Billedet er fra et "No Kings"-rally tidligere på året i Saint Paul, Minnesota.

De liberale organisationer, der står bag »No Kings« – Indivisible, American Civil Liberties Union, American Federation of Teachers samt en gruppe af sorte- og latino-vælgere – opfordrede den 17. oktober til en demonstration, der var uafhængig af politiske partier. Der var ganske vist mange uafhængige og nogle republikanere til stede, men ligesom de tre tidligere »No Kings«-protester var dette endnu en massiv bevægelse mod præsident Donald Trump.

»Jeg tror, præsidenten er ved at ødelægge vores land,« sagde Vic Cerra, en Vietnam-veteran, til en journalist i Wheeling, West Virginia. »Han ødelægger vores venskaber med andre lande; med vores naboer mod nord og vores naboer mod syd. Han fører en krig, vi ikke har brug for at føre. Han tager penge fra programmer, der burde hjælpe vores befolkning. Vi har brug for en forandring, og at stemme er den bedste måde at opnå den på.«

Tæt på midtvejsvalget den 3. november kritiserede deltagernes plakater, taler og slagord vredt alt det, de hader ved Trumps sidste to år: krigen mod Iran, højere brændstofpriser, klimaforandringer, fyringen af tusindvis af føderale ansatte, nedskæringerne i de offentlige sundheds-, uddannelses- og velfærdsprogrammer, Immigration and Customs Enforcements voldelige angreb på indvandrere, milliardærernes oligarki, udhuling af borgerrettigheder, trusler mod demokratiet, den voldsomme opførelse af datacentre, den uregulerede udbredelse af kunstig intelligens og de 150.000 Flock-kameraer, der sporer hver eneste bevægelse af vores biler.

Med et stort skilt med påskriften »Forsvar demokratiet« sagde Kelsea Bond, fagforeningsaktivist og medlem af byrådet i Atlanta, under en demonstration i Atlanta, Georgia: »Vi er nødt til at opbygge et samfund, der fungerer for arbejderklassen, ikke for milliardærerne.« Hendes udtalelser blev mødt med jubel, og hun fortsatte: »Vi har brug for en økonomi, vi har brug for et samfund, der styres demokratisk af arbejdende mennesker, fordi det er os, der holder denne økonomi i gang.«

Denne seneste No Kings-demonstration var ikke bygget op omkring massemarcher i de store byer, men snarere omkring lokale protester overalt. Uanset hvor de fandt sted, var mange af deltagerne ældre mennesker i 60’erne og 70’erne, mens der var få unge.

Et officielt »No Kings«-slogan var »Hands Off My Ballot« (Fingrene væk fra min stemmeseddel). »No Kings«-arrangørerne, protestdeltagerne og millioner af andre amerikanere frygter, at Trump måske vil forsøge at stjæle valget eller endda iværksætte endnu et kup, som det han forsøgte den 6. januar 2021.

Den amerikanske forfatning giver delstaterne stort set total kontrol over valgene, hvor Kongressen har en vis tilsynsrolle, og præsidenten slet ingen rolle. Trump-administrationen har imidlertid forsøgt at få adgang til vælgerlisterne i 31 delstater, angiveligt for at sikre at ikke-statsborgere ikke stemmer. Trump har også antydet, at ICE-agenter eller militæret kunne blive sendt til valgstederne på valgdagen, hvilket ville være i strid med de føderale love, der forbyder bevæbnede personer på valgstederne. Dette opfattes som forsøg på at intimidere vælgerne og afholde dem fra at afgive deres stemme. Det kunne også være det første skridt i et kup, der fører til beslaglæggelse af stemmesedler, og en erklæring om at valget er ugyldigt.

Derfor var demonstrationernes centrale slogan »Stem tidligt«. Omkring 47 af landets 50 delstater tillader stemmeafgivning på forhånd, hvor stemmesedlerne overgives til betroede statslige og lokale embedsmænd, der indsamler og tæller dem retfærdigt. På denne måde beskyttes afstemningen mod Trumps svindelnumre.

Som Esther Rodríguez, 73, der deltog i Denver, Colorado, sagde: »Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at deltage i aktiv modstand mod det, der sker i dette land. Vi er nødt til at bevare vores demokrati.«

Tirsdag den 20. oktober 2026

Artiklen fra International Viewpoint er oversat af Poul Bjørn Berg.