content-picture.php

Søndag den 21. juli ankom vi 38 kammerater fra Socialistisk Ungdomsfront til Segovia i den spanske stat, for at deltage i Fjerde Internationales årlige ungdomslejr. Efter 40 timer i bus var de fleste af os ret trætte, men det lykkedes os at få sat vores telte op, og så var lejren ligesom i gang.

af Alf Lundgren Standly

I løbet af eftermiddagen ankom de forskellige delegationer, og med dem begejstrede råb og store kram, når kammerater på tværs af delegationerne genså hinanden, i mange tilfælde for første gang siden sidste års lejr.

 

Der var ikke noget program om søndagen udover velkomstrallyet om aftenen, men i løbet af eftermiddagen, efterhånden som der var kommet lidt styr over tingene, holdt den danske delegation sit første delegationsmøde. Disse møder holdt vi morgen og aften hver dag på lejren. Dagsordenen var ofte en blanding af praktiske informationer fra lejrens sekretariat, politiske informationer fra lejrledelsen, fællessang, debat og om aftenen evaluering af dagen i mindre grupper, kaldt brigader. På det første delegationsmøde valgte vi vores delegationsledelse, de danske repræsentanter i lejrledelsen, og de kammerater, der på skift påtog sig at have overblikket.

 

Efter aftensmaden tog vi til velkomst-rallyet, hvor lejren og dens forskellige selvorganiserede pladser blev præsenteret. Dette års lejr havde tre pladser – pladsen for racialiserede, kvindepladsen og lgbt+ pladsen. Den sidste stod jeg for at præsentere, foran de resterende cirka 280 kammerater på lejren. Der var lidt knas med oversættelsen, og jeg blev adskillige gange bedt om at tale langsommere, indtil der opstod et system, hvor en af mine kammerater fra SUF på første række lyttede efter den spanske oversættelse, og lavede håndtegn til, hvornår jeg skulle snakke, og hvornår jeg skulle holde pause. Selvom jeg mest huskede, at jeg havde talt for hurtigt, fik jeg at vide, at det gik rigtig godt.

 

Dagene var bygget op over samme skabelon. Kl. 8 spiste vi morgenmad. Derefter morgendelegationsmøde, og efter det, educational.  Det oversættes bedst til Skolingsoplæg, og bestod af halvanden times oplæg og efterfølgende debat om skiftende emner. Efter Educational og en kort pause var der politisk program på en af de tre pladser. Som oftest halvanden time, hvor pladsen var åben, hvor man altså for eksempel var velkommen som heteroseksuel og ciskønnede på lgbt+ pladsen, og derefter halvanden time, hvor den var lukket, og det kun var lgbt+ personer, der var tilstede på denne plads.

 

Brok over maden

Kl. 14 spiste vi frokost. Alle vores måltider fandt sted i en lidt for lille spisesal, med rigtig dårlig akustik. Nogle fik det ret skidt af at være derinde, men vi måtte ikke tage vores sådan lidt fængselsagtige metal-madbakker med ud af lokalet. Det bestemte personalet der arbejdede på pladsen, hvor lejren blev holdt, og derfor også i køkkenet. Dette var anderledes end sidste år, da lejren blev holdt i Danmark, hvor maden blev lavet og serveret af aktivister, og havde også den lidt mærkelige politiske effekt, at der var folk på lejren med autoritet, der ikke var demokratisk valgte af nogen af os. Vi brugte da også meget tid på at brokke os over maden. Cirka lige så lang tid, som vi brugte på at brokke os over varmen, og på at spørge både hinanden og internationale kammerater, om vi måtte låne en lighter.

 

Efter frokost var der som regel et interdelegationsmøde, hvor vi mødtes med en af de andre delegationer og udvekslede erfaringer fra vores respektive hjemlande. Disse møder gjorde det nemt at falde i snak med kammerater fra de andre delegationer, blandt andet de 5 skotske kammerater på lejren, som fortalte nogle virkelig gode historier.

