Netmagasinet Solidaritet

Masseprotest mod militarisme og krig

{{brizy_dc_image_alt entityId=
Tre tusinde antikrigs-, solidaritets- og venstreorienterede aktivister mødtes den 20. juni til en konference i London for at organisere en global bevægelse mod militarisme og krig. Med et skarpt antiimperialistisk budskab blev der erklæret støtte til Palæstina og Cuba mod Trump og hans allierede. Modstanden mod Ruslands krig i Ukraine var dog næsten ikke-eksisterende, og den ukrainske venstreorienterede organisation Sotsialnyi Rukh var ikke velkommen.
Af Håkan Blomqvist
Læsetid: 4 minutter

 

Sidste år blev der brugt 2,7 billioner dollars på våben og ikke på sundhed, velfærd, miljøforanstaltninger eller mod global ulighed. Vi skal stoppe de blodpenge, som våbenindustrien tjener på krig.

 

Sådan sagde Jeremy Corbyn fra det britiske Your Party og blev mødt med tordnende bifald, da omkring tre tusinde deltagere ved "International Conference Against War" mødtes i Londons Methodist Central Hall den 20. juni. Mødet var en opfølgning på massedemonstrationen i Paris i oktober sidste år, hvor over fire tusinde freds- og venstreorienterede aktivister mødtes i Sportspaladset for at lancere en international antikrigsbevægelse mod oprustning, militarisering og truslen om atomvåben.

 

Denne gang var det den britiske Stop the War Coalition, der sammen med andre fredsorganisationer, Palæstinasolidaritet, antiracistiske og antiimperialistiske grupper og elleve nationale, primært britiske, fagforeninger, over tusind individuelle underskrivere fra 23 lande plus en række parlamentsmedlemmer fra blandt andet Frankrig (La Gauche Insoumise), Tyskland (Die Linke og Sara Wagenknechts parti), Spanien (Podemos) og også Sverige (Lorena Delgado og Daniel Riazat fra Fremtidens Venstre, afhoppere fra Vänsterpartiet).

 

Welfare, not Warfare – velfærd, ikke krig – var det samlende slogan, bag hvilket nutidens stadig mere militariserede verdensorden blev undersøgt, fra militære oprustninger til imperialistisk udnyttelse, racisme, fascisme og krig. Især var modstanden rettet mod Storbritanniens og Vestens støtte til Israels folkedrab i Gaza og til atomvåben, men også mod klimakrisen, udnyttelse af mineraler og mennesker i andre dele af verden.

 

I modsætning hertil fik Ruslands krig mod Ukraine kun sparsom opmærksomhed. Aleksei Sakhnin fra henholdsvis "Peace From Below in Ukraine" og Igor Romachuk fra Rusland vendte sig mod både NATO og russisk imperialisme, men uden at tage stilling til ukrainsk selvforsvar. Denne linje blev markeret af konferencens arrangører derved, at man ikke inviterede den ukrainske venstreorienterede organisation Sotsialnyi Rukh (se udtalelse fra SR). I stedet opfordrede de til at desertere fra begge sider og støtte til russiske og ukrainske militærnægtere. Dette bliver nu til gengæld vanskeligere i kraft af restriktionerne for politisk asyl til russiske statsborgere og EU's stop for at modtage ukrainske mænd, som er omfattet af værnepligt.

 

Dagen før konferencen var der en massedemonstration i Bruxelles for Palæstina og imod militarisering, og før det var der skolestrejker i Tyskland mod militarisering og indførelse af værnepligt.

 

For deltagere og støtter har de to antikrigs-konferencer været en vigtig inspirationskilde til at opbygge en verdensomspændende bevægelse mod militarisering og for fred. Her finder vi både den amerikanske DSA (Democratic Socialists of America’s internationale udvalg) og betydelige dele af den britiske, franske, spanske og tyske venstrefløj samt freds-, solidaritets- og antiracistiske grupper.

 

Den afsluttende erklæring er skarpt antiimperialistisk mod blandt andet Trumps og Israels krige, krigshysteriet mod Cuba og andre, men undgår at nævne Rusland og Putin-regimet ved navn. Dette åbner naturligvis op for at sætte spørgsmålstegn ved bevægelsen, som - om ikke sponsoreret af Moskva, så i det mindste at gå deres ærinde. At underminere den militære modstand mod den russiske besættelse af Ukraine er naturligvis i Moskvas interesse. Men samtidig kan en voksende fredsbevægelse i Vesten også inspirere russiske modparter med voksende modstand mod krig og militarisering globalt. Og hvis der er én ting, fredsaktivister har lært gennem historien, er det, at de altid er blevet bombarderet med beskyldninger om at gå fjendens ærinde, fra Første Verdenskrig til mellemkrigstiden og den kolde krig. Hvis den nu igangsatte antikrigsbevægelse også klart taler imod russisk militarisme og krig, kan den få voksende betydning og måske være med til at give Corbyns ord kraft:

”Ved at anerkende vores fælles menneskelighed, ikke mindst med krigens ofre, skal vi kæmpe for at stå sammen for vores planets og hele menneskehedens overlevelse.”

 

30. juni 2026

 

Oversat fra Internationalen (Sverige) af Åge Skovrind

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Er du menneske? - Udregn regne stykket her ved siden af.Captcha