I næsten et år har alle vidst, at vaccine er det eneste, der for alvor kan standse corona-pandemien. Alle begrænsningerne i vores aktiviteter og alle værnemidlerne tjener kun det formål at begrænse skaderne, inklusive dødsfald, indtil flertallet af befolkningerne er blevet vaccineret.

af SAPs Forretningsudvalg

Pfizer-BioNTech COVID-19 vaccine. Foto: Wikimedia. CC-BY 2.0

 

For sent og for lidt
Nu er vaccinerne her. Vaccinationerne har været i gang et stykke tid. Men vi får for få vacciner, og det går for langsomt. Det er blevet beregnet, at der skal bruges ti milliarder doser vaccine på verdensplan. Hvis de tre nuværende leverandører producerer, som man forventer, vil man højest nå halvdelen af de ti milliarder i 2021.

 

Unødvendigt
Forsinkelsen bliver ikke jævnt fordelt. Med den nuværende hastighed vil vaccinerne først om flere år være rullet ud i de fattige lande i Det Globale Syd. Det skaber ikke bare global uretfærdighed. Det risikerer også at slå lige tilbage i hovedet på os i den rige del af verden, når virussen får flere år til at mutere yderligere og skabe variationer, som kræver ændrede eller helt nye vacciner.

 

Forsinkelserne skyldes ikke, at videnskaben ikke kan følge med. Forskerne har været forbløffende hurtige til at udvikle virksomme vacciner, og flere andre er tæt på at have færdigudviklet nye vacciner, som kun bremses af, at medicinalfirmaerne holder sig til deres egne produkter, og staterne ikke vil producere.

 

Forsinkelserne skyldes heller ikke, at det rent praktisk ikke kan lade sig gøre at producere flere doser hurtigere. Andre private virksomheder end dem, der i dag har patenterne, står på spring, for slet ikke at tale om det produktionspotentiale, der ikke bliver udnyttet, fordi staterne nægter at producere medicin.

 

Den situation er særlig grotesk i Danmark, fordi Statens Serum Institut historisk har været globalt førende på vaccineområdet, men for få år siden solgte regeringen (Socialdemokratiet og Venstre i stor forbrødring) den sidste del af SSI’s vaccineproduktion. Det var ”…ikke længere var nødvendigt og ej heller rentabelt for staten at producere vacciner,” skrev Thorning-regeringens økonomiudvalg. Set med corona-briller var det mere vanvittigt end DONG-salget.

 

Det er heller ikke mangel på penge, der er forklaringen på forsinkelserne. De nye vaccinetyper er relativt billige at producere, og det offentlige står nærmest med åbne pengekasser, fordi de under alle omstændigheder kan spare enorme beløb, hvis de kan genåbne samfundslivet, fordi vaccinerne er rullet ud.

 

Ekstrem version af kapitalismen
Den eneste grund til, at der ikke er produceret nok vacciner i dag, er, at udvikling, forskning, produktion, prisfastsættelse og distribution er overladt til private medicinalfirmaer på kapitalistisk marked, der i dette tilfælde er baseret på et stramt patentsystem.

 

Patentsystemet og den næsten garanterede afsætning er så favorabel for medicinalindustrien, at branchen har udviklet sig til en ekstrem version af kapitalismen med løgn, svindel, korruption, manipulation, trusler og ekstreme profitter. De gælder også de nuværende producenter af Covid-vaccine.

 

Den organisering af branchen og den branche-kultur betyder, at hverken befolkningerne, sundhedsmyndighederne eller regeringerne kan få reel indsigt i, hvad de foretager sig med vaccinerne. Vi har ingen muligheder for at kontrollere dem og slet ingen mulighed for at styre produktionen eller for at øge den. Og vi kan fordele det producerede anderledes.

 

Eller rettere: Sådan forholder det sig, så længe vi holder os inden for kapitalismens og dermed patentsystemets rammer.

 

Belønning for risikofri investering
Patentsystemet betyder, at et medicinalfirma, som har udviklet et produkt eller købt opskriften, har eneret på at producere produktet. Den klassiske begrundelse er, at de har investeret store summer i udvikling og produktion, og derfor skal de have garanti for at kunne tjene pengene hjem igen og få et overskud. Det hensyn anses så for vigtigere end hensynet til befolkningernes sundhed og overlevelse.

 

På mange måder kan den begrundelse gennemhulles, når det gælder den almindelige medicinproduktion. Når det drejer sig om covid-vaccine holder den ikke en meter.

