Ifølge tal fra Danmarks Statistik har 9,4 procent af den voksne befolkning i Danmark (personer over 18 år) ikke stemmeret til folketingsvalg, fordi de ikke er danske statsborgere. Det tal har været støt stigende og var f.eks. kun 1,8 procent i 1980. 

af SAPs Forretningsudvalg

Der er altså en betydelig del af befolkningen, der er sat uden for basal demokratisk indflydelse. Statsborgerskabet har samtidig betydning for andre forhold, ud over stemmeretten. F.eks. er det som udgangspunkt en betingelse for at modtage folkepension, at man er dansk statsborger.

 

Personer med finsk, svensk, norsk eller islandsk statsborgerskab kan ifølge dansk lov opnå dansk statsborgerskab ved “erklæring”, når de har haft bopæl i Danmark i 7 år. For personer fra disse lande er der således ingen sprogkrav eller krav om viden om danske forhold. Der er ingen krav om andet, end at de har boet i Danmark i 7 år. Det er altså fuldt ud muligt at gøre det til en rettighed, uden betingelser, at man kan få statsborgerskab, efter at man har boet i Danmark i en vis periode. Spørgsmålet er, hvorfor dette kun gælder for udvalgte udlændinge og ikke for alle?

 

Borgerforslaget og Enhedslisten
Siden januar 2020 er der blevet indsamlet underskrifter på et borgerforslag med krav om at det skal gælde for alle mennesker med lovligt ophold i Danmark, at de efter 10 år skal have ret til statsborgerskab, ligesom det gælder for personer fra de nordiske lande. Forslaget indebærer samtidig, at det også skal være lettere at opnå statsborgerskab, inden der er gået 10 år.

 

Borgerforslaget har opnået mere end 57.000 underskrifter og vil derfor blive behandlet i Folketinget, og undervejs har mange af Enhedslistens medlemmer bidraget til at mobilisere de nødvendige underskrifter, og sætte fokus på de urimeligt skrappe krav til at opnå statsborgerskab.

 

Men Enhedslistens folketingsgruppe har afvist at bakke op om forslaget. Derfor blev der på Enhedslistens årsmøde stillet forslag om, at partiet skulle vise sin opbakning til bevægelserne ved: “Tydeligt i Folketinget at bakke op om borgerforslaget om “automatisk statsborgerskab efter 10 år”, som har opnået 50.000 underskrifter.” Forslaget faldt med 151 stemmer for, 154 stemmer imod og 13 undlader.

 

Forslaget blev stillet som ændringsforslag til Arbejdsplanen – og der blev af nogen argumenteret imod forslaget alene med den begrundelse, at vi ikke skulle ændre politik under Arbejdsplan-punktet.

 

Der blev også argumenteret med, at forslaget vil spænde ben for Enhedslistens forsøg på her og nu at opnå lempelser af den stadig strammere udlændingepolitik – selv om det er svært at forstå, hvorfor et mere vidtgående krav skulle forhindre, at man samtidig kæmper for mindre vidtgående krav.

 

Men både på årsmødet og efterfølgende står det klart, at det i høj grad også er en politisk uenighed.

 

Folketingsgruppen henviser til sit grundlovsudspil fra 2018. Et udspil, der giver mulighed for statsborgerskab allerede efter 5 år (4 år, hvis man er statsløs eller flygtning), men som indebærer, at statsborgerskab fortsat er noget, man skal gøre sig fortjent til ved at deltage i et kursus om danske samfundsforhold og bestå kurser i dansk. Dog med visse lempelser, som f.eks. at sprogprøven skal være Dansk 2, i stedet for, som nu, Dansk 3. Dette udspil er aldrig blevet diskuteret eller behandlet i partiet på årsmøder eller i hovedbestyrelsen.

 

Og en ting er, at man i folketingsgruppen har strikket et ”udspil” med nogle lempelser af lovgivningen sammen. En anden ting er, at man bruger et sådant udspil til at hævde, at vi af den grund må være modstandere af et lidt andet forslag til lempelse (mht. betingelser mere vidtgående, mht. opholdskrav mindre vidtgående), som mere end 50.000 borgere har fundet sammen om at stille. Så er det måske, man lige skal tænke over, om det er styrkelsen af græsrodsarbejdet eller ’den parlamentariske realisme’, der skal styre?