 

Workshops

Derefter var der workshops. Der var som regel omkring 10 forskellige at vælge imellem, hvis ikke der var nogle aflysninger den dag, afholdt og oversat af kammerater fra forskellige delegationer. Selv stod jeg sammen med 3 andre kammerater for en workshop om pinkwashing på den dag, der havde lgbtqia+ tema. Derefter aftendelegationsmøder, og endelig klokken 21, aftensmad.

 

Hver dag havde et nyt tema, og i år var de 6 temaer økosocialisme, feminisme, ungdom og klasse, LGBTQIA+, migration, antiracisme og antifascisme, parti og strategi.

 

Når der ikke var program, eller når varmen og programmets intensitet krævede, at man tog en pause, var det populært at tage en dukkert i poolen med sine kammerater, eller få sig en kold sodavand, øl eller kalimotxo (det er en drink lavet af cola og rødvin, som nærmest er blevet symbol for lejren, på trods af at den smager præcis, som man ville forestille sig kombinationen af cola og rødvin ville smage) ved baren. På den måde undgik man også at drikke vand fra hanen, som smagte som om det havde cirka samme indhold af klor som vandet i poolen.

 

Jeg har interviewet min kammerat Ayanle om hans oplevelse af lejren, der var han første ISUL:

 

Hvordan var din oplevelse af lejren?

Det har været den mest mindeværdige lejr, jeg nogensinde har været på.

 

Som førstegangsdeltager, var der mange ting, der spillede sammen, som gjorde det mindeværdigt, og det var ikke kun de mange fester og forsamlinger, men faktisk også de mere stille tidspunkter, når man havde lange snakke, og var sammen i værkstederne eller ved poolen, hvor folk var fjollede og sig selv. Det skabte mange sjove oplevelser og bandt kammerater sammen.

 

Jeg oplevede, det var et rum uden den marginalisering, der gennemsyrer alle andre steder i samfundet. At det var et rum, hvor man kunne være ens autentiske selv uden fordømmelse og usikkerhed. Et rum, som i stedet var fyldt med kammeratskab og solidaritet.

 

Hvad kan du tage med dig fra din første ISUL?

Det er meget let at glemme, at kampen mod kapitalisme er international, og at den så tilsvarende kræver organisation på tværs af nationale grænser.

 

Det, jeg vil tage med mig, er at huske, at millioner af kampe udkæmpes hver dag, at vi ikke er alene i vores kamp for bedre vilkår. At selvom det vi kæmper imod er et globalt socioøkonomisk system, er det måske ikke så håbløst endda.

 

Vil du fortælle lidt om den kritik, pladsen for racialiserede rejste af lejrens fokus på migranter?

De mente, at samtalerne på lejren havde været for fokuseret på spørgsmålet om migranter og glemt andre former for racisme. Som migrant kunne jeg også se, at jeg heller ikke selv havde været fokuseret nok på andre ofre for racisme.

 

Racisme er ikke og har aldrig været et epifænomen af kapitalismen. Det er en integreret del i dens udvikling og reproduktion. Det er derfor vigtigt at gøre brud med forestillinger, som ‘der er intet racespørgsmål uden for klassespørgsmålet’ eller ‘raceproblemet, selvom det er vigtigt, er sekundært til klassen’. Marx var selv klart opmærksom på den særrolle, race havde spillet i den transatlantiske slavehandel – og han var ikke mindre opmærksom på, hvor vigtig racebaseret slaveri var for kapitalismens oprindelse og udvikling som verdenssystem. Med denne forståelse er det derfor ikke muligt at skabe effektiv opposition uden at gøre kampen mod racisme prioriteret. 

 

Da Fjerde Internationale uddanner unge mennesker, for det meste fra imperialistiske og kolonialistiske lande, bliver det endnu vigtigere at gøre opmærksom på denne kendsgerning.

