“Vi svinger godt sammen”, meddelte Mette Frederiksen den undrende offentlighed efter sit møde med Donald Trump i 2019, kort efter Trumps genrerøse tilbud om at købe Grønland. Men siden er der ikke meget, der har svinget for Trump, med et 2020 præget af Covid-19 og lurende økonomisk krise.

af SAPs Forretningsudvalg

Foto: Stormen på Capitol Hill den 6. januar 2021. Tyler Merbler. CC BY 2.0

 

  • Et tabt præsident- og kongresvalg med baggrund i Trumps nyliberale håndtering af Covid-19, sammen med de svigtede løfter om nye gyldne tider for USA’s afindustrialiserede områder
  • Alle forsøg på at rulle det tabte valg tilbage gennem domstolene var forgæves
  • Mistet adgang til afgørende sociale medier, og den pæne borgerlige offentlighed har vendt ham ryggen
  • Og senest en rigsretssag hængende over hovedet.

 

Urolighederne i Washington og andre byer har med rette vakt foruroligelse og frygt. Deltagernes voldparathed har frembragt mindelser om 30’ernes Tyskland. Ord som kup, diktatur og fascisme har været på manges læber. Ingen tvivl om, at mange af dem, der deltog i voldsorgiet, forestillede sig at de kunne forhindre Biden i at blive indsat og beholde Trump i Det Hvide Hus.

 

Kup-strategien

Den strategi, som blev anvendt, er velkendt: At anvende uroligheder som propaganda for en højreradikal racistisk bevægelse og til at gøre landet uregerligt – for dernæst at kræve og på sigt få indsat en stærk, hvid regering, der kan genoprette roen. På den måde er mange af deltagerne blevet anvendt som nyttige idioter, der var mødt frem for at genindsætte Trump. Hvis denne voldsparathed rettes mod landets centrale modstandsbevægelser, som MeToo, fagbevægelsen og Black Lives Matter, har vi begyndelsen til en fascistisk bevægelse, der kan bruges som et redskab for de egentlige magthavere. Denne strategi, med at gøre lande uregerlige, er en fast del af USA’s udenrigspolitik – med Venezuela og Bolivia som de friskeste eksempler.

 

Men drømmene om et kup byggede på et svagt fundament. En af forudsætningerne for et kup af denne art er en støtte til det fra centrale dele af kapitalistklassen og statsapparatet. Men det, vi har set, parallelt med Trumps forsøg på at omstøde valgresultatet, har været, at såvel erhvervsliv som hæren har trukket stikket i forhold til Trump.

 

Den eneste bemærkelsesværdige støtte har været fra flertallet af Republikanernes kongresmedlemmer. Denne støtte peger i retning af en transformation af partiet mod et mere afklaret, ekstremt højre-nationalt parti.

 

Den anden gruppe af støtter i statsapparater var dele af politistyrken, som virkede som vejvisere og døråbnere. Der har været berettiget fokus på politiets rolle. Billedet ligner til forveksling det, vi så under Black Lives Matter-demonstrationerne: Politiet formåede eller ønskede ikke at forsvare demokratiske rettigheder, end ikke så afgørende et symbol som den amerikanske Kongres. Symbolet på det demokrati, hvor pengene så i øvrigt effektivt styrer, hvem der bliver opstillet og valgt. Et politi, som ikke afgørende har ændret sig, men stadig er dybt forankret i de traditioner, som raceadskillelsespolitikken fra 60’erne er det stærkeste eksempel på.

 

De virkelige forbrydelser

Anlæggelsen af en rigsretssag mod Trump har fyldt modstandere over hele verden med begejstring og håb. Men sandheden er, at Trump ikke bliver dømt på baggrund af sine virkelige forbrydelser:

  • Hans nyliberale håndtering af covid-19 med titusindvis af dødsfald til følge
  • Hans benægtelse af klimakrisen – en klimapolitik, der fører direkte mod afgrunden
  • Hans politik mod flygtninge og indvandrere med Mexico-muren og racistisk indrejsepolitik
  • Fortsatte krige i Mellemøsten og oprustning over for Kina.

 

Selv hvis det lykkes at dømme Trump ved en rigsret og dermed forhindre inspirere og styrke denne bevægelse, vil det ikke få den højrenationale bevægelse til at forsvinde. Iagttagere vurderer, at Trump fortsat har 10 millioner aktive støtter. Støtter, der vil gå gennem ild og vand for ham. Trump har dygtigt brugt sin platform som præsident til at inspirere og styrke denne bevægelse.

 

Biden vil formentlig efter dette forløb søge at føre politik sammen med resterne af det Republikanske Parti. Denne politik vil ikke indebære afgørende fremskridt angående beskæftigelse, sundhed eller lige rettigheder for kvinder og etniske minoriteter og vil således skuffe alle og danne fortsatte betingelser for politisk polarisering.

 

Der skal et nyt hold på banen

I USA er der stolte traditioner for at bekæmpe højreradikale grupper. Denne tradition blev også opretholdt i New York, hvor en moddemonstration bevirkede, at Pro-Trump-demonstrationen først blev aflyst, men senere flyttet til et andet tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at moddemonstrationer rodfæstet i fagforeninger og etniske minoriteter vil være et af midlerne mod den skræmmende udvikling.

 

Heldigvis har bl.a. DSA (Democratic Socialists of America) i Washington taget initiativ til moddemonstrationer den 20. januar ved Bidens indsættelse. Det kan blive en fin begyndelse, men at rulle væksten i det højre ekstreme miljø tilbage kræver en langstrakt kamp, der er dybt forankret blandt ofrene for den nyliberale, sexistiske og racistiske politik, som borgerskabets to tvillingepartier har ført.

 

Der er imidlertid et andet hold på vej på banen, som måske endnu ikke har fået den store opmærksomhed.

 

Under Covid-19 krisen er et stigende antal af de mest udsatte grupper gået i aktion for at sikre såvel deres helbred som anstændige løn- og arbejdsforhold. Det har drejet sig om ansatte i de nye, mere moderne on-line butikker og internet-firmaer som Amazon, UPS og Google, men også på flere mere traditionelle områder, som slagterier, indkøbscentre og sundhedspersonalet.

 

Samtidig er unge aktivister flokkedes om det nye, socialistiske DSA, som nu har et medlemstal, der overstiger 60’ernes ungdoms- og studenterorganiseringer og hastigt nærmer sig de 100.000. Samtidig er antallet af kongresmedlemmer for DSA vokset. De har været et markant talerør for et brud med det pengenes tyranni og den kurs mod klimakatastrofen, som begge partier i kongressen reelt har fulgt.

 

Endnu en gruppe, som vi har set udfolde sig markant i det sidste år, er kvindebevægelsen, som har været tydeligst i forhold MeToo, men som også har haft betydning for det øgede fokus på sundheds- og butikspersonalets rolle som frontpersonale under pandemien.

 

Endelig har Black Lives Matter demonstrationerne vist en dybtfølt modstand mod social ulighed, racisme og diskrimination. En bevægelse som har dybe rødder i det amerikanske samfund. Det er anslået, at 25 millioner har deltaget i demonstrationerne, og endnu flere har bakket op om angrebet på et centralt element i det amerikanske samfunds fundament: racismen. samfund.

 

Hvis disse kilder kan mødes i den samme flod, vil vi se en magtfuld bevægelse, der vil kunne sætte en ny dagsorden og sætte højrefløjen på plads.

 

SAP’s Forretningsudvalg, den 18. januar 2021

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com