Boligpolitikken er et vigtigt emne til det kommende kommunevalg. Der mangler boliger som er til at betale. Men vi må også stille krav til omgivelserne. Vi vil have både boliger og byer som er til at leve i. Og vi vil vi have klimavenlige byer.

af SAPs Forretningsudvalg

Det er et paradoks, at der i de fleste større byer bliver bygget en del nye boliger, mens boligselskaberne samtidig melder om lange køer af boligsøgende. Problemet er, at der er behov for nogle helt andre boliger end dem, der bliver bygget.

 

Endnu mere underligt er det, at der samtidig nedrives boliger, som nemt kunne sættes i stand. Jo mere man undersøger det, jo mere forundret bliver man over boligpolitikken i vores kapitalistiske samfund.

 

Det gør det meget forståeligt at bølgerne går højt på vælgermøder og andre debatfora, når det er boliger, der er på dagsordenen. For næsten alle mennesker er der et afgørende spørgsmål: Hvor og hvordan skal vi bo?

 

Boligmangel
Det er sikkert nemt at finde en såkaldt liebhaverbolig, hvis man har penge nok. Men for store grupper er boligmanglen en realitet. F.eks. er der åbenlys mangel på studieboliger i de større byer. Der mangler også familieboliger, især til folk med små indkomster. Men også folk med pæne lønninger har problemer med at få en passende bolig, f.eks. hvis de arbejder i København og gerne vil undgå at pendle.

 

Også mange ældre, der gerne vil flytte fra deres familiebolig har svært ved at finde en mindre bolig i det lokalområde, hvor de har boet hele deres voksne liv.

 

Endelig er der problemet: Alle boliger er indrettet efter bestemte livsformer: enlig, pensionistpar eller far, mor, børn. Der er mange andre, mere kollektive måder at indrette sig på, men hvordan finder man så en bolig, der passer?

 

Kommunernes konkurrenceræs
Boligproblemerne er på dagsordenen i mange kommuner, men her er det ikke alene borgernes behov, der er i fokus. Eller rettere ikke de nuværende borgeres behov. Spørgsmålet, der stilles, synes oftest at være: Hvordan kan vi tiltrække nogle bedre skatteydere? Det kan ske ved at bygge nogle attraktive (og dyre) boliger til børnefamilier med to gode indkomster.

 

Hvis der kan bygges (gerne højt og tæt) på nogle kommunalt ejede grunde, giver der også penge i kommunekassen. Der skal bare laves et udbud, så kommer der måske en entreprenør med et projekt. Væk er alle tanker om boliger som et velfærdsgode. Nu handler det om penge og business. Boligpolitik bliver til en konkurrence mellem kommunerne.

 

Det bliver også en konkurrence om at få de beboere, man ikke vil have, til at flytte til en anden kommune. De sociale problemer kan løses ved at “ændre beboersammensætningen”. Der nedlægges små boliger til enlige og små familieboliger i stort tal. Boliger sammenlægges. Kommunerne ser ingen interesse i at bevare de billige boliger.

 

Også mange almene boligselskaber hopper med på vognen. De mange helhedsplaner handler ikke bare om fysisk renovering. Boliger nedrives eller sammenlægges i forbindelse med renoveringer.

 

En by for biler og profit – eller for mennesker?
I stedet for at udvikle byer som gode levesteder for mennesker, er tendensen byplanmæssige forringelser. Prøv at gå en tur i Ørestadens vindblæste boulevarder.

 

Der er en næsten total mangel på arkitektonisk og teknisk nytænkning. Næsten alt bliver bygget uden tanke på klimavenlighed. Betonbyggeri er standard, materialet er billigt men belaster klimaet når det skal produceres og mister næsten hele sin værdi når det skal genbruges efter nedrivning.

 

Bystyret i København og andre store byer ønsker at bygge højt og tæt. Der er et stort pres på byens arealer, når der skal være plads til mange mennesker. Men kravene til boligareal pr. beboer stiger også. Og så skal der være plads til parkering og biltrafik. Store arealer mellem husene bliver udlagt med fliser og asfalt.
Men behøver det at være sådan? Hvorfor skal det ikke være muligt at få en lejlighed uden parkeringspladser, men med plads til cykler? Der burde være plads til små oaser med blomster, træer og buske. Naturen skal ind i byen. Det er nødvendigt for trivslen og for at skabe en smuk og varieret by.

 

En bevægelse for en bedre by
Der er nok at tage fat på, og kommunevalget er en god lejlighed til at rejse en masse fornuftige krav. Det er en helt unik situation at Enhedslisten er tilstede i næsten alle byer og lokalområder. Der kan peges på de helt lokale problemer, f.eks.: Hvorfor skal der bygges dyre ejerboliger på grunden bag ved rådhuset? Hvorfor skal der nedrives 32 små almene boliger? Hvor skal de unge bo, når de flytter hjemmefra? Hvorfor skal der (igen) laves parkering i stedet for et grønt område?

 

Enhedslisten stemmer imod den mindste forringelse. Og Enhedslisten peger på selv begrænsede forbedringer, som f.eks. 25 procent almene boliger i privat nybyggeri. Når der bygges på kommunalt ejede grunde, skal det naturligvis være 100 procent almene boliger.

 

Enhedslisten stemmer imod nedlæggelse af små boliger og for flere almene boliger.

 

Prisen for alment nybyggeri er alt for højt. Derfor har Enhedslisten i København fornuftigt nok peget på, at der skal laves et kommunalt alment boligselskab, der kan bygge på billige kommunale grunde.

 

Alt det skal der kæmpes for til valget. Men efter valget fortsætter arbejdet – og ikke kun i byrådene. Der er et rigtigt godt potentiale for at skabe samarbejde og rejse bevægelser for at skabe bedre byer.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 5. november 2017

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com