 

Det er selvfølgelig en rigtig god ide, at man lærer at tale og forstå dansk, når man bosætter sig i Danmark. Derfor bør udlændinge, som bosætter sig i Danmark, have tilbud om at lære dansk, herunder lære om danske samfundsforhold – også et bedre tilbud end det nuværende, som er blevet forringet igen og igen. Men det skal ikke være en betingelse for at opnå statsborgerskab, at man består en bestemt prøve.

 

For det første vil stort set alle, som bosætter sig i Danmark, selv have et ønske om at tale og forstå dansk.

 

For det andet er det allerede for flygtninge og deres familier en forudsætning for at modtage offentlig hjælp, at man deltager i danskundervisning.

 

For det tredje er det faktisk muligt at arbejde og fungere i Danmark uden at tale dansk, hvis man for eksempel taler engelsk.

 

For det fjerde skal vi ikke længere tilbage end til 2002, før det var lov, at udlændinge i alderen 18-23 år kunne opnå dansk statsborgerskab efter 10 års ophold.

 

Og sidst, men ikke mindst, bør de rettigheder, som statsborgerskabet indebærer, ikke mindst stemmeretten, være rettigheder, som alle indbyggere efter en periode får – ikke noget, man skal gøre sig fortjent til.

 

Ulighed spænder ben for kampen mod undertrykkelse
De mennesker, som i dag lever i Danmark uden statsborgerskab, står i en langt mere usikker position end resten af landets indbyggere. For nogen af dem er deres opholdstilladelse afhængig af, om de har et arbejde. For andre er opholdstilladelsen afhængig af deres familieforhold. Og for atter andre er den afhængig af skiftende vurderinger fra udlændingestyrelsen af, om der er sket ændringer i hjemlandet, som gør at man som flygtning kan hjemsendes. Som generelt princip gælder det, at man ikke kan få statsborgerskab, hvis man i en periode op til ansøgningen har modtaget understøttelse af nogen art, eller hvis man er blevet dømt for kriminalitet.

 

Disse usikkerheder betyder, at mange af de mennesker, der bor i Danmark uden statsborgerskab er stillet betydeligt ringere, hvis de f.eks. vil sige fra overfor urimelige arbejdsgivere, eller hvis de ønsker at blive skilt fra en evt. voldelig partner. De kan ligeledes være bekymrede over f.eks. at deltage i demonstrationer eller andre politiske protestformer, hvor der er blot den mindste risiko for, at politiet kan finde på at anholde demonstranter.

 

I alle disse tilfælde kan deres valg risikere at få som konsekvens, at de mister opholdstilladelse og må forlade landet. Derfor er det i mange tilfælde langt, langt sværere for mennesker uden statsborgerskab at sige fra overfor urimelige løn- og arbejdsforhold (social dumping), at sige fra overfor urimelige ægtemænd eller at deltage i sociale og politiske kampe og bevægelser. Dette er alt sammen med til at undergrave og underminere fundamentale politiske kampe for såvel arbejderrettigheder, som kvinderettigheder og ethvert andet spørgsmål.

 

Derfor bør arbejderbevægelsen, kvindebevægelsen, enhver anden progressiv bevægelse og i særdeleshed venstrefløjen, herunder helt centralt Enhedslisten, klart og tydeligt forsvare retten til statsborgerskab for alle mennesker, der bor i Danmark og ønsker at være statsborgere i Danmark. 10 år er faktisk lang tid i den sammenhæng, og man kunne sagtens, som det sker i Folketingsgruppens udspil fra 2018, gå længere og foreslå en kortere periode for, hvor længe man skal have boet i landet for at få ret til statsborgerskab.

 

Det mest centrale er dog ikke, om det er 2, 5, 7 eller 10 år, der skal gå, før man opnår denne ret. Det centrale er, at alle mennesker skal have ret til statsborgerskab, og at alle, der bor i et område, skal have samme ret til at yde indflydelse på de love og regler, der gælder i dette område, og på de politiske beslutninger som indvirker på deres liv. Denne ret skal alene bygge på, at de bor her i landet, og ikke som nu, at nogle mennesker skal gøre sig fortjent til rettigheder, som andre er født med.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 19. oktober 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com