Foto: Spanske Palæstina-aktivister demonstrerer under Vuelta de España

 

I den spanske stat har der under det store cykelløb Vuelta a España været utallige demonstrationer og protester med palæstinensiske flag langs ruterne - men også civil ulydighed, hvor demonstranter har blokeret ruten. Flere etaper - herunder den afsluttende - er ligefrem blevet aflyst!

 

Forskellige love for Israel og Rusland

Det sker fordi et israelsk hold har stillet til start i løbet. I den forbindelse har vestlige journalister lavet olympiske krumspring for at adskille cykelholdet fra den israelske regerings igangværende folkemord mod palæstinenserne i Gaza. Det er en behandling, som f.eks. russiske atleter ikke får fra Vesten, så accepten af staten Israels deltagelse i sport og kultur viser meget klart, at det også er udtryk for en stiltiende accept af den israelske regerings militære handlinger.

 

Kultur har altid været en kampplads for politiske værdier, og det var netop den kulturelle boykot af apartheid Sydafrika, der var med til at vælte styret. Det er i den tradition, at palæstinabevægelser bl.a. ved MGP og nu Vuelta har opfordret til at udøve kulturelt boykot, og valgt at gøre israelsk deltagelse i arrangementer til legitimt mål for protester.

 

Konkret har demonstrationer og blokader stillet myndighederne over for spørgsmålet, om det er politiressourcerne til at fjerne demonstranterne værd at lade ét enkelt hold fra en krigsforbryder-stat fortsætte som deltagere. Og ganske vist lykkedes det ikke at få aflyst Israels deltagelse, hverken til MGP eller Vueltaen. Men i hvert fald i Spanien afspejlede det aktionens succes, at premierminister Sanchez ved løbets afslutning følte sig kaldet til at udtale sin beundring for mobiliseringen som “en kilde til stolthed” og “et eksempel for det internationale samfund, der ser Spanien tage et skridt fremad i forsvaret af menneskerettighederne”!

 

Regeringens love mod folkerettens love

I Århus var der i den forgangne uge en blokade af trafikken omkring Århus Havn. Fordi det er fra denne havn, Mærsk udskiber bl.a. militært udstyr fra den danske virksomhed Terma til Israel. Udstyr,  som lige nu bliver brugt til at begå folkemord i Gaza. Aktivisterne krævede - og forsøgte symbolsk at gennemføre - et øjeblikkeligt stop for våbeneksporten til Israel. Helt i overensstemmelse med, hvad folkeretten påbyder, når en stat er i gang med at bruge våbnene til krigsforbrydelser og folkemord.

 

Aktionen ligger i smuk forlængelse af en lang række tidligere blokader rettet mod Termas fabriksanlæg, der desværre blev stoppet af en massiv og hårdhændet politiindsats og enorme bøder til de aktionerende. Men også i forlængelse af aktioner i en række andre havne, bl.a. i Italien, Grækenland, Spanien, Tyrkiet, Australien og Marokko, hvor havnearbejderes fagforeninger har blokeret håndtering af våben til Israel.

 

Civil ulydighed skal helst ramme plet

Aktionen i Århus Havn blev også mødt af en brutal politiindsats, der efterfølgende heldigvis blev udførligt dokumenteret af forfatteren Carsten Jensen. Dette gav en betydelig omtale af aktionen med en positiv vinkel. Hvilket til dels overdøvede den voldsomme shitstorm, det affødte, at aktionen blokerede og forsinkede et ret stort antal helt uskyldige bilister, der bare skulle nå færgen til Sjælland…Også selv om aktivister prøvede at trøste dem med kaffe.

 

Og når vi taler om shitstorm, må man også erkende, at der var en række uheldige episoder under Vuelta-aktionerne, hvor “baneløbere” blandt demonstranterne ret bevidst fremkaldte stor fare for styrt blandt løbsdeltagerne. I et enkelt tilfælde førte det til et voldsomt styrt, hvor en helt tilfældig italiensk cykelrytter kom voldsomt til skade.

 

Det er indlysende, at den slags “colateral damage” har den stik modsatte effekt af den tilsigtede. Når den civile ulydighed i en radikal aktion rammer nogle helt forkerte, skaber det vrede mod palæstinabevægelsen, ikke den vrede mod Israels fremfærd, som aktionerne tilsigter at fremme. Og uanset at blokaderne også har en vis konkret effekt, er det den politiske effekt, der er langt den største. Hvis aktionerne rammer alt for skævt, skader de derfor solidariteten i stedet for at fremme den.

 

Civil ulydighed er en radikal aktionsform, fordi det handler om at bryde med love eller myndighedernes anvisninger. Det er meget vigtigt for den politiske effekt, at man kan stå inde for sine handlinger, fordi de ud fra almindelig sund fornuft og retfærdighedssans er indlysende og slet ikke burde være “ulovlige”.

 

Og det er indlysende, at det ikke burde være ulovligt at udelukke israelske repræsentanter fra et cykelløb (sml. Rusland!) - og endnu mindre at forhindre våbeneksport til Israel.

 

Men så meget vigtigere er det, at aktionen rammer så præcist som muligt. Det handler både om minutiøs og velovervejet planlægning (kunne man blokere Mærsk/Terma-containertrafikken uden at blokere Molslinjens passagerer?) - og om disciplineret og velforberedt udførelse af aktionen (grundige instruktioner til alle aktivister om ikke at gøre noget, der kan forårsage styrt - og stram organisering af de fysiske blokader) .

 

Nødhjælp transporteret med civil ulydighed

Nødhjælpskonvojen til Gaza “Thousand Madleens” bryder det israelske forbud mod sejlads til Gazas kyster. Det er en slags lovbrud - men åbenlyst brud med en besættelsesmagts forbryderiske love. Alle verdens regeringer burde sende nødhjælpsskibe med militær eskorte til Gaza - det kan enhver forstå.

 

Som sagt af Isaac Twoemy, talsperson for den danske fløj af Thousand Madleens: ”Det er regeringen, der skal tage handling. Men i mellemtiden må vi jo gøre det, de ikke gør.”

 

Det er den aktion, som Enhedslistens folketingsmedlem Victoria Velasquez og en række andre danskere deltager i. Når titusindvis af palæstinensiske mænd, kvinder og børn risikerer at dø af sult, kræver det drastiske svar fra solidaritetsbevægelsen. Når vores regeringer ikke lytter, må vi gøre hvad vi kan for både at hjælpe befolkningen i Gaza - og udstille magthavernes forbrydelser. Vi, der ikke er med på bådene, må medvirke til at skabe mest mulig politisk opmærksomhed om og støtte til projektet herhjemme.

 

Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 15. september 2025