 

Kritik, diskussion og fester

Der var både plads til politisk enighed politisk kritik og diskussion på lejren. En af disse kritikker opstod på feminisme-dagen, der traditionelt afsluttes med kvindefesten. Jeg var selv meget involveret i denne diskussion, men jeg vil forsøge at præsentere denne så rimeligt, jeg nu kan. Jeg og andre nonbinære og andre transpersoner i delegationen rejste en kritik af det meget binære sprog, der blomstrer på feminismedagen og specielt op til kvindefesten. Kvindefesten bliver nemlig omtalt i den danske delegation, som en fest for alle kønsbaserede undertrykte kammerater, men det afspejler fx navnet ikke. Jeg oplevede ikke nogen tale direkte imod, men synes det var svært at overbevise mine kammerater om, at dette var vigtigt. Der kom dog en god diskussion ud af det, som så vidt jeg ved, vil blive taget med videre, når lejren planlægges næste år.

 

Jeg deltog derfor ikke selv i kvindefesten, men ved, at den for mange er et af lejrens højdepunkter. Det er unikt at holde fest, uden at der er mænd til stede, og det skaber for mange et mere trygt rum, hvor der er bedre plads til at fylde noget, fx på dansegulvet og i samtaler. Det er dog vigtigt at huske på, at blot fordi der ikke var mænd til stede, betyder det ikke at denne fest ikke for nogle er et seksuelt rum, og derfor hang der også hjemmelavede memes om samtykke rundt omkring i baren, i godt selskab af plakater, der opfordrede til at spørge om folks pronomener.

 

Der er tradition for, at de, der ikke er til festen, tager en stille aften. Jeg havde nogle gode snakke den aften med mine kammerater om maskulinitet, om hvordan man er opmærksom på, hvor meget plads man tager i en samtale og i et rum, om den kommende lgbt+ fest og mange andre ting.

 

Den anden store fest på lejren var lgbt+ festen på lgbtqia+ dagen, og da jeg denne gang selv deltog, har jeg noget mere at sige om den. Erfaringer fra kvindefesten viste, at det indendørs dansegulv i forbindelse med baren blev for småt, og derfor blev dansegulvet denne gang rykket udenfor, hvilket var en stor succes. Der blev for første gang i år organiseret et ikke-seksualiseret space til festen. Mit indtryk er, at det til næste gang kræver nogle politiske overvejelser, da det giver rigtig god mening at give fx aseksuelle kammerater et mere trygt sted til denne fest, men samtidig rejser det nogle spørgsmål om, hvad det betyder for det ordinære dansegulv.

 

Selv deltog jeg ikke så meget i festens mange arrangerede festlege, hvilket blandt andet kom sig af, at de isterninger, der blev leget isterningeleg med, var alt for store. I stedet slog jeg mig løs på dansegulvet. Et af festens højdepunkter var for mig, da en flok fra den danske delegation mobiliserede for at overbevise festens DJ’s om, at det var strengt nødvendigt at vi hørte Clubkids og Queers, et hit kendt fra Ungdomshuset. Missionen lykkedes. Af andre mindeværdige sange, der blev spillet den aften, kan nævnes et remix af Barbra Streisand af Duck Sauce, men hvor der i stedet for Barbra Streisand blev sunget Leon Trotsky; et remix af Internationale, hvori der blev sunget at: ”The base is international” og ikke mindst Daddy Yankee’s Gasolina, fra 2004 som særligt var populært blandt kammeraterne fra den spanske delegation.

 

Skoling

ISUL er en meget intens måde at have skoling på. Programmet er pakket, og det at være langt væk hjemmefra kan i sig selv være hårdt. På trods af, at det i år var andet år, jeg har været afsted, og jeg bliver gladere og gladere for konceptet. At dele erfaringer med andre unge på tværs af landegrænser er meget givende, og giver god indsigt i, både hvor ens vores kampe er, og hvor forskellige de også er. Der er meget at lære om organisering, blandt andet fra kammeraterne fra den spanske stat og deres besatte hus, og fra de schweiziske kammeraters kvindestrejker. De, der kommer år efter år på lejren, danner tætte venskaber, og dermed endnu en god grund til at blive ved med at vende tilbage den næste sommer. Det gjorde det også ekstra svært, da vi lørdag aften, efter et intenst afslutningsrally, og en kortvarig blokade af vores bus, vendte hjem til Danmark. Dog med ny viden, ny gejst og et nyt internationalt netværk med i bagagen.

 

Alf Lundgren Standly er medlem af SUF Skanderborg

single.php