Først fik medicinalindustrien store offentlige tilskud til at udvikle Covid-vacciner. Så har de takket være patentrettigheder scoret enorme profitter i de rige lande. De fattige lande må vente, indtil de har råd til at købe vaccinen

af Luca Tavan

De to sidste år har været en katastrofe for størstedelen af menneskeheden, men ikke for medicinal-industrien, hvis profitter er røget i vejret. Pfizer forventer at omsætte op mod 26 mia. dollars på Covid-vacciner, mens Moderna må “nøjes” med 18.4 mia. dollars.

 

Desuden har udviklingen af vaccinerne givet selskaberne et længe tiltrængt boost i renomméet. Men Pfizer og de andre medicingiganter er ikke vaccinehelte. Ved at forlange monopolprofitter på de vacciner, der er udviklet med offentlig støtte, forhindrer de den akut påkrævede udrulning af livsreddende vacciner i mange af de lande, hvor behovet er størst. Mens selskaberne presser statsbudgetterne, så dør folk i massevis i de fattigere lande.

 

Normalt er det sådan, at når medicinalindustriens forhold debatteres, så er det hyppigt på grund af industriens profitdrevne brutalitet. Et eksempel er Turing Pharmaceuticals Martin Shkreli, der hævede prisen på et antibiotikum – opfundet i 1953 – fra 13.50 $ til 750 $ pr. tablet, hvilket gjorde, at mange nu ikke havde råd til at købe præparatet. Sagen var så blamerende for Turing, at det måtte skifte navn til Vyera. Direktøren røg i fængsel i 7 år – ikke for at have skruet medicinprisen i vejret, men for at have løjet for selskabets investorer.

 

Purdue, der fremstiller det smertestillende og stærkt vanedannende OxyContin, har skabt alvorlige menneskelige og sociale katastrofer i USA, hvor præparatet gennem flere år er blevet markedsført som som en “vidundermedicin.” I de sidste tyve år er tusindvis af amerikanere døde som følge af misbrug af OxyCortin. I 2017 blev det skønnet, at der dagligt døde ca. 130 OxyCortin-brugere, og har medvirket til at levealderen er faldet mærkbart – og det var inden Covid tog fat. https://en.wikipedia.org/wiki/Opioid_epidemic_in_the_United_States

 

Men nu er alt anderledes. De medicinfabrikker, der var hurtige til at udvikle Covid-vacciner, er blevet pandemiens usandsynlige helte. Den offentlige mening er skiftet, og en opinionsunder-søgelse for januar 2020 til marts 2021 viste, at opbakningen til industrien var steget fra 32 pct. til 62 pct. Bedømmelsen af medicinalindustrien er gået fra “rådden” til “mest respekteret”.

 

Hvad mere er, at Pfizer, AstraZeneca, Moderna er blevet navne, der kendes vidt og bredt. Folk deler deres erfaringer med den vaccine, de har fået, hvilken der er bedst osv. Som om det hele drejede sig om hvilken fodboldklub, man holder med. På TikTok ligger flere tusinde videoer, hvor fans brander Pfizer som “hot” og “in”. Andre kalder Pfizer for Covid-vaccinens Louis Vuitton. Moderna derimod har sine mest svorne tilhængere blandt Dolly Parton-fan. De er loyale mod firmaet, fordi Parton i starten sponsorerede udviklingen af Modernas vaccineproduktion.

 

Reklameringen og markedsføringen af livreddende medicin er stærkt distraherende. En kamp på liv og død for at vaccinere klodens befolkning og redde millioner af liv er endt i noget, der ligner 80ernes kamp mellem Coca Cola og Pepsi. Men konkurrence mellem vaccinefabrikker er ikke en uskyldig duel om at vinde forbrugernes smagsløg. Det er en brutal, økonomisk krig, der går ud på at hugge markedsandele og maksimere profitten, og her ses millioner af døde for at være en uundgåelig biomstændighed, en følgevirkning, som samfundet må tage sig af. Medicinalfirmaer er ikke pandemiens “usandsynlige helte,” de er store slyngler. Ved at forvride markedet med afsæt i en statsunderstøttede vaccineproduktion, der blev monopoliseret, er Pfizer blevet én af de væsentligste hindringer for en masseproduktion af Covid-vacciner.

