Efter seksdages-krigen i juni 1967 besatte Israel Vestbredden og Østjerusalem (i Jordan), Gazastriben (i Egypten) og Golan-højderne (i Syrien).

I 1981 annekterede Israel officielt Golan-højderne og gjorde området til en del af staten Israel. FN’s sikkerhedsråd har erklæret denne anneksion i strid med folkeretten, men Israel har fastholdt den, og ingen medlemmer af FN’s sikkerhedsråd har gjort noget for, at Israel skal give området tilbage til Syrien.

Både på Vestbredden og i Østjerusalem har Israel i stigende omfang tilladt israelske bosættelser, og i dag omfatter de mere end 500.000 israelske statsborgere. En rapport fra FN oplyste for et år siden, at de israelske bosættelser alene i perioden fra 1. november 2022 til 31. oktober 2023 blev udvidet med omkring 24.300 nye boliger, og Israel planlagde samtidig at bygge yderligere 3.476 boliger.

I denne uge blev det gjort endnu mere synligt for enhver, der vil se, at Israels regering ikke har nogen grænser for Israels erobring og besættelse af land i Palæstina. Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, meddelte, at Israel vil gennemføre en intensiv militær offensiv i Gaza, fordrive den udsultede palæstinensiske befolkning til en mindre del af Gaza, og derefter vil det israelske militær forblive i det område, Israel erobrer.

Da Israels militær allerede nu har kontrol over en tredjedel af Gazas landområde, kan enhver regne ud, at en militær offensiv vil føre til, at mindst halvdelen af Gaza vil blive besat af Israel. En general i den israelske hær har da også meddelt, at det meste af befolkningen i Gaza vil blive flyttet. Det er blevet tydeligt, at planen for Israels regering er en folkefordrivelse, hvor den palæstinensiske befolkning på to millioner mennesker skal ud af Gaza. Regeringens finansminister, Bezalel Smotrich fra den zionistiske højrefløj, har offentligt udtalt, at palæstinenserne i Gaza kan emigrere til ”et tredjeland”.

Israels regering kalder det en ”frivillig” udvandring, som fik denne kommentar fra DR’s korrespondent i Israel, Nanna Muus Steffensen (5. maj):

”Netanyahu kalder det frivillig emigration fra Gaza, men at kalde det frivilligt ændrer ikke på, at Israel med ødelæggelsen af Gazas sundhedsvæsen, landbrugsjord og infrastruktur og ved at holde al nødhjælp og forsyninger ude af Gaza, har ødelagt grundlaget for at leve der.”

Den danske regering gør intet

I en udtalelse om Israels plan sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (5. maj):

”Den er stærkt bekymrende og vil gøre hverdagen endnu mere ulykkelig for de civile i Gaza, som i forvejen står midt i en humanitær katastrofe.” – og han tilføjede: ”Det har ingen gang på jord at flytte grænser og ændre befolkningens sammensætning i Gaza.”

Sådan var ordene, men hvor er handlingen bag? Svaret er kort: Den er der ikke. Den danske regering vil ikke gøre det mindste af noget af det, der kunne skade Israels planer, som blandt andet:

> Stop for salg af våben og våbendele fra Danmark til Israel – eller fra Danmark via USA til Israel
> Boykot af handel med Israel og forbud mod enhver investering
> Krav om, at EU ophæver sin associeringsaftale med Israel

Den danske regering kunne, hvis den ville, gøre alt dette, men det eneste, den leverer, er ord – helt uden handling. Det er beskæmmende, men desværre ikke overraskende.

Fra udenrigsministerens parti, Moderaterne, sagde EU-ordfører Ammar Ali til dagbladet Information, at Danmark bør lægge handling bag ordene: ”Gaza har ikke brug for, at vi bekymrer os. De har brug for, at vi handler”. Han nævnte associeringsaftalen mellem EU og Israel og sagde: ”Moderaternes position er, at vi skal suspendere associeringsaftalen, hvis Israel fortsætter kursen.”

Det er helt tomme ord, for hvad betyder det: ”hvis Israel fortsætter kursen …”? Israel har haft en kurs i årtier, og landets skiftende regeringer har fulgt den mere eller mindre offensivt: Målet er erobring af stadig mere land i Palæstina, så oprettelse af enhver form for selvstændig palæstinensisk stat bliver umulig.

Boykot Israel – Udvid solidariteten

I Danmark har tusinder af mennesker gennem mere end halvandet år demonstreret mod Israels angreb og mord på palæstinenserne i Gaza. Det er godt og helt nødvendigt, at demonstrationerne fortsætter. Den næste demonstration i København finder sted lørdag den 17. maj: https://www.puls48.dk/events/stor-demonstration-nakba-day/  

Med den seneste optrapning af angrebene fra den bande mordere, der er Israels regering, er det endnu mere nødvendigt, at endnu flere siger fra.

Desværre har protesterne fra danske fagforeninger været meget få og sparsomme, selv om mange af dem har medlemmer, der har en baggrund i Palæstina, enten som flygtninge i Danmark eller som deres efterkommere. Det vil være en vigtig støtte til palæstinensernes kamp, at danske fagforeninger udtrykker deres solidaritet. De kan med fordel hente inspiration fra den faglige landsorganisation (LO) i Norge, som på sin kongres i den forløbne uge vedtog denne udtalelse – trods modstand og advarsler fra Arbejderpartiets udenrigsminister Espen Barth Eide:

”Hvis besættelsen ikke ophører inden september 2025, som FN’s generalforsamling har krævet, vil LO arbejde for, at Norge tager initiativ til en international økonomisk boykot.”

Der står desuden i vedtagelsen, at ”norske selskaber og finansinstitutioner skal afstå fra handel og investeringer i selskaber, som bidrager til opretholdelse af besættelsen.”

Det er en vigtig opgave for aktive i danske fagforeninger at foreslå lignende vedtagelser – og helst med krav om, at den danske regering skrider til handling her og nu.

 Socialistisk Arbejderpolitiks Forretningsudvalg, den 11.maj 2025