USA som verdens selvudråbte politibetjent, mens andre argumenterede med, at det var forkert på dette årsmøde at ændre i principprogrammet, når den omfattende debat om sikkerhedspolitik, som blev vedtaget sidste år, ikke har fundet sted. Den skal efter planen så afvikles i det kommende år.
Sidste år blev der, uden forudgående medlemsdebat, vedtaget tre forskellige udtalelser om Ukraine, NATO og sikkerhedspolitik, som ikke stemmer overens med principprogrammets ubetingede NATO-modstand. Under valgkampen blev Mai Villadsen i en krydsild igen og igen spurgt ind til denne modsigelse. Derfor var det, ifølge Pelle Dragsted, nødvendigt at ændre principprogrammet nu.
Det endelige forslag blev vedtaget med stemmerne 158 mod 125 (55 procent af de afgivne stemmer for, 5 undlod).
NATO-debatten blev naturligt nok viklet ind i holdningen til krigen i Ukraine. En særskilt udtalelse om krigen fik større opbakning, mens en række ændringsforslag om sanktioner og fredsforslag ikke fik flertal. Mange efterlyste større fokus på et politisk spor og initiativer til fredsforhandlinger. Den vedtagne udtalelse, som entydigt fastslår Ukraines ret til at forsvare sig, at Enhedslisten støtter landets forsvar mod den russiske invasion, og at Rusland skal trække sig ud, blev vedtaget med et flertal på 73 procent.
Årsmødet samlede desuden ind til den venstreorienterede ukrainske organisation Sotsialnyi Rukh, som holdt tale.
Også afsnittet om EU i principprogrammet blev ændret. Man har nu indskrevet en henvisning til det delprogram, som blev vedtaget på årsmødet i 2022. men perspektivet om mulig udmeldelse, som fremgår af dette, er nu skrevet ud af principprogrammet. Det var medvirkende til, at 99 delegerede stemte imod ændringen, som blev vedtaget med 168 stemmer.
Kompromis eller syltekrukke?
Enhedslistens holdning til borgerløn var efter mange års udskydelser et hovedpunkt på dette årsmøde. Der var fremsat to hovedforslag, som utvetydigt fastslår en positiv holdning til borgerløn, mens HB fremsatte, hvad man selv præsenterede som et kompromisforslag, men som andre karakteriserede som en syltekrykke.
Mens tilhængerne så borgerløn som et frihedsprojekt, som giver mere mulighed at bestemme over eget liv, argumenterede andre imod blandt andet ud fra en frygt for, at en borgerløn vil parkere folk uden for arbejdsmarkedet på en lav ydelse.
Debatten sluttede med opbakning til HB-forslaget fra 56 procent af de delegerede og blev derefter vedtaget af 62 procent. Det betyder, at Enhedslisten ikke foreslår borgerløn som en løsning, men ”hvorvidt en universel borgerløn er det rigtige svar på disse udfordringer [kontrolforanstaltninger mv.] er omstridt og kræver fortsatte diskussioner.” Det nærmeste, man kommer en støtte til ideen om borgerløn er, at ”Enhedslisten fortsat [skal] deltage i den internationale og nationale debat om borgerløn. Enhedslisten vil også foreslå og støtte op om forsøg med borgerløn eller lignende ordninger.”
Besparelser gør ondt
For en gangs skyld var der også en heftig debat om Enhedslistens økonomi. Tilbagegangen ved valget har ført til stærkt faldende indtægter og gjort besparelser nødvendige. Men hvor skal der skæres, og hvor ikke? Særligt den afgående HB’s beslutning om at flytte partiets landskontor til Christiansborg har vakt stor utilfredshed. Et forslag om at ændre beslutningen faldt med stemmerne 139-128, ligesom en række forslag om at flytte flere ressourcer fra landskontoret ud til afdelinger og regioner blev afvist.
Et forslag fra HB om at oprette en pulje til at understøtte svage afdelinger bortfaldt, eftersom pengene skulle komme fra en ændret ordning for kontingenttilskud til afdelingerne, som blev forkastet (138-133). Det blev også vedtaget (136-131) at fastholde det aftalte tilskud til Folkebevægelsen mod EU på 490.000 kroner, selv om det alt andet lige betyde underskud i budgettet.
Forandring fra neden
Udtalelsen om den politiske situation slår fast, at "Mette Frederiksens valg om at indgå i en alliance med højrefløjen viser endnu engang, at mennesker der ønsker mere social retfærdighed, velfærd og klima-ansvarlighed ikke kan regne med socialdemokraterne, og at det er nødvendigt at styrke Enhedslisten, så vi kan udfordre socialdemokraterne, og vise et reelt alternativ."
Men udtalelsen blev strammet op med forslag om blandt andet modstand mod kommunale nedskæringer og en mere kritisk beskrivelse af blandt andet klimapolitikken også i Mette Frederiksens første regeringsperiode. Desuden blev det understreget, at Enhedslistens vigtigste opgave er at skabe forandringer gennem befolkningens aktive deltagelse: ”Vi bør ikke kun vurdere vores indsats på baggrund af valgresultater. (...) Arbejdet i bevægelserne skal sættes i højsædet.”
Der blev vedtaget en række tillægsforslag til arbejdsplanen for de næste to år, som strammer op og giver en politisk retning. HB skal som forsøg sende mindst ét politisk forslag til urafstemning blandt medlemmerne.
Digitale årsmøder
Der var fremsat et utal af forslag til vedtægtsændringer, som stort set alle led en krank skæbne. Dog vil fremtidige årsmøder blive afholdt digitalt hvert andet år (første gang i 2024), og folketingskandidater vil fra 2025 blive valgt for en 2-årig periode. At det også skulle gælde Hovedbestyrelsen blev afvist med en enkelt stemmes flertal.
Årsmødet besluttede, hvilke spidskandidater, der stiller op til folketinget, hvis valget kommer før næste årsmøde. Hvis Enhedslisten skulle gå frem og få 13 mandater som i 2019, vil syv nye blive valgt: Anne Hegelund, Ibrahim Benli, Leila Stockmar, Sinem Demir, Rasmus Vestergaard, Maria Temponeras og Lisbeth Torfing, Af de nuværende ni MF’ere genopstiller Pelle Dragsted, Trine Pertou-Mach, Peder Hvelplund Rosa Lund, Jette Gottlieb og Victoria Velasques.
Per Clausen blev valgt som spidskandidat til EU-Parlamentsvalget i sommeren 2024. Ved sidste valg blev Nikolaj Willumsen valgt i et valgforbund med Folkebevægelsen mod EU, men til det kommende valg bliver det meget svært for Folkebevægelsen at blive berettiget til opstilling (man kan underskrive en vælgererklæring her).
I så fald vil Enhedslisten enten skulle opstille alene og have tæt på 8 procent af stemmerne for at være sikker på et mandat - eller opstille i et valgforbund med andre partier.
Der var ikke flertal for et forbud mod at indgå valgforbund med SF og/eller Socialdemokratiet. Disse to partier har netop annonceret et valgforbund sammen med Alternativet, men om Enhedslisten skal søge optagelse bliver op til den nyvalgte Hovedbestyrelse, hvis 25 medlemmer man finder her.