 

  • Der er i øjeblikket tre store vaccineproducenter i Vesten: Moderna, Astra Zeneca og samarbejdet Pfizer/BioNtech. Alle tre har fået ekstreme beløb i offentlig finansiering af deres forskning og købsgarantier og forudbetaling, som betyder, at de overhovedet ingen risiko har løbet.
  • Moderna har modtaget en milliard dollar fra den amerikanske stats forskningsprogram til udviklingen af covidvaccine. Ifølge  firmaets egne oplysninger er udviklingen 100 procent finansieret af offentlige midler.
  • EU har givet Astra Zeneca 2,5 milliarder kroner til at opbygge produktionskapacitet.

 

Pfizers samarbejdspartner BioNtech har fået 440 mio euro fra den tyske stat og yderligere 100 millioner euro fra EU’s investeringsbank, og USA har på forkant betalt Pfizer 2 mia. dollars. Hertil kommer, at det konkrete forsknings- og udviklingsarbejde på virksomhederne er baseret på grundforskning på offentlige universiteter og lignende.

 

Er løbet kørt?
Hvis regeringerne havde været bare en lille smule parate til at begrænse medicinalfirmaernes totale frihed, hemmelighedskræmmeri og monopol, så havde vi været meget længere i dag med at vaccinere befolkningerne – og sikkert også til en billigere penge.

 

Er løbet så kørt nu? Svaret er ja, nej og det er lige meget…

 

Ja, løbet er kørt. For selv hvis det lykkes at presse regeringerne til at føre en anden politik, vil der gå måneder, før det slår igennem som flere vacciner til rådighed.

 

Nej, løbet er ikke kørt. For med det nuværende tempo og med risikoen for mutationer, der skaber nye corona-bølger, vil flere covid-vacciner sagtens kunne nå at få stor betydning.

 

Det er lige meget. For selv om det ikke lykkes at få sat tempoet op i vaccineproduktionen ved hjælp af politiske indgreb, så er den kamp, vi tager nu afgørende i forhold til den næste pandemi og den næste igen og i forhold til de sygdomme, som vi kæmper med hele tiden.

 

Målsætningen for vores kamp må være en profitfri og samfundsstyret medicin- og vaccineproduktion. Det kan virke som et langsigtet og meget vidtgående krav. På den anden side så er det i bund og grund ikke mere vidtgående end at forsvare profitfri og samfundsstyrede hospitaler mod privatisering.

 

Tvangslicens alene gør det ikke
Naturligvis kan man gøre andet på vejen mod det mål. Der er mange forslag fremme i debatten og i de kampagner, der foregår i Danmark og internationalt. Forslaget om ”tvangslicens” er et af de mest udbredte. Det betyder kort sagt, at de firmaer, der i dag har patenter på covid-vaccine bliver tvunget til at stille dem til rådighed for andre producenter, som får tilladelse til at producere vaccinerne. Tvangslicens er tilladt både i nogle internationale regler og i nationale lovgivninger. Det blev tidligere anvendt i forhold til HIV-vaccine.

 

Tvangslicens vil forøge produktionen af covid-vaccine, men det løser ikke problemerne. For det første vil det være andre private medicinalfirmaer, der får retten til at producere, og det i sig selv giver ikke mere offentlig kontrol med produktionen. For det andet vil tvangslicens – med de nuværende regler – udløse erstatning til den oprindelige producent. I den aktuelle sag er det om muligt mere urimelig end minkerstatningerne.

 

Indsigt, kontrol, nationalisering
Vi kan derfor ikke nøjes med at kæmpe for tvangslicens. Det må samtidig være en kamp for:

  • Ingen erstatning
  • Offentlig indsigt i forskningen og deling af forskningsresultater
  • Indsigt med og kontrol af, produktion og prisfastsættelse/profit både hos de oprindelige producenter og kopiproducenterne
  • Lovfastsat pris og profit

 

At regulere patentsystemet vil altid kun være en delvis løsning. Derfor må afskaffelse af patentsystemet og tvungen deling af forskningen også være en del af vores løsning.

 

Statsproduktion af vaccinen er som nævnt ikke fremmed i Danmark, og Mette Frederiksen har selv nævnt muligheden for nylig. Det gør det muligt at forske og producere uden at ladet afgørelserne styre af, hvor stor profit det giver. Det åbner mulighed for offentlig indsigt og kontrol med, hvad der foregår. Men det kommer ikke af sig selv i en statslig virksomhed.

 

Statsproduceret vaccine og medicin vil altid være presset til at spare og træffe kortsigtede beslutninger, så længe de også skal fungere på et marked i konkurrence med private virksomheder, der stadig vil agere på sammen hensynsløse måde, som de gør i dag. Derfor vil det før eller siden være nødvendigt at nationalisere medicinalbranchen.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 19. februar 2021

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com