 

Vaccinefabrikanterne har draget fordel af tusindvis af forskeres og sundhedseksperters kollektive viden og iderigdom – sammen med mia.-store tilskud fra understøttende statskasser – og har så privatiseret produkterne. Love om intellektuel ejendom tillader selskaberne at blokere lande fra at bruge forskningsresultaterne til at producere billige vacciner, og dermed øge muligheden for at kunne vaccinere langt flere.

 

Omkring 1990 forsøgte 40 medicinalvirksomheder bl.a. Novo, at bruge deres patentrettigheder til at forhindre lande i det globale Syd i at producere billig HIV-medicin. Da sidstnævnte ignorerede truslen, og medicinalfabrikkerne samtidig blev mødt med voldsomme protester i deres hjemlande, bøjede de sig og afstod fra at føre retssag.

 

Den monopolagtige overproduktion, der beskyttes af patenter, eksisterer for at tillade medicinal-firmaerne at tage overpriser. Græsrødder og globale “kendisser” indenfor politik, økonomi, sundhed, miljø mv., fra Peoples Vaccine Alliance har beregnet, at omkostningerne ved at vaccinere hele jordens befolkning, kunne gøres for en femtedel, hvis ikke medicinalfirmaerne kunne profitere så voldsomt af deres monopoler.

 

Tabet af menneskeliv er ufatteligt, og er forudsigeligt koncentreret i det globale Syd. Mens Covid fortsat raser i Indien, Afrika og Latin Amerika, så har Pfizer, Moderna m.fl. solgt ca. 96 pct. af deres produktion i de rige lande, hvor de kan tage op til 24 gange produktionsomkostningerne. https://www.oxfam.org/en/press-releases/vaccine-monopolies-make-cost-vaccinating-world-against-covid-least-5-times-more. I begyndelsen af august meddelte Verdensbankens vicepræsident, at blot 1,1 pct. af befolkningen i det globale Syd kun havde fået det første stik.

 

I 1974 sværtede en rapport om modermælkserstatninger Nestlés renommé. Produktet blev solgt i det globale Syd til mødre, der ikke havde mælk nok til deres nyfødte børn. Produktet var mindre nærende end modermælken og tillige ret dyrt. Nestlé manipulerede med videnskabelige fakta. Bestak lokale læger og sygeplejersker til at reklamere for produktet, der skulle iblandes vand, hvilket kunne være farligt i mange lande, hvor vandet er forurenet, hvilket Nestlé mod bedre vidende ignorerede Resultatet var, at mange babyer døde, og endnu flere fik livsvarige sygdomme, svækket immunforsvar mv. Som følge af de mange dødsfald og skader, blev Nestlé ramt af en global boykot, der varede i årtier. Den dag i dag er der fortsat aktive forbrugere fx i Canada, der nægter at købe Nestlés produkter.

 

Pfizer fortjener på grund af sin obstruktion af en billig global vaccineproduktion at blive udnævnt til det 21. århundredes Nestlé og som ét af klodens mest afskyede selskaber. Pfizer er ikke bedre end olieselskaber som fx Shell, der hælder olieslam ud i verdenshavene. Og de skal foragtes lige så meget som Lockheed Martin, hvis bomber ødelægger skolebusser i Yemen.

 

Pfizers farce må ikke gøre os blinde for disse realiteter. Det er nu på tide at kalde Pfizer for, hvad det reelt er: en blodtørstig vaccineforbryder.

 

Oversat fra Red Flag 9. september 2021 af Arne Lund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com