[Lyt til historien på Spotify]

Relanceringen af ”Røde Mette” får godt nok en til at mindes Karl Marx – men udelukkende for citatet om, at ”historien gentager sig – først som tragedie, siden som farce”!

Der var masser af rødtklingende floskler i talen – rettet mod techgiganterne, ulighed, alt for høje priser på fødevarer og boliger, skattefrie boliggevinster. Og såmænd også nogle enkelte positive, men stadig ikke helt konkrete, løfter om fødevarecheck til visse grupper og mulige momsnedsættelser. Derudover meget, der er velegnet til varm luft og valgflæsk. Mon ikke indgreb i forhold til techgiganterne f.eks. bare ender som noget, ”vi vil arbejde hårdt for i EU”?

Four more years – in black

Troværdigheden fremmes ikke, når Mette Frederiksen siger, at den stigende ulighed skam ”er noget, jeg som statsminister har forsøgt at gå op imod”. Endda lige før hun opfordrer til at lægge mærke til skattelettelserne. Hvor hun åbenbart har fortrængt, at skattelettelserne især gavner arvinger af store virksomheder og indtægter i intervallet 700.000-850.000 kr., aktieinvestorer og købere af elbiler i de dyre luftlag! Ok, der er da også en beskeden stigning i beskæftigelsesfradraget – men til gengæld nul og niks til alle dem, der lever af de voldsomt inflationsudhulede overførselsindkomster… Hun nævner sjovt nok ikke noget om den kontanthjælpsreform, der lige nu skubber endnu flere fra denne gruppe ud i dyb fattigdom og i nogle tilfælde hjemløshed. Eller om alle regeringens andre ulighedsskabende beslutninger.

Hvad Mette Frederiksen reelt har ”forsøgt at gå op imod”, det er jo svært at dokumentere. Men hun er – selv om hun er så ”optaget af retfærdighed” – tydeligt tilfreds med resultaterne! For hun ”fortryder ikke, at vi for tre år siden dannede en regering hen over midten”. Det har ”tjent Danmark”, så hun vil ”appellere til, at partierne på Christiansborg ikke taler sig for langt væk fra hinanden”.

Det er formuleringer, der lugter langt væk af, at Mette Frederiksen er helt parat til four more years som statsminister i en borgerlig regering. Og at Røde Mette vil være pist væk igen, når stemmerne er talt op, hvis ellers hun kan samle mandater bag endnu enborgerlig regering med hende ved roret.

Sorte Mettes kamp mod menneskerettighederne

Lige så utroværdig og flygtig, som Røde Mette forekommer, lige så troværdig og stabil er ”Sorte Mette”. Og Sorte Mette blev da også luftet lidt i nytårstalen, både direkte og indirekte.

Direkte naturligvis ved at puste til racismen og love at fortsætte sin ”kamp mod menneskerettighederne” – som en DR-vært i en hurtig bemærkning så guddommeligt klart kom til at udtrykke det :). Mette Frederiksen lovede, at regeringen med åbne øjne vil lovgive i strid med Den europæiske menneskerettighedskonvention – sådan som den er fortolket af den domstol, der af Europarådet er nedsat til at fortolke denne.

Argumentet for dette skridt er, at Mette Frederiksen sammen med den italienske regeringsleder, postfascisten Georgia Meloni, har samlet underskrifter fra et flertal af Europarådets lande for et ønske om en ny og udvandet fortolkning af konventionen.

Dette er imidlertid ikke en legal vej til at ændre konventionens indhold – så reelt fremsætter statsministeren her en erklæring om, at Danmark ikke vil udtræde af konventionen, men simpelthen ignorere den.

Sort bandbulle

Det konventionsstridige lovforslag handler om udvisning af udlændinge, der har fået en dom på mere end et års fængsel. Ikke desto mindre formår Mette Frederiksen i dette afsnit af talen på sædvanlig vis at sammenblande religion, politik, kultur og kriminalitet i en mudderpøl af uhyrlige generaliseringer.

I umiddelbar forlængelse af en konstatering af, at ”i Danmark har Gud vigepligt, når religion og demokrati støder sammen”, fortsætter hun med følgende svada:

”Derfor – til de mennesker, der er kommet hertil for at begå kriminalitet: I skal ikke være her. Vi gider ikke jeres vanvidskørsel og dominanskultur. I ødelægger verdens dejligste land.”

Hvad menes der med dette ”Derfor”? Hvad har kriminalitet med religion og demokrati at gøre? Vanvidskørsel begås oftest af meget unge mennesker, som – uanset om de har udenlandsk baggrund eller ej – typisk er opvokset i Danmark og derfor ikke selv har kunnet beslutte at ”komme hertil for at begå kriminalitet”. Og ”dominanskulturen” – forbindes vel af de fleste med f.eks. påklædningsnormer eller andre begrænsninger/reguleringer af adfærden for muslimske kvinder? Men hvad har ”dominanskulturen” så med udvisning pga. alvorlig kriminalitet og domme på mindst et års fængsel at gøre?

Det er svært at opfatte en sådan svada som andet end et forsøg på at lyde som DF’s Morten Messerschmidt. Hvilket i en nytårstale kun kan bidrage til marginalisering og diskrimination af muslimske minoriteter.

Ironisk, at hun så i talens afslutning finder optimisme og håb netop ”I vores omsorg for hinanden. I vores tillid til andre. I vores danske måde at gøre tingene på.”

Måske et sjovt påfund fra en taleskriver – lidt selvironi på statsministerens vegne?

Sorte Mette og klimaet

Sorte Mette dukkede også op på mere indirekte vis i talen. Det var, da hun opregnede de alvorlige kriser, hun og regeringen havde været stillet overfor: ”Først Corona. Så krig i Europa.  Nu igen konflikten om Grønland.”   For hov: Hvor blev lige klimakrisen af?? Den var ikke på dette sted – eller i resten af talen – overhovedet! Ikke med et ord.

Og det er ikke et hændeligt uheld. Mette Frederiksen og SVM-regeringen har demonstreret en katastrofal ligegyldighed i forhold til en klimakatastrofe, der er i fuld gang. Senest som EU-formandskab i skøn samdrægtighed med de øvrige EU-lande, der helt åbent prioriterede EU’s ”konkurrenceevne” på bekostning af selv de hidtidige, helt utilstrækkelige grønne omstillingsplaner. Men bestemt også på hjemmebane, hvor regeringen lægger op til en katastrofalt slap fornyelse af klimaloven.

Denne åbenlyse ligegyldighed falder så sammen med, at de vilde forventninger til hurtige teknofix, som begge Mette Frederiksen-regeringers hockeystavs-planer var baseret på, nu tydeligt for enhver falder til jorden med brag efter brag. Helt som klimabevægelsen fra starten har forudset det. Det gælder CCS, PtX, pyrolyse, bovaer osv.

Er Mette Frederiksen rød-regerings-duelig?

Om Røde Mette – efter at have landet en ny sort klimalov – i den kommende valgkamp vil prøve at finde det grønne valgflæsk fra 2019 frem igen, er svært at sige. Det gjorde hun jo i 2022, hvor hun bl.a. lovede 200.000 hektar sprøjtefri grundvandsparker sammen med R, SF, Ø og Å. Det glemte hun så lige efterfølgende…

Derimod er det lettere at forudse, om en evt. kommende Mette Frederiksen-regering vil tage klimakrisen alvorligt. Det vil den ikke.

Socialdemokratiet har – i begge sine seneste regeringsperioder – demonstreret, at de ønsker at føre klimapolitik sammen med de borgerlige. Og at denne nationale klimasamling skal bygge på et fundament af markedskræfter, smarte og lynhurtige (gerne dansk producerede og -subsidierede!) teknofix – og i øvrigt såkaldt grøn, ubegrænset kapitalistisk vækst og business as usual…

Når denne strategi demonstrerer sin fuldstændig håbløse utilstrækkelighed – så ønsker Socialdemokratiet at lukke øjnene, drukne sandheden i spin, glemme klimakatastrofen og køre videre mod afgrunden.

I hvert fald i perioden 2019-22 var der snildt flertal for en mere vidtgående omstilling, hvis S havde været med på dette. Men det er bare ikke S-politik. Dén sorte klimapolitik, som SVM-regeringen fører, er Mette Frederiksens og Socialdemokratiets sorte klimapolitik. Der fint er afspejlet i nytårstalens ikke-eksisterende klimaafsnit.

På samme måde afspejler nytårstalens sorte udlændingeafsnit heller ikke et eller andet kompromis med de borgerlige. Det afspejler Mette Frederiksens og Socialdemokratiets kulsorte udlændingepolitik – som de jo for øvrigt også fint demonstrerede det i regeringsperioden 2019-22, hvor S også lavede stramning på stramning sammen med de borgerlige.

Talens kortfattede løfte om, at Danmark går forrest i et blindt oprustningskapløb mellem de imperialistiske blokke, fuldender det sorte billede.

Der bliver af og til i medierne talt om, hvorvidt Enhedslisten er blevet ”regeringsduelig” (forstået som politisk principløse nok).  Hér vil vi i stedet konstatere, at trods forsøget på en relancering af en Røde Mette i nytårstalen, så er Socialdemokratiet fortsat absolut ikke regeringsduelige, hvis vi taler om nogen form for rød regering!

Vi kan så foreløbig bare glæde os over, at Enhedslisten allerede har taget nogle forbehold mht. at pege på Mette Frederiksen som forhandlingsleder efter et valg…

Socialistisk ArbejderPolitiks forretningsudvalg, den 4. januar